tirsdag den 30. juni 2009

Åh, som det dufter..

Stakkels Emma:)
Idag har vi fået cæsarsalat og så sku der jo grilles kylling. Vi har en stor kuglegrill, men når vi bare er Kristian og mig bruger vi bar sån en lille picnicgrill og den er li i hovedhøjde for sån en lille pekingeser- og det er altså hårdt når livretten er kylling:)
Idag har stået i kolonihavens tegn.
I sidste uge havde JemogFix tilbud på sån noget pilefletshegn, som vi gerne vil ha til at afskærme terassen. Farmor og farfar kom fra sommerhuset for at hjælpe med at hente det, men da vi kom derud havde de ikke mere. Jeg fik lov at bestille det hjem og så betale med det samme, så fik jeg det stadig til tilbudspris. Fint nok, så kunne vi hente det idag. Jeg ringede li derud for at sikre det var kommet og den unge(forvirrede) mand forsikrede mig om at de stod og ventede. farmor og farfar var igen kommet med traileren for at hjælpe. Da vi så kom derud var der for det første ikke andet end 2 unge kassepiger i hele butikken. Da ham vi sku snakke med så endeligt kom, jamen så havde de ikke fået hegnet hjem. Kristain og farfar var ved at tage flugten, for der var jeg godt nok ved at være træt af dem og deres temmeligt dårlige attitude!
Heldigvis gad manden ikke diskutere en masse, så det endte med vi fik noget andet fint og noget dyrere hegn til samme pris. Ha! Og jeg nåede ikke engang at blive rigtig pinlig:)
Vores gaskøleskab vil jo bare ikke virke for os og vi var ved at overveje alternativer. En af bestyrelsesmedlemmerne ude i kolonihaven kom forbi for li at sludre idag. Han er en sjov fidus, i pink skjorte og lødercowboyhat og han havde måske li fået en øl for meget, men han hentede fluks en anden mand derude. Han kiggede på køleskabet og mener sagtens det kan laves, så nu er han igang med at kigge på det! Bar super skønt hvis det vil virke!
Nu kommer der "De slemme piger" på Tv2, så der skal grines igennem:)

Havrepandekager med vaniljeyoghurt og jordbær..

Her til morgen skulle vi prøve en ny morgenmadspandekage-opskrift og det blev så disse havrepandekager. Havrepandekagerne indeholder ingen sukker og næsten ingen fedt og smager altså også derefter. Næste gang skal der tilsættes lidt smag! De er dejligt svampede og mætter utroligt meget- så hvis I kun er 2 ligesom os, så lav kun halv portion!

Havrepandekager med vaniljeyoghurt og jordbær:

225 g mel
110 g havregryn
2 tsk bagepulver
2 æg
4-5 dl mælk
4 spsk vegetabilsk olie

Jordbær
Græsk yoghurt rørt med lidt sukker og vanilje

Bland mel, havregryn og bagepulver i en skål.
Tilsæt æg, mælk og olie og bland det godt. Dejen bliver som en lind havregrød.
Bages i lidt smør til de er gyldne.
Serveres med yoghurten og jordbær.

mandag den 29. juni 2009

Hvidvinsmarineret herregårdskotelet, timian kartofler og græsk fetacreme..

Kristian havde en møde med mægleren i formiddags og imens smuttede jeg i Føtex for at proviantere, så vi havde noget at smide på grillen i kolonihaven.
Det blev til et par lækre herregårdskoteletter, grillspyd med timiankartofler og tomat og fetacreme med mynte.
Kødet blev super lækkert, ikke sidste gang jeg bruger den marinade. Kødet skulle egentligt trække natten over, men det nåede jeg jo ikke helt og det tror jeg kun det ville være blevet bedre af!. Fetacremen havde en lækker konsistens, men næste gang vil jeg nok tilsætte purløg eller anden krydderurt, for jeg er ikke så vild med mynte- kun i mojitos:)
Opskriften på fetacreme og marinade er fra SpisBedre nr. 7/2009. Bladet er super godt denne gang, fyldt med lækre grilopskrifter!

Herregårdskoteletter med hvidvinsmarinade:
2 svinekoteletter

1 dl tør hvidvin
6 peberkorn
Skal af ½ usprøjtet citron
1 kvist rosmarin (jeg brugte 1 tsk tørret)
salt

Bland en marinade af vin, peberkorn, salt, citronskal og rosmarin.
Læg koteletterne i marinaden og lad dem trække- gerne natten over.
Grill til de er gennemstegte og har fået en sprød stegeskorpe. Uhm..

Græsk fetadressing:
100 g fetaost
2 dl græsk yoghurt
½ dl frisk mynte
½ tsk salt
lidt peber

Smuldr fetaosten og rør den med yoghurten.
Hak mynten helt fint og bland deri.
Smag til med salt og peber.

Kartoflerne er bare nye kartofler der er kogt møre, trukket på træspyd og dryppet med olivenolie og min ynglings timiansalt. Uhm..
Tomaterne er dryppet med lidt rød balsamico og havsalt.

Farveklatter..

