søndag den 25. marts 2012

Søndag i køkkenet

Dagen idag har været som mange andre søndage herhjemme, med lang gåtur, indkøb, vasketøj og forberedelserne til ugen.
Gåturen idag blev dog lidt længere, med indlagt sol-nydning på de bænke, vi mødte på vores vej. Vejret idag har jo været fantastisk:)
Selvom vejret har været fantastisk og al tid burde være tilbragt ude, så kaldte pligterne og køkkenet. Nu er jeg en lille smule umulig, for jeg elsker at være forberedt. Der er ikke noget værre, at være uforberedt- både mentalt og praktisk. Så søndage bruges som oftest på at forberede mig rent praktisk til en ny uge, så jeg undgår stres og hysteri:) Vasketøjet er klaret, det samme er det værste rengøring, madplanen er lavet og indkøbt, lektierne klar og så er der lavet lidt i køkkenet, som gør madpakkerne nemmere.
Eftermiddagen har jeg tilbragt i køkkenet med at bage gode boller, sunde(!) muffins og så er der lavet en portion müesli, skyllet salater og lavet en portion pesto til madpakken.
Aftensmaden blev en favorit, nemlig blomkålsgratin. Da jeg i min frokostpause igår var på torvet kunne jeg ikke stå for det flotte blomkål, så det skulle også bruges. Den er lidt omstændig at lave, men passer sig selv og så spiser Kristian den med største fornøjelse- også selvom jeg efterhånden altid laver den uden kød!
Sammen med blomkålsgratinen fik vi ristet rugbrød og disse smukke tomater- som faktisk også smagte af noget! Jeg elsker, når man en sjælden gang er heldige at finde sådan en bakke i supermarkederne.

2 kommentarer:

Bitten sagde ...

Dyb tomatmisundelse! Hvor er de flotte :)
Kan godt følge dig med forberedelser til ugen, sådan har jeg det også selv. Har også ordnet en masse vasketøj her i weekenden, så nu har vi igen noget at iklæde os. Madmæssigt er der heldigvis ikke