søndag den 5. juli 2009

Grillet kød, vandmelonsalat, tzatiki og gruyereflutes..

Igår havde vi besøg af en af Kristian kollegaer og hendes kæreste i kolonihaven. Det var super hyggeligt og vejret var dejligt, så vi nød en aften i godt selskab.
Vi fik en rødvinsmarineret flankesteak, appelsinmarineret "skinke-bøffer"(stod der på pakken), en salat med vandmelon, hjemmelavet tzatiki og så de lækre gruyereflute.
Jeg har desværre ingen billeder af kødet, for Kristian synes det for pinligt hvis jeg tar billeder når der er gæster:)
Salaten er super lækker og sommerlig, den kommer jeg sikkert til at lave igen. Inspirationen er endnu engang hentet hos Newyorkerbyhaert:)
Marinaderne er hentet i det nyeste SpisBedre. Jeg brugte en god, kraftig rødvin og det smagte virkeligt igennem til kødet og gav en god smag. Marinaden til svinekødet smagte ikke af så meget, så den gider jeg nok ikke bruge igen en anden gang.



Salat med vandmelon, feta og græskarkerner:

1/4 -1/2 vandmelon
1 bakke babyleaves
1 lille pakke feta( tror det er 150 g)
en håndfuld ristede, saltede græskarkerner
salt, peber
lidt god olivenolie og lidt rød balsamico

Skyl salatbladene grundigt og kom dem på et fad.
Skær vandmelonen i mundrette bidder og fjern eventuelle kerner. Kom det oven på salaten.
Krydr med salt og peber.
Smuldr fetaen over salaten og drys med græskarkerner.
Dryp lidt olivenolie og balsamico over- jeg har en rigtig lækker balsamicocreme som jeg valgte at bruge.



Hjemmelavet tzatiki(stor portion)

500 g græsk yoghurt - jeg foretrækker den med 10 %
1½ agurk
3 fed hvidløg
salt, citronsaft

Riv agurkerne groft. Jeg plejer ikke at skrælle dem
Kom den revne agurk i et rent viskestykke og pres dem fri fra væde.
Bland med yoghurten og pres hvidløget deri.
Smag til med salt og peber.




Flankesteak med rødvinsmarinade:

2 dl rødvin
½ dl olie
1 finthakket rødløg
½ dl hakket basilikum(jeg brugte også lidt persille)
2 tsk salt
½ tsk peber



Bland alle ingredienserne til marinaden og kom det i en plastikpose sammen med kødet.
Flankesteaken marinerede i ca. 6 timer og marinaden smagte tydeligt igennem.




Appelsinmarinerede "skinke-bøffer"

1 rød chili (jeg brugte 2 tsk sambal oelek istedet)

½ porre i fine skiver

½ dl olie

2 dl appelsinjuice

1 tsk salt

½ tsk peber

Bland alle ingredienserne godt og kom marinaden i en pose sammen med kødet. Kødet nåede at marinere i 6 timer. Jeg tror at smagen ville have været tydligere hvis det havde fået lovet at ligge noget længere.

2 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Mmm, hvor ser det godt ud! Jeg plejer ellers at lege med marinader, når vi en sjælden gang får mulighed for at grille, men det har jeg ikke gjort i år. De ser meget spændende ud, dem du har lavet :-)

MissMuffin sagde ...

Jeg er ikke så god til det med marinader, men i det nye SpisBedre er der en masse forskellige, så der har været lidt at øve sig på:)