I denne måned har Isabellas en artikel om farver på kolonihavehuse, med en masse billeder af nogle skønne kolonihaver på Amager.. De har selvfølgeligt et billede af et lille pastelgrønt hus og jeg er bar helt vild med farven. Så jeg er ved at overbevise Kristian om, at når vi skal male kolonihaven næste år skal den males lysegrøn:)
Nogle gange har vi gået tur på Tranum strand og oppe imellem klitterne ligger det skønneste pastelgrønne sommerhus og jeg har altid sagt til Kristian at vi sku ha et sommerhus magen til. Nu må det blive kolonihaven det skal gå ud over:)

Igår havde vi en dejlig dag i koloihaven.
Der blev plads til en lille lur i syrenernes skygge, der blev hygget med lidt godt læsestof og vi havde mad med til grillen. Køleskabet driller os noget og vi kan ikke rigtigt få det til at virke. Google har ikke meget info om sån nogle gamle køleskabe, men vi må ud og kigge på det igen idag.. Dejligt med ferie og sommervejr!

søndag den 28. juni 2009

Lille spejl på væggen der:)


Varme nætter..

Puha, det er godt nok næsten ikke til at sove om natten i den varme!
Om morgenen når jeg står op, så føles det ligesom at ha tømmermænd, man er helt groggy og slatten..

Igår hyggede jeg mig sammen med nogle tøser og da tid var, blev de sat af i Gaden inden jeg fortsatte op efter Kristian. Kl. blev 2.00 inden vi kom i seng og jeg har nærmest ikke kunne sove siden. Så idag er der grundlag for en middagslur:)
Vaskemaskinen snurrer med den første vask og jeg har været forbi bageren, så alt er som det plejer at være sån en søndag..

lørdag den 27. juni 2009

Hyldeblomstpandekager med frugt og honning..

Så er vores 1.feriedag sammen startet og det skal selvfølgeligt nydes med god morgenmad og hygge. Så jeg fandt lige på en omgang hyldeblomstpandekager og fandt lidt frugt..
Målene er ca. mål og der bliver 12 stk. svampede pandekager..
Hyldeblomstsaften giver lidt sødme til pandekager uden dog at være særligt gennemtrængende..

Hyldeblomstpandekager:

1 æg
1 spsk rørsukker
1 dl fløde
2 dl mælk
1/4 dl koncentreret hyldeblomstsaft
1 tsk natron
½ stang vanilje
4½- 5 dl hvedemel
2 spsk smeltet smør

Akaciehonning
Frugt(vi fik jordbær, vindruer og banan)

Pisk ægget sammen med sukker.
Pisk mælk, fløde og hyldeblomstsaft i.
Pisk mel, natron og kornene fra vaniljestangen i.
Tilsæt den smeltede smør.
Dejen skal være tyk og klistret, men ikke mere end den flyder lidt ud på panden. Er den for tyk, så tilsæt lidt mere mælk.
Steg pandekagerne i en smule smør, 3 af gangen.
Serveres med honning og frugt.

Aftenstur..

Igår efter vi havde spist blev vi enige om at køre en lille tur..
Vi endte i Hals og kiggede efter Mette Lykkes sejlbåd, men den var bestemt ikke lige sån at spotte! Vejret var bare perfekt, så vi nød en god gåtur på havnen og op igennem byen..
Hals er en rigtig hyggelig by, især her om sommeren hvor der er masser af liv. Der ligger rigtig mange specielle huse, så vi går og savler lidt. Fx. er der et lyserødt hus med stråtag til salg, det jo bare lige mig:) Men Hals er lige lidt lang fra Aalborg og Brønderslev, så det bliver ved tanken..

Idag er der endnu en dejlig solskindag. Herhjemme skal der ikke se det vilde. Kristian og en kammerat skal køres til "Grise-fest" med fodbolddrengene og jeg skal spise sammen med et par tøser, så der er ikke tid til de store planer. Kristian har en uges ferie nu, så mon ikke han vil starte den med at sove længe:)

fredag den 26. juni 2009

Pastasalat med pinjekerner, soltørrede tomater og pesto..

Idag skal vi have denne skønne pastasalat til aftensmad sammen med et stykke kylling og lidt grønt. Opskriften er fra "Livretter- økologi året rundt" af Søren Ejlersen m.fl., som er en rigtig god kogebog med masser af grøntsager og spændende opskrifter..
Der skal 1 spsk kapers i originalopskriften, men dem bryder vi os ikke om, så dem har jeg undtladt.
Jeg har lige prøvesmagt en lille portion af pastasalaten med et drys parmesan og den kan allerede anbefales:) Jeg savner dog lidt grønt dertil, så den vil blive serveret på en bund af salat og lidt agurk..

Pastasalat med pinjekerner, soltørrede tomater og pesto:

500 g pasta, fx. penne
50 g soltørrede tomater
50 g pinjekerner
½ dl pesto(jeg har brugt den med basilikum)
100 g parmesan
½ bundt bredbladet persille

Kog pastaen al dente og lad den afdryppe.
Udblød de soltørrede tomater i lidt kogende vand. Skær dem i små tern.
Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande.
Vend pasta, pesto, pinjekerner og soltørrede tomater sammen.
Serveres kold eller lun med klipet persille og friskrevet parmesan.

Se min kjole..


