mandag den 12. september 2011

Rustic Potato and Caramelized Onion Tart


Uhm, det her er den bedste tærte jeg nogensinde har lavet, men måske ikke den smukkeste:)
Virkeligt lækker og mættende, med kartofler, søde løg og cheddar.
Den er lidt omstændig at lave, men udskifter man nu dejen med en færdig tærtedej (eller butterdej, uhm), så bliver den straks mere overkommelig.
Tærtedejen er nemlig super irriterende at arbejde med, men den smager godt og bliver dejligt sprød.
Det var nu også noget hårdt at skære de løg, for hold nu op de var stærke, men ellers er tærten bestemt ikke svær at lave.
Opskriften er fra Foodess, men med nogle små ændringer.
Vi fik en lille salat til at spinatblade, blåbær, æbler og ristede nødder.
Meget lækker aftensmad:)

Rustic Potato and Caramelized Onion Tart (4 pers.)
Dejen:
340 g. hvedemel
115 g. koldt smør
1 tsk. eddike
4-6 spsk. isvand

Fyld:
650 g. løg
450 g. kartofler
2 spsk. olie
2 spsk. smør
1 spsk. sukker
240 g. revet cheddar
1 æg
115 g. creme fraiche
1 spsk. friske timianblade
salt, peber

Start med at lave dejen.
Hæld melet i en stor skål. Hak smørret i tern og kom det deri.
Bland mel og smør så godt som muligt med en gaffel, så blandingen bliver "krummet".
Tilsæt eddiken.
Hæld isvandet over en spsk. af gangen mens du blander det hele med gaflen.
Til sidst kan du samle dejen med hænderne, men det kræver lidt arbejde.
Pak dejen ind i husholdningsfilm og kom den i køleskabet- kan godt laves i god tid i forvejen.
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver.
Kom dem i en gryde med vand, så det lige dækker.
Bring vandet i kog og skru herefter ned. Lad dem småkoge i 5 min og hæld så vandet fra.
Skræl løgene og skær dem i tynde ringe.
Varm en stor pande op med smør og olie.
Kom løgene herpå og lad dem simre ved svag varme til de bliver bløde og gyldne- de må ikke tage for meget farve.
Når de er færdige slukkes der for varmen og sukkeret røres i.
Bland cheddar, æg, cremefraiche, timian, salt og peber godt sammen.
Når løgene er kølet lidt af blandes de heri.
Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud mellem 2 stykker bagepapir.
Kanterne behøves ikke være så fine, for tærten må gerne se lidt rustik ud.
Fordel kartoflerne i midten af dejen.
Fordel løg-blandingen over og fold siderne op omkring fyldet.
Kom tærten over på en bageplade og bag den først 10 min. ved 220 grader.
Skru ned på 190 grader og bag færdig i ca. 35 min.
Serveres varm.

11 kommentarer:

Marie sagde ...

Du er da vildt pro med det kamera!
Super flotte billeder du får taget! :-)

//Marie

MissMuffin sagde ...

Åhr tak Marie:)
Jeg synes stadig det er noget svært, men kan da godt se, at der sker fremskridt..
Der er så mange indstillinger, så jeg prøver nærmest dem alle sammen hver gang, haha:)

Marie sagde ...

Jeg synes du er vildt god! Man kan i hvert fald ikke se, at du er nybegynder! :)
Og ja, der er simpelthen så mange indstillinger.. Jeg prøver også at lege lidt med mit kamera, men på samme tid er jeg så bange for jeg indstiller noget helt forkert, så det hele kikser.. Men jeg tror bare, at man må prøve sig frem, på et tidspunkt lykkedes det hele vel. :p

MissMuffin sagde ...

MissMarie, jeg er nemlig også lidt bange for at lave rod i det, men det er heller ikke særligt nemt at stå med kameraet i den ene hånd og manualen i den anden:)

Fashion and Mie sagde ...

Tærten ser vildt lækker ud, den bliver jeg da nødt til at prøve at lave :)

Piskeriset sagde ...

Jeg synes nu, den ser indbydende ud - den vil jeg gerne have til aftensmad, tak :-D

MissMuffin sagde ...

Mie, den smager så godt og jeg glæder mig allerede til resterne idag:)
Håber du vil synes om den:)

Piskeris, den smager virkeligt også godt!
Kom du herover, så kan vi spise rester sammen:)

Madame sagde ...

Det ser vildt lækkert ud :-) En spændende gæstemiddag!

MissMuffin sagde ...

Madame, jeg er sikker på, at gæster også vil synes rigtig godt om denne rustikke tærte:)
Den smager helt sikkert ret godt sammen med en spændende salat og et glas rødvin:)

Merca sagde ...

uh den tærte der lyder virkelig utrolig lækker !

MissMuffin sagde ...

Merca, det er den bestemt også:)