mandag den 23. januar 2012

Vegetarlasagne med 2 slags ost..

Jeg er efterhånden blevet stor fan af vegetarmad, så det er ikke noget problem at finde på det vegetariske indslag til ugens madplan. Denne gang blev det en lasagne- mest fordi at det efterhånden temmeligt krøllede udklip fra et magasin har hængt på køleskabet i evigheder. Nu sku det være!
Og det smager skønt! Sprødt, cremet og grønt.
De eneste ædnringer jeg lavede var at tilsætte en smule mælk fordi jeg var bange for, at den ville blive for tør.
Dertil fik vi bare en enkelt grøn salat bestående af babyleaves, agurk og en enkel oliedressing.
Spiser i nogensinde vegetarisk hjemme hos jer?

Vegetarlasange med 2 slags ost (4 pers.)
1 aubergine
1 squash
2 peberfrugter
2 fed presset hvidløg
1 sd. hakkede, flåede tomater
2 tsk. oregano
1 spsk. balsamico
1 tsk. brun farin
1 pakke friske lasangeplader
250 g. mozzarella (hel)
1 bæger ricotta
salt, peber, olivenolie

Skær aubergine, squash og peberfrugter i tern.
Varm en smule olivenolie op i en stor gryde og rist hvidløget kort heri, uden at det tager ret meget farve. Tilsæt grøntsagerne og svits yderligere et par min.
Tilsæt tomater, oregano, balsamico og farin og lad det hele simre 5-10 min.
Smag til med salt og peber.
Fordel lasangeplader, grøntsagssauce og de to slags ost lagvis i et ovnfast fad.
Hæld evt. en smule mælk ved.
Bag den i 20-25 min. ved 200 grader.

10 kommentarer:

Camilla sagde ...

Den ser rigtig lækker ud :o) Vi spiser ikke super tit vegetarisk, men det sker da - faktisk skal vi have noget lidt lignende denne her i morgen. Hvor har du købt ricotta? jeg kunne ikke finde det i Føtex, men tænkte måske Salling?

MissMuffin sagde ...

Camilla, hvor kiggede du i Føtex? Selvom ricotta er en ost står den mellem mælk og yoghurt. Jeg ku nemlig heller ikke finde den de første par gange:) Jeg plejer at købe den i Føtex, men Salling har det da helt sikkert også..

Camilla sagde ...

Jeg kiggede nok ved osten :o) Jeg må prøve at kigge ved mælken i stedet :o)

Marie Rytter sagde ...

Den ser super lækker ud. Har lige gået og tænkt på lasagne, så måske den næste skal være kødfri. Herhjemme er kød populært, meen vi får dog jævnligt vegetarmad i form af Mads' hjemmegjorte falafler med pitabrød og salat.

Lene's kage-design sagde ...

den lyder bare super lækker :)

Piskeriset sagde ...

Lasagne! *tænder straks Garfieldsmilet*

Jeg elsker lasagne - også vegetarudgaver! Det er dog et stykke tid siden, at vi har spist rigtig vegetarisk - kan være jeg snart skal gøre det igen. Synes dog det er lettere om sommeren, hvor udvalget er lidt mere fristende :-)

Maria M. sagde ...

Mmm, lasagne er altid et hit næsten uanset hvad du putter i! :)
Jeg og min kæreste spiser ofte vegetarisk, jeg har i et års tid prøvet at leve efter princippet om tre dage med kød, to med fisk og to vegetariske (oftest bliver det til 3 vegetariske og 1 med fisk - det sidder ikke helt på rygraden endnu). Det er en rigtig dejlig måde at leve på for mig, men er vist også blevet velsignet med en mand der ikke er så kød-fikseret:)

MissMuffin sagde ...

Marie, Kristian elsker også kød, men det går nu fint med de vegtariske dage alligevel. Jeg kan også godt lide kød, men er blevet rigtig glad for at spise vegetarisk, så kødet tiltaler mig ikke lige så meget som før i tiden..

Lene, det var det også:)

Piskeris, lasangne er bare så godt! Tror oss snart, at vi skal have en almindelig lasagne igen. Jeg elsker det!
Det er nok også lidt nemmere om sommeren hvor det hele er friskt og sprødt, men jeg synes nu også nok der er lidt at finde på her om vinteren.

Maria M, det lyder også sundt og fornuftigt, men må også kræve lidt planlægning! Fisk 2 dage om ugen ville blive for meget herhjemme, men vi spiser gerne fiskepålæg i weekenden..
Dejligt med en fornuftig mand!

Sofie Maria sagde ...

Uhm - Det lyder som en lækker lasagne! Jeg har levet helt vegetarisk siden juni, hvor jeg endeligt droppede fisk i min kost også. Jeg elsker det! I aften har jeg lavet 2 lækre vegetarpizzaer til mig og min kæreste - hun fik dog lov at få lidt bacon på sin del ;)

MissMuffin sagde ...

Sofie Maria, du kan sagtens lave den her lasagne til hende, for den kan kødspisere også godt li. hjemmelavede pizzaer er bare mega lækkert!