Så kom kjolen jeg bestilte på smartgirl.dk.
Den levede ved første øjekast slet ikke op til forventningerne, for mønsret er helt andeledes end hvad man kan se på billedet- det er jo en af farene ved nethandel.
Den er lidt mere hverdags-agtig, hvor jeg egentligt havde planlagt, at den skulle bruges til flere af sommerens fester. Jeg skulle have bestilt den anden kjole også:)
Men efter jeg lige fik den på synes jeg nu faktisk den er rigtig fin, den sidder pænt og falder rigtig godt.Så den slipper vidst igennem og bliver godkendt alligevel:)

Pratisk-dag-idag...

Hvor er det underligt at stå op og finde ud af, at "The King of Pop" Michael Jacksson er død, 50 år gammel. Ikke fordi jeg er en specielt stor fan, men manden var jo vildt dygtig og fotjener stor respekt, trods han måske temmmeligt specielle livsstil. Michael Jacksson er beskrevet som et meget splittet menneske, men nu får han i det mindste fred, han må ikke altid ha haft det nemt..

Idag skal jeg bar være herhjemme og ha lavet en masse praktisk.
Min kjole skal hentes på posthuset og der skal gøres rent og ryddes grundigt op. Kristian har ferie sammen med mig i næste uge, så der er ikke plads til en masse praktisk, for vi har en del planer og resten af tiden skal tilbringes i kolonihaven... Det bliver så dejligt..

torsdag den 25. juni 2009

Sand og vind..


Vi er allerede hjemme fra kolonihaven. Der blæser jo helt vildt!
Jorden er jo tør så der var bar sand over alt og vi har heller ikke fået lavet en ordenlig lækrog endnu, så jeg gad ikke sidde derude i sandet og vinden.
Så efter nogle timer fik vi lige vandet og smuttede hjem i bad og fik skyllet sandet af..
Den ene af mine tomatplanter har trods sin beskedne størrelse lavet 4 blomster til mig, så måske jeg slet ikke behøves at opgive dem alligevel:) Vi har også allerede modne ribs, men de er så sure at dem må fuglene gerne få:)
Vi skulle ha grillet et par hakkebøffer i aften, men nu vil jeg li se om jeg ikke kan finde på noget mere spændende at lave nu hvor vi alligevel er hjemme og så må jeg hellere overveje lidt rengøring..

Morgenhår..

(Måske der er gået et frisør tabt i Kristian?)
Hvor er det skønt at sidde her med morgenhår og mærke solen bage i nakken gennem de store vinduer. Ferie er altså en god ting:)
Vi var lige et hurtigt smut i kolonihaven igår aftes for at spise aftensmad og få vandet lidt. Salaten og spinaten jeg for nyligt har sået pipbler op af jorden og jeg kunne spise endnu 2 jordbær:)
Når jeg har set min dalige dosis Miami Ink må jeg hellere få lagt morgenhåret ned og smutte en tur ud i kolonihaven og nyde det fantastiske vejr!
Hvad skal du lave idag?

onsdag den 24. juni 2009

Chris McDonald...

Jeg har lige tilbragt 1½ time i godt selskab.
Brønderslev Kommune havde booket sundhedsguruen Chris McDonald for en eftermiddag og selvom jeg har ferie kørte jeg op på arbejde for at se ham.
Han var lige så stor en oplevelse som forventet! Super energisk, super snakkenede og med et livligt kropssprog.
Han forstod at få sine budskaber ud på en god og ret underholdende måde, så der blev grinet igennem. På mange måder minder han om Ole Henriksen. De begge snakker om, hvordan du bliver mere lykkelig og lærer at tænke positivt. Chris McDonald gør det ud fra en mere videnskabelig tilgang og Ole Henriksen fra en mere personlig tilgang. Jeg er vild med dem begge:)

Miami Ink.

De sidste mange morgener har jeg siddet klisteret til TV3+ kl. 8.10 for at se de lækre fyrer fra Tatoo-biksen Miami Ink.
Ikke nok med at jeg synes de allesammen er lidt søde at kigge på, så er de bare sindsygt dygtige! Der ville jeg gerne ha lavet min næste, men det vidst li overdrevet nok at ta til Miami for det:) De er kritiske, meget dygtige og har mange fede ideer, men man kan nu heller ikke være i tvivl om det er i Miami og ikke Danmark de tatovere, for folk er vidst lidt mere modige derovre! Idag så man en køn, ung kvinde der fik tatoveret en dolk med nogle roser ned mellem brysterne som et symbol på hendes kamp mod alkohollen..

Sankte Hans, Sankte Hans..

Det var ikke meget bål vi nåede at se i år, for tidspunktet var flyttet til kl 20.00 og ikke 22.00 som det plejer. Måske pga. de tidligere års dårlige vejr?! Så da vi havde spist var kl. næsten 20.30 og først der var vi nede at kigge bålet.
Traditionsvis plejer nogen af byens drenge at sejle ud til bålet dagene før og komme heksehyl i bålet, men det lød ikke som de havde husket det i år!
Så det var lidt en skuffelse..

