tirsdag den 21. september 2010

Fyldte auberginer...

Ugens grønne blev fyldte auberginer fra denne herlige kogebog.
Der skulle være serveret en bønnesalat til, men bønnerne var desværre blevet dårlige, for jeg havde ikke lige fået mig taget sammen til at få dem brugt. Det for dårligt!
Appetitten var nu heller ikke så stor idag, så vi spiste bar flutes og lidt tomater til- senere følger en lille dessert trop:)
Kristian er ikke vild med auberginer, så han spiste kun halvdelen af sin og så al fyldet:)
Opskriften er som jeg lavede den, men brug evt. kun 50 g pasta, for jeg fik alt for meget fyld- det kan spises på madpakken imorgen, så helt galt er det ikke.

Fyldte auberginer (2 pers.)
100 g  fuldkorns-suppehorn (brug evt. halvdelen)
1 stor aubergine
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, preset
3/4 dåse hakkede, flåede tomater
1 lille kugle frisk mozzarella
2 tsk oregano
2½ spsk rasp
5 spsk friskrevet parmesan
salt, peber og olivenolie

Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Vask auberginen godt og flæk den på langs.
Snit indmaden på kryds og tværs med en skarp kniv uden at skære igennem skallen. Skrab herefter al indmaden ud og hak det.
Smør aubergine-skallerne med lidt olivenolie og kom dem i et ildfast fad.
Steg løget i lidt olivenolie til det er blødt.
Kom auberginen, hvidløg og aubergine ved og lad simre et par min.
Tilsæt dåsetomaten og lad simre lidt. Smag til med salt og peber.
Skær mozzarellaen i tynde skiver.
Kom et lag pasta i aubergine-skallerne og kom derefter et par skiver mozzarella over.
Derefter et lag pasta mere.
Bland rasp og parmesan og kom over auberginerne. Pres det lidt sammen.
Bag auberginerne ved 200 grader i 25 min til der er møre og raspen er sprød.

5 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Spændende opskrift - jeg mindes ikke at have prøvet fyldte auberginer, og det er jo en god måde at snige flere grøntsager ind i madlavningen :-)

MissMuffin sagde ...

Jeg har også kun prøvet fyldt squash før, men aubergine er også ganske udemærket- dog er den yderste skræl lidt sej at komme igennem..

Sandra sagde ...

Ej, det lyder da lækkert - og så kender jeg kun en opskrift med aubergine, og den er ved at blive lidt kedelig! :)

MissMuffin sagde ...

Fru H-T, det tror jeg at jeg vil give dig ret i, haha:)
Du måi køkkenet og eksperimentere lidt med auberginerne...

Miss A sagde ...

Hej Miss Muffin.
Tak for en rigtig fin opskrift. Jeg lavede auberginerne med en grøn salat og friskbagt flutes. Jeg havde lige kogt aubergine-skallen i 2 minutter, inden jeg kom fyldet i. På denne måde undgår man, at skallen bliver sej at komme igennem.
Det er en rigtig fin side, du har lavet her. Jeg kommer helt sikkert til at kigge fordi igen :)