onsdag den 28. marts 2012

På tur med NT

Når man blogger har man også en lille bitte smule magt, når det kommer til at udtrykke sin mening om alt muligt. Jer 570(!) læsere er sån set frivilligt tvangsindlagt til hvad jeg har at fortælle, om I så kommer for opskrifternes skyld eller for noget andet.
Nogle firmaer lader frivilligt deres produkter teste, velvidende, at det både kan blive godt og skidt. Andre firmaer kommer ufriviligt under "kniven", fordi en blogger har haft en dårlig oplevelse. Når jeg selv skal købe en større ting, så søger jeg også selv oplysninger på nettet eller blandt min omgangskreds, for det er her de virkelige oplysninger kommer frem. En ting er hvad et produkt eller en service kan, en anden ting er hvordan det virker hos os almindelige forbrugere.
Derfor synes jeg også, at det er vigtigt at huske, at rose dem, der faktisk giver en god oplevelse, en god service eller laver et godt produkt, for de negative ting er som regel meget nemme at finde.

Derfor vil jeg også lige udnytte min lille, bitte smule magt til at skrive noget pænt om NT. Det sker vidst heller ikke så tit, at nogen gør det:)
Jeg kører en del med bybusser, for de kører lige forbi, de kører ofte og lige derhen, hvor jeg nu skal. Men hvor er jeg træt af sure buschauffører. Sure, tvære og ligeglade buschauffører, der kører utroligt dårligt uden at tage hensyn til, at der er mange stående passagerer eller ældre mennsker, der lige skal nå at sætte sig inden bussen fræser af sted. Ja, og så er det jo ikke ligefrem billigt at køre bus.
Tit gør en bustur mig derfor en smule tvær.
Helt anderledes var det dog idag. Selvom jeg skulle med 2 busser for at nå ud på campus, så mødte jeg idag 2 helt vildt søde, sjove og morgenfriske buschauffører!
Den ene har jeg heldigvis fornøjelsen af med jævne mellemrum og han kan få hele bussen til at smile- selv de mest teenagesure tøser - med sine søde små bemærkninger over højtaleren og friske velkomsthilsner.
Den anden har jeg ikke kørt med før. For det første ventede han på min bus istedet for at køre lige foran næsen på mig. For det andet fyrede han en masse sjove bemærkninger af, da han glemte at sætte nogle af:)
Så idag vil jeg bruge bloggen til at sige tak til chaufføren på linje 1K Svenstrup Nord omkring kl. 7 fra Nørresundby og chaufføren på linje 2M Gistrup lidt senere fra Nytorv for en fornøjelig bustur:) Jeg håber, at jeres chef er glad for jer:)

9 kommentarer:

Sofia og hendes familie sagde ...

Dejligt med et skulderklap til buschufførerne :-)
Troede ellers lige at det skulle blive til et brokkeindlæg, til at starte med.

MissMuffin sagde ...

Miss fruity, når det er NT det drejer sig om er det næsten også oplagt- idag var det heldigvis en fornøjelse:)

Camilla sagde ...

Det er altså bare super rart når man lander i en bus med en glad chauffør! Det er ikke så tit jeg synes det sker, men når det gør bliver turen faktisk meget bedre :o) Så jeg synes det var rart at høre om nogle positive oplevelser med NT :o)

Bitten sagde ...

Som Gistrup-borger må jeg lige tilføje, at den metrolinje der kører herud er linje 2 :D
Elsker selv når man støder på en af de rigtig dejlige buschauffører. Endda bare en af dem, der rent faktisk gider sige hej.

MissMuffin sagde ...

Camilla, det sker desværre alt for sjældent, men de 2 idag var en fornøjelse:)

Bitten, undskyld, tastefejlen er straks rettet! Ja, "hej" er heller ikke noget de alle dyrker!

Piskeriset sagde ...

Sådan! I dag talte jeg med en kollega om, at det egentlig er alt for sjældent, at vi husker at rose folk i butikker, transportmidler og andre servicefag, når vi får god service. Der er al for megen brokkekultur, og folk er jo i bund og grund helt normale mennesker, der også har brug for anerkendelse. Så thumbs up for ros :-)

BillyRubin sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
BillyRubin sagde ...

Nu er jeg jo tilflytter fra KBH, men hvor har jeg mange gange tænkt på, hvor smilende og venlige buschaufførerne er i Aalborg i forhold til i KBH. Man får (næsten) altid et smil og et godmorgen/hej med på vejen. Det er så linje 12 jeg kører med.
(slettede lige forrige kommentar, da der var pinligt mange slåfejl!)

MissMuffin sagde ...

Piskeris, men så kan man vel også diskutere, om man ikke bør forvente god service og smilende ekspedienter hver evig eneste gang man køber et produkt eller en service. Det burde jo egentligt være en selvfølge!
Når det er sagt, så ved jeg også, at det er nærmest umuligt, for når jeg selv har stået bag kassen et par timer og har snakket med 100 mennesker, så er jeg heller ikke lige så oplagt, som da jeg kom- især ikke, fordi der også findes utroligt mange uhøflige og fatsvage kunder:)

BillyRubin, jeg har aldrig kørt i bus i KBH. så jeg tør ikke sige, om forskellen er så stor. Jeg kører mest med linje 1 og 2 og der er halvdelen ok søde og resten er ligeglade og småsure. De 2 chauffører igår var simpelthen bare så søde og morgenfriske, at de kunne få hele bussen til at blive det samme:)