Midsommerkagen smagte super godt, men var dog noget blød.
Måske den lige skulle have haft 2 min. mere i varmen eller lidt længere tid at samle sig i. Heldigis smagte den super godt og det hele blev spist op.
Mor havde købt mad som man skulle tro hun skulle fodre en mindre hær og ikke 8 mennesker, så sikke vi spiste. Jeg var godt nok udmattet da jeg kom hjem i seng:)

Den lille "makrel" skulle også have sin del og har mange ideer om hvordan sådan noget skal foregå! Sød er han, nu hvor han har åbnet øjnene og stavre rundt på usikre ben og med halen lige i vejret som styrepind..

tirsdag den 23. juni 2009

Foccacia med tomat og rosmarin..

Mens kagen bagte æltede jeg en foccacia sammen..
Opskriften var bar en lille håndskreven seddel, hvor der bar stod mængderne og bagetid på, så jeg prøvede mig frem og det ser ud til at lykkes helt fint..
Så den kommer også med hjem til Voerså i aften..

Foccacia med tomat og rosmarin

25 g gær
3 dl lunken vand
3 spsk olivenolie
1 tsk salt
½ tsk sukker
1 tsk tørret rosmarin
200 g durummel
250 g hvedemel
et par cherrytomater, olivenolie, lidt groft salt og rosmarin

Rør gæren ud i vandet og tilsæt olivenolie, salt, sukker, rosmarin og durrummelet.
Rør sammen til en klistert masse og lad det stå til det "syder" lidt- jeg tror jeg lod det stå 30 min.
Ælt hvedemelet i til dejen er elastisk og fast. Smør den ind i lidt olivenolie og lad den hvile tildækket til den er hævet til dobbelt størrelse. Jeg lod min stå lidt over 1 time.
Ælt dejen igennem og bred den ud på en bageplade med bagepapir. Lad efterhæve 30 min.
Prik huller i dejen med fingrene og dryp med olivenolie og drys med salt og rosmarin. Halver en par cherrytomater og pres dem ned i dejen.
Bages ved 225 gr. i ca. 25 min.
Jeg synes den blev li sprød nok, men efter at have hvilet få minutter under et fugtigt viskestykke var skorpen helt tilpas.

Midsommerkage

Den nybagte kage
Kagen med masser af creme
Jeg har bagt en mandelkage med kraftig inspiration fra bogen "Kager der smager" af Alette Bertelsen. Mandelkagen har jeg bagt før og den er rigtig lækker og meget sød.
Denne gang valgte jeg at bage den i en silikoneform, selvom opskriften lyder på en springform og det er altså meget bedre. Kagen er meget klistret og nærmest umuligt at få ud af springformen når den er kold. med en silikoneform kan den med lidt forsigtighed vendes ud direkte fra ovnen uden problemer.. Bar husk at smør den godt!
Kagen kan med fordel bages dagen før og stå på køl med den syrlige vaniljecreme over i et døgns tid, det bliver dden bestemt ikke dårligere af!
Lige inden servering bliver kagen toppet med skiver af jordbær, som har marineret i hyldeblomstsaft og rørsukker et par timer- ren midsommersmag:)
Midsommerkage med syrlig vaniljecreme:

Mandelkage:
200 g sukker
200 g mandler
3 store æg
en god klat smør til formen

Vaniljecreme
2½ dl piskefløde
2½ dl creme fraiche
1 spsk flormelis
1 spsk vaniljesukker
½ spsk sukker
Jordbær- ca 1 bakke
Evt. hyldeblomstsaft
Mynte/citronmelisse og sølvkugler til pynt

Pisk sukker og æg til en luftig æggesnaps.
Hak mandlerne fint i en foodprocessor eller blender. Jeg gider ikke fjerne den brune hinde, men det er helt op til dig selv om du vil.
Rør mandlerne i æggesnapsen.
Smør en silikoneform med rigeligt smør og hæld dejen i formen.
Bages i ca. 35 min ved 170 gr.(varmluft)
Når kagen er bagt, vendes den forsigtigt ud på et fad.
Lad kagen afkøle.

Pisk fløden til skum.
Pisk cremefraichen i og smag til med flormelis, vanilje og lidt sukker.
Fordel cremen over den kolde kage og dæk den godt til.
Stil den på køl ind til servering, hvor den pyntes med rigeligt jordbær, mynteblade og sølvkugler.

Hjemmehygge...

Igen en smuk solskinsdag!
Der er desværre ikke plads til kolonihave på dagens program, men det må blive imorgen- Emma har vidst brug for en hviledag:)..
I aften skal vi hjem til Voerså og holde Sankt Hans. I den anledning skal jeg lige ha bagt en "Midsommerkage" til aftenskaffen, så det skal jeg hygge mig med idag..
Hvis jeg får taget mig sammen tror jeg også at jeg skal et smut på biblioteket og så kunne jeg jo passende cykle en lille omvej for at nyde det dejlige vejr bar en lille smule..
Der er oss lidt vasketøj der skal ligges sammen og på plads og sån kommer den dag nok til at gå..

mandag den 22. juni 2009

Pyha...

