onsdag den 10. august 2011

Nutella Pancakes

Kristine kom jo til morgenmad, så jeg fik chancen for at prøve disse små pandekager.
De smagte dejligt og chokoladeagtigt, men ikke meget af Nutella...
Pandekageopskriften er efter fri fantasi, for jeg har efterhånden bagt mange pandekager ud fra ca. samme grundopskrift..
Inspirationen har jeg hentet her.
Det grove mel kan fint erstattes af hvedemel, men så skal der måske lidt mindre væske i.
Jeg serverede sirup, flormelis, hindbær, blåbær og de sidste af de vaniljesyltede ferskner.

Nutella Pancakes (8-10 stk.)
1 stort æg
2 spsk. rørsukker
1 tsk. bagepulver
½ tsk. vaniljesukker
2 dl. fuldkornshvedemel
2½ dl. hvedemel
4 dl. mælk
2 spsk. smeltet smør
2-3 spsk. nutella
smør til stegning

Pisk æg og sukker sammen til en luftig æggesnaps.
Rør bagepulver og vaniljesukker deri.
Tilsæt mælk og mel og pisk det godt sammen.
Pisk smør og nutella i.
Dejen skal være lidt tyk, men stadig flyde en smule ud.
Hvis den er for tynd/tyk justeres det med lidt mere mel eller mælk.
Steg pandekagerne et par minutter på hver side i lidt smør.
Der kan være 3 eller 4 på en stor pande, så de er hurtigt lavet.

6 kommentarer:

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

Uhm, de var så lækre søde...

A + K = ♥ sagde ...

Hvor ser det super lækkert og hyggeligt ud! men det får nu ikke min mysli til at smage mere spændende..
(:

- Kit

Piskeriset sagde ...

Uhm! Skøn måde at starte morgenen på :-)

Stina sagde ...

Det ser superlækkert ud! Jeg kommer også gerne til morgenmad hos dig, hvis det er det der bliver serveret, haha :)

Bitten sagde ...

Ååh de ser gode ud!
Hvad gav I forresten for sækken med chokoladeknapper?

MissMuffin sagde ...

Tak Kristine:)

Kit, engang imellem må morgenmaden godt være lidt mere lækker end den sædvanlige havregrød eller myesli:)

Piskeris, pandekager er en god morgenstarter, helt enig!

Stina, det ser selvfølgeligt ikke sån ud hver dag, men jeg elsker at få en god morgenmad/brunch. Uhm..

bitten, hvor blir den opskrift på chokoladeboller af?!
Den kostede 189, så det er ikke helt billigt..