søndag den 25. september 2011

MissMuffins salat med honningbagte figner, serranoskinke og pærer..


Lige nu er fignerne i sæson og er dermed både super lækre og billige.
Denne her salat er så lækker og helt perfekt; sødme fra fignerne, salt fra parmaskinken og syrlighed fra pærene. Uhm, den var virkeligt en succes.
Pæren var selvfølgeligt en Clara Friss, for det er favoritten herhjemme pga. sprødheden og syrligheden.
Jeg synes ikke, at der skal være en dressing hertil. Jeg dryppede lidt af væden fra fignerne over og det var meget passende.

Salat med honningbagte figner, serranoskinke og pærer (2-3 pers.)
2 figner
2 tsk. honning
1 pære
4 skiver serranoskinke
2 håndfulde salat
1 spsk. græskarkerner
salt

Varm ovnen op til 200 grader.
Skyl fignerne, dup dem tørre og skær dem i kvarte. Kom dem i et ildfast fad og vend dem sammen med honningen. Sørg for, at de ligger med snitfladerne op. Drys med salt.
Bag dem i ca. 10 min.
Kom skinken på en bageplade med bagepapir.
Bag dem i ovnen til det er sprødt, ca. 7-8 min.
Skyl salaten og kør dem gennem en salatslynge. Hak det grodt og fordel det på et fad.
Skær pæren i tynde både og fordel den over salaten.
Bræk den sprødstegte skinke i stykker og fordel den over salaten.
Fordel de bagte figner over salaten og dryp en smule af væden over salaten.
Drys med græskarkerner.

Sammen med salaten fik vi nogle små, sprøde kartofler med timian, en krydret hakkebøf og bernaisesauce. Lige en søndagsmiddag efter Kristians smag:)

6 kommentarer:

BillyRubin sagde ...

Ser super lækkert ud!

... Og hvor er du dog blevet god til at tage billeder med dit nye kamera, super flot!

Linebinevaskemaskine sagde ...

hold op det ser godt ud :) lige efter mit hovede (igen). glæder mig til vi skal hjem til dig igen engang ;)

MissMuffin sagde ...

BillyRubin, tak:)
Line har lært mig at slå flash'en fra, så det giver nogle meget bedre billeder!

Line, det var så lækkert:)
Mon ikke I skal det snart igen, for vi skal jo holde traditionen ved lige:)

Den positive vejleder sagde ...

Mmmhmm, det ville også lige være en søndagsmiddag efter MIN smag ;-)

Sukker Prinsessen sagde ...

Hej MissMuffin

Nu har jeg fulgt din blog et stykke tid, og jeg er helt solgt! Synes simpelthen du laver så mange lækre ting og dine fine billeder og overskuelige blog gør det bestemt ikke dårligere:-)

Jeg har allerede afprøvet nogle af dine opskrifter, og denne salat skal jeg helt sikkert også lave i weekenden!

Kærlig hilsen SukkerPrinsessen

MissMuffin sagde ...

En glad blogger, det er nu heller ikke værst:)

Sukkerprinsessen, det er jeg bare rigtig glad for at høre:)
Lav endeligt salaten, det vil du ikke fortryde:)