Jeg har overlevet og ligger ikke begravet under æbletræet i kolonihaven:)
Skæld ud, det fik jeg, men heller ikke flere end at han var klar til at køre ud og hente et nyt imorgen, for han ved jeg ikke kan undvære et.
Efter en lille kamp lykkes det ham dog at få vrikket linsen på plads, så nu virker kameraet lige så fint som før- dog med en temmeligt stor ridse:(

I kolonihaven kom først en af Kristians kollegaer og derefter Christina og Futte. Cola, kolde øller og snacks blev fundet frem og vi nød en dejlig eftermiddag i solen. En perfekt afslutning på en dejlig feriestart!

Idag har jeg også høstet årets første røde jordbær! De andre er stadig store og grønne, nogle enkelte med røde kinder. Jeg var så gavmild at dele det med Kristian, men han virkede ikke synderligt imponeret. Jeg synes selvfølgeligt det var årets bedste jordbær:)



ÅhÅh...

Det har været en super hyggelig dag med lækker mad og godt selskab i det skønne vejr..
Men den sorte sky hænger hen over mit hoved, for li inden jeg tog afsted, ville jeg li ta et billede af Emma, men Kristians kamera smuttede ud af min hånd og røg på gulvet, så nu er det ødelagt. Linsen er trykket helt skæv og kan hverken køre frem eller tilbage:(
Så der er ballade når han kommer hjem....

Christina har meldt sin ankomst i kolonihaven, så vi smutter derud så snart Kristian kommer hjem fra arbejde. Måske jeg skal vente med at fortælle det ind til Christina er der, så kan han nok ikke få sig til at skælde alt for mget ud..
Øv hvor er det trælst..

Lige til at holde til...

Hvor er det skønt at stå op til solskin på sin første rigtige feriedag!
Solen skinner fra en blå himmel, så en sommerkjole skal støves af når jeg skal ud og nyde det gode vejr..
Jeg har masser af ferieplaner, flere end først ventet, men sån kan det gå når der er tid at fylde op. Emma er nok også glad nok for der ikke er en masse kolonihaveliv igen idag, for hun er bar træt:)
Idag skal jeg mødes med en kammerat fra Frederikshavn og spise frokost. Det bliver super hyggeligt og mon ikke vi går en runde i byens butikker, bar for at kigge lidt..
Nu vil jeg spise jordbær med fløde til morgenmad og se om Emma vil med på solskinstur..

søndag den 21. juni 2009

At bide i græsset...

Godt Emma har underbid, ellers må hun ha fået munden fuld af græs:)
Da vi kørte ud i kolonihaven, var der bar super godt vejr, så der blev læst lidt i solen med bar ben. Drømmesengen er jo som bekendt et farligt bekendtskab og pludseligt havde jeg fået mig en eftermiddagslur..
Da jeg vågende var der solskin og blå himmel til den ene side og tunge mørke skyer til den anden.. Heldigvis ser de mørke skyer ud til at forsvinde, men der var også blevet lidt koldt.
Efter at ha spist en tidlig aftensmad er vi nu hjemme igen, for jeg skal li nå at ha tørret det sidste tøj inden sengen kalder..


Ude i kolonihaven skyder disse små yndigheder op over alt. I græssset, langs huset og mellem fliserne. De flleste er hvide med en lille gul midte, nogle har et svagt lyserødt strejf.. Ved i hvad det er for nogle? Søde er de hvertfald..

Det går derud af..

En masse er nået denne formiddag..
Vasketøjet kører på sidste maskine, kartoffelsalaten er lavet, frikadellerne steger lystigt i ovnen, der er støvsuget og et langt bad er der også klemt ind.
Emma hader støvsugeren og jeg kunne lige pludseligt ikke finde hende. Så lå hun derinde i hjørnet, oven på bjerget af dyner og tæpper der skal fragtes i kolonihaven, lidt gemt bag et gardin. Så kan støvsugeren hvertfald ikke finde hende:)

Jeg har kigget lidt rundt på nettet for at finde lidt inspiration til noget godt ferielæsning, men jeg synes ikke rigtig jeg finder noget. Sidste jeg havde gang i bøgerne var det Camilla Läckbergs bøger, som jeg synes er ret gode..
Hvad kan i anbefale?

Ferie, ferie, ferie..

Hvor er det skønt at tænke på, at imorgen er der også en fridag...
Bagerbrød er hentet, som det bliver næsten hver søndag herhjemme. Kristian og Emma sover, som de plejer og jeg nusser lidt rundt..
Kristian skal ud og se fodbold her kl. 11, men så kan jeg nå at komme i bund i vasketøjet og få lavet en portion kartoffelsalat og frikadeller, som vi kan tage med ud i kolonihaven som aftensmad.. Dejlig nemt!

lørdag den 20. juni 2009

En god feriestart...

Kristian har fået lagt terassen færdig idag, så her i ugen skal der hentes sån noget flet-hegn så vi har lidt læ der. Det kommer til at se super fint ud..
Hvad jeg har lavet? Ikke en disse:) Efter lidt oprydning og blomster-nusseri skulle vi lige ha en bid frokost. Og så overmandede trætheden mig! Så drømmesengen blev hevet frem og så sov Emma og mig ellers bar derud af mens Kristian arbejdede:)



På vej hjem smuttede vi i Føtex for at proviantere til de næste dage. Vupti, så røg der lige en kogebog med ned i kurven. "Energi Boost" hedder den og indeholder mange spændende retter. Fx. "Bagte sødkartoffeler med rød peber-hummus" eller "Pizza med grillstegte grøntsager". I frugt&grønt-afdelingen lå Føtex's avis "Sæson", som også er fyldt med spændende opskrifter. Så nu er der til lidt hyggelæsning:)

Aftensmaden idag bliver usund og syndig: røde bøffer, bearnaise og pommesfritter uden nogen form for grønt til, efterfuldt af jordbær med sukkerdrys og fløde. Uhm.. Så skal der ellers bar hygges med film og måske en lille smule snoller, hvis nogen af os orker at gå på tanken- jeg tvivler:)

Lovende udsigter...

