torsdag den 5. maj 2011

MisMuffins kartoffelsalat med skyr

Kartoffelsalat og frikadeller er en rigtig sommer-klassiker, som jeg har haft lyst til i noget tid, så idag skulle det være:)
Den blev super lækker og selv Kristian var ret vild med den:)
Vi sku ha haft grillede asparges til, men det kunne vi ikke nå, for Kristian sku jo afsted til fodbold, så det må blive sammen med resterne imorgen.
Når jeg laver kartoffelsalat, så synes jeg at der hører friskbælgede ærter til, men jeg kommer dem altid på til sidst, så de er helt sprøde.
Normalt pelejer jeg at købe Løgimose Skyr fra Netto, men efter flere anbefalinger prøvede jeg idag skyr fra Thise Mejeri og det er altså meget bedre!
Skyr er et islandsk mælkeprodukt med en syrlig smag, en god cremet konsistens og et højt proteinindhold, så det mætter godt og har en dejlig frisk smag.
Perfekt til kartoffelsalat sammen med lidt god mayo- jeg foretrækker som så mange andre Helmanns.

MissMuffins kartoffelsalat med skyr (2 personer)
ca. 1 kg. kartofler
4 spsk. skyr
3 spsk. god mayonaise
1½ spsk. finthakket purløg
salt, peber
1/4 kg. ærter i bælg

Skræl kartoflerne og kom dem i en gryde med vand og salt.
Kog dem til de er møre og lad dem køle helt af.
Når de er kolde skæres de i mundrette bidder og kommes i en skål.
Rør skyr, mayonaise og purløg sammen og smag til med salt og peber.
Vend forsigtigt dressingen i kartoflerne med en stor ske.
Lad kartoffelsalaten trække lidt på køl.
Serveres med masser af friske ærter på toppen.

4 kommentarer:

Anne sagde ...

Nu er jeg altså snart nødt til at prøve at lave et eller andet på Skyr. Bruger næsten altid creme fraiche eller fromage frais, men I roser jo alle sammen det der skyr til skyerne - høhø;-)

MissMuffin sagde ...

LaTacha, det smager altså også godt og så mætter det virkeligt- er ret vild med det i smoothies, for det er meget bedre en yoghurt!
Prøv det! Din Kvickly burde ha den fra Thise, den er noget bedre end Løgimoses:)

anni sagde ...

Her - i Wien - tror jeg bestemt ikke, at man kan få skyr! er det mere creme fraiche eller yoghurt eller A38?

MissMuffin sagde ...

Anni, det kan man nok ikke nej, for det er også relativt nyt her i Danmark...
Det er nok tættest på at være cremefraiche, men skulle jeg erstatte det i den her kartoffelsalat ville jeg nok bruge en fed, græsk yoghurt...