Weekendens lovede vejr var ikke til kolonihavebesøg, mens som altid ændres det fra dag til dag. Lige nu skinner solen, mens skyerne suser over himlen og blæsten rykker godt i træerne, men bar det holder tørt, så kan vi smutte en tur i kolonihaven, når Kristian vågner. Og det betyder at jeg slipper for at skulle stryge den kurvfuld tøj jeg har stående, som det ellers var planlagt:)
Jeg har ferie i de næste 2 uger, så det skal bare nydes!

fredag den 19. juni 2009

Plads til nyt?..

Der er gang i en oprydning i tøjskabet. En lille lejlighed betyder et lille tøjskab, og så skal der ryddes op med jævne mellelrum, for at det ikke ender i kaos.
Så jeg er igang. Der er jo ingen grund til overanstrengelse, så en masse pauser er indlagt. Men så sker der desværre det, at jeg "kom til" at gå ind på smartgirl's hjemmeside, hvor de har udsalg på en massse dejlige kjoler.
Er helt vild med disse 2..

Desværre er det kun i tøjskabet der er plads, økonomien kan ikke lige bære en masse tøjindkøb nu hvor vi har brugt en mindre formue på kolonihaven..
Der er jo bar lige alle de sommerfester, hvor en fin kjole kunne være sagen(og nej, selvfølgeligt har jeg ikke nogen i skabet der kan bruges)...
Nå, det var vidst den oprydning vi kom fra:)

Ikke helt efter planen..

(Lady med mig i den anden ende, da vi gik tur igår)
Imorges, da vækkeuret ringede havde jeg det temmeligt skidt og jeg måtte vente oppe, så jeg kunne melde mig syg. Efter et par timers søvn mere på sofaen med Emma, har jeg det helt fint igen. Måske en smule forvirret, for da jeg vågner er der lige så mørkt i stuen, som der er sent om aftenen. Mørke skyer med masser af regn hænger ind over Nørresundby og det er en lidt trist på en lidt tidlig feriestart..
Men skidt, nu skal dagen bruges inden for, i blødt tøj og i roligt tempo, så lidt regnvejr gør vel ingenting- slet ikke når de har lovet godt vejr fra mandag, hvor jeg jo har ferie!

torsdag den 18. juni 2009

En rynket lille baby...

Idag har jeg flexet lidt og bestemte mig for imorges, at jeg ville køre en tur til Voerså..
"Makrellen" eller Nemo, som han kommende ejere har døbt ham er blevet rigtig stor og hans personlighed er allerede begyndt at skinne igennem- han kan hvertfald skælde ud:)
Nu er det spændende om han bliver lige så stor og smuk som hans bror Obelix, som efterhånden bar er blevet en rigtig basse!

onsdag den 17. juni 2009

Fandanko...

I eftermiddags kørte vi en hurtig tur i kolonihaven, mest for at slappe af, men lidt fik (Kristian) vi lavet:)
Da solen begyndte at forsvinde, pakkede vi sammen og kørte hjemad. Planerne om aftensmad var droppet, for vi ville hellere i kolonihaven.
FANDANKO ligger tæt på kolonihaven og vi har tit snakket om at prøve noget derfra, især efter at have læst de gode anmeldelser hos Et cetera.
Og nøj hvor blev jeg da ikke skuffet! En FANDANKOs FAVORIT med oksekød, bacon, salat, tomat, hjemmelavet pesto og creme fraiche dressing i sprødt, hjemmebagt brød. Det var virkeligt en lækker sandwich, så det er ikke sidste gang vi kigger forbi deres flotte butik.
Næste gang skal vi prøve deres ANTIPASTO A LA FANDANKO: "5 slags itailienske pølser og salamier, 2 lækre italienske oste. Serveres med Ditten og Datten, samt vores berømte brød" til 89 kr. Det er ikke det billigste fastfood du kan købe dig til, men det er sundt, mættende og lækre råvarer, så der vil jeg gerne ligge mine penge igen:)
Butikken er fyldt med italienske spcialiteter som risottoris, olivenolie, italiensk is og krydderier. I køledisken er der masser af små "hapsere", så man kan sammensætte sin egen tapasmenu og på hylderne masser af hjemmebagt brød..
Pestoen smagte helt fantastisk, så nu skal jeg altså ha lært at lave en god pesto selv.

Samosaer, melonsalat og kyllingedeller..

Igår var menuen i forvejen bestemt, da Lotte meldte sin ankomst, men det passede bar fint, for Lotte elsker at afprøve nyt mad:)
Samosaerne med spinat og feta er efter en opskrift fra BoligLiv nr. 6/2009. Filodej er ikke det nemmeste at arbejde med, men de blev da nogenlunde pæne:) Smagen var helt fantastisk, men de blev ikke så sprøde som ønsket. Jeg tror man skal knuge spinaten lidt bedre, så der ikke rigtig er noget væske- fx. i et viskestykke.

Samosaer med spinat og feta(8-12 stk)

500 g frossen spinat(jeg brugte 400 g frisk)
150 g feta
1 lille løg
1 fed hvidløg
3 plader filodej
salt, peber
evt. lidt revet muskatnød
olivenolie

Skyl spinaten godt og damp den sammen med den væde der hænger ved.
Hak løget fint og pres hvidløget.
Smuldr fetaen deri.
Pres spinaten fri af væde- evt, gennem et rent viskestykke og kom den i sammen med løg og feta. Bland det godt.
Krydr med salt, peber og muskatnød.
Fold forsigtigt filodejen ud og del den i passende stykker(opskriften siger 12, jeg fik 8).
Kom ca 2 spsk fyld på hver, og fold således der dannes lukkede trekanter.
Lægges på en bageplade med bagepapir og pensles med olivenolie.
Bages ved 200 gr. i 15-20 min. til de er gyldne og sprøde.


Salaten er efter inspiration fra bogen "Tænd på tærter og Tryl med tilbehør"- en rigtig god bog! Der skal oliven i originalopskriften, men det kan ingen af os li, så det blev sprunget over:)

Salat med melon, basilikum og pinjekerner:

½ melon – jeg brugte en galia
400 g salat
50 g pinjekerner
½ bundt basilikum
Lidt rød balsamico
Peber

Skær melonen i mundrette bidder og vend den i rød balsamico og peber.
Snit salaten og anret den på et fad.
Drys basilikumbladene over.
Kom melonen derpå sammen med evt. saft.
Rist pinjekerne på en tør pande og drys derover.

Kyllingedellerne blev rørt af fars, soltørrede tomater, masser af krydderurter, et æg og lidt mel.

Det har bar været super skønt at ha Lotte på besøg- li hvad jeg trængte til! Nu vil jeg skynde mig at smutte efter morgenbrød mens hun er i bad:)

tirsdag den 16. juni 2009

Afmonteret..

Som så mange andre smider jeg alle "kronjuvelerne" når jeg kommer hjem.
Jeg kan ikke undvære dem, når jeg skal på arbejde eller andre steder, men herhjemme, her skal de af.
Normalt trækker jeg faktisk i mine skønne pyjamasbukser, hvis jeg ikke skal noget, men idag vil jeg skåne Lotte for synet, så hun ikke tror jeg er helt flad..
Nu vil Emma og mig tøffe en lille tur i det fine vejr og få gjort klar til Lotte kommer..

Endnu en arbejdsdag...

Min hjerne er allerede i feriehumør og jeg blev helt forvirret da vækkeuret pludseligt gav lyd fra sig imorges...
Godt det er på fredag!
Idag kommer søde Lotte og sover. Hun er i Aalborg disse dage i forbindelse med hendes arbejde, så hun havde li brug for en enkelt overnatning idag. Jeg glæder mig!
Så nu skal arbejdsdagen bare overståes, så jeg kan komme hjem igen...

mandag den 15. juni 2009

Lækker pasta..

I aften skulle det være nemt og hurtigt, så vi har fået pasta med tomat, spinat og kylling. Super nemt og super mættende!
Vi fik et stykke hvidløgsbrød til..

Pasta med kylling, spinat og tomat(2 pers.)

300 g kyllingeinderfilet
1 pakke pasta med tomat og hvidløg
4 stykker serranoskinke
2 fed hvidløg
12-15 cherrytomater
2 store håndfulde frisk spinat
2 store tsk. tomatpure
salt,peber og paprika
saften af ½ appelsin
lidt fløde(ca. 1 dl)
friskhøvlet parmesan
basilikumsblade

Kog pastaen efter anvisningen.
Skær serranoen i små stykker og rist den i lidt olivenolie.
Tag det af panden.
Skær kyllingen i mundrette stykker og steg den sammen med presset hvidløg.
Tilsæt tomatpure og krydderier sammen med lidt af kogevandet fra pastaen.
Tilsæt tomaterne og steg til de er gennemvarme.
Kom fløden ved og lad koge ind til en cremet sauce.
Tilsæt spinaten og lad det falde sammen
Smag til med appelsinsaft.
Serveres med pastaen, friskhøvlet parmesan, skinken og lidt basilikum på toppen.

Blomster, blomster, blomster...

Haven er så kedelig, der er ikke mange blomster, så jeg kunne ikke modstå da jeg gik forbi frø-stativet i Føtex idag.
har i hørt om "Sommerfuglevenlige blomster"? De er vidst møntet på børn, men så burde jeg også kunne være med:)

En ny dag forude..

Åh, de weekender løber jo alt for stærkt!
Har haft en rigtig dejlig weekend, som egentligt mest er blevet brugt på at samle kræfter, for dem var der ikke mange af i fredags..
Hvis den smule jeg har skrabt sammen bar holder denne uge, så er det fint- for fra på fredag har jeg 2 ugers ferie! Jeg glæder mig...
Havelivet tager hårdt på en lille pekingeser, der snorker ud af det hårde liv uden nærmest at ænse min tilstedeværelse. Godt vi skal på arbejde så hun kan få lidt ro til at samle kræfter:)

søndag den 14. juni 2009

En skøn dag i kolonihaven..

Lige omkring middag susede vi ud i kolonihaven..
Kristian har knoklet med at lægge flere fliser på, så vores terasse kan blive lidt større..
Mig, jeg har ikke lavet særligt meget:) Jeg fik plantet krydderurterne i potter og omplantet tomaterne, der blev nippet en blomst her og der og jeg gik en tur med vandkanden.. Og så var det vidst det:) Emma og mig tøffede en tur og ellers har vi bar dovnet på drømmesengen med havebøger og en lille lur, en masse hyggesnak med Kristian og masser af chokoladekiks..

Havedrømmerier..


Jeg er lige blevet færdig med "Havefryd" af Isabella Smith. For en der ikke ved noget som helst om at holde have, synes jeg det er en rigtig godt bog, der foklarer selv de mindste ting og da den er skrevet som en slags dagbog er den også nem og hyggelig at læse..
Så den er skrevet på ønskelisten:)
Jeg har også lånt en bog om økologisk have, ikke fordi jeg har ambitioner om den skal være 100% økologisk, men jeg vil ikke gøde eller sprøjte mod skadedyr med giftige sager, så jeg håber på et par fif..
Hvilke havebøger læser du?

Den anden dag var vi i Plantorama og hente jord og der stod den smukkeste, rustfarvede havepavillion med en masse krummelurer og nøj hvor blev jeg forelsket. Denne her hvide model måtte nu også gerne flytte ud i kolonihaven..
Desværre hænger de 7.000 den koster ikke lige på træerne derude, men drømme er heldigvis gratis:) Kunne bar lige se Kristian og mig sidde og nyde morgenmaden deri, men klematis og slyngroser voksede tæt op af:)

Haven er ikke særligt praktisk anlagt og terassen er ikke bredere en 4 fliser, så vi skal have lagt en plan for hvad der skal ske, for at vi får en dejlig have med årene..
Jeg vil gerne ha lavet 4 små køkkenhave-bede, istedet for det der er nu, terassen skal laves større, der skal laves et par bede, så jeg har blomster med masser af farve og duft til buketter- men der skal også stadig være en del græsplæne til spil og bolde!.
Hvor starter man li sån et projekt:)

Sol og vind..

Igen idag skinner solen, men vinden er der også.
Når Kristian står op, så skal vi i kolonihaven. Jeg hentede ham kl. 5, så jeg forstår godt han er lidt træt:)
Nu har jeg hentet morgenbrød og sat vasketøj over, så jeg vil nyde en formiddag med solen i nakken ligesom Emma.

Aftenen igår var super hyggelig, jeg savner de piger!
Heldigvis har vi aftalt at ses lidt oftere og jeg er sat til at finde en dato for cafebesøg om 14 dage, så vi alle kan ses igen..

Igår ringede Kristians storebror dog pludseligt midt i festlighederne, for Lucas, deres mors hund var løbet væk fra Jørgen og han havde haft politiet i røret. Så jeg måtte ringe og vække mor, så hun kunne ringe til Jørgen. Jeg håber de fandt ud af det..

lørdag den 13. juni 2009

Klar til afgang..

Stiletterne er støvet af, jeg har blomster i håret og hindbærrød på neglene, så om ikke så længe vil jeg tage afsted til dejligt selskab med de skønne tøser fra Salling. jeg glæder mig!
Da jeg skal hente Kristian i nat bliver det ikke til de vilde udskejleser fra min side, men det betyder at jeg kan ha bilen med. En veninde fra folkeskolen holder også en lille fest i aften, så jeg har lovet at kigge den vej forbi inden jeg vender hjem i seng..

Buksevand..

Så er jeg allerede hjemme...
Jeg havde li fyldt godt med nyt jord på mit lille køkken-havebed og sået spinat, salat og brøndkarse og så skal man jo vande. På grunden har vi kun 1 vandhane og den står helt nede i den ene ende. Kristian har et meget indviklet vandslangesystem, for der skal jo både kunnne komme vand ind i huset, til toilettet og der skal vandes på hver sin side af huset. Selvfølgeligt skal det også være muligt at gøre det hele samtidigt!
Jeg troede så li jeg havde luret den og gik ned og tændte for vandet. Da jeg kom op kom der ikke vand ud af slangen som forventet, så jeg trak li lidt i hele systemet, hvilket resulterede i at der røg en anden slange af nede ved fordelingens-fidusen og jeg skal da love for , at vi har koldt vand derude!!
Uf, jeg blev så våd at den løb fra mit tøj og ned i gummistøvlerne! Har ikke skiftetøj derude, så jeg måtte pænt sidde på en plasticpose i bilen mens jeg kørte hjem:(

Nu sidder jeg hjemme i tørt tøj og overvejer om jeg gider kører derud igen. Der er vel en ny dag imorgen og herhjemme kunne opvasken godt trænge til at blive taget og gulvene til en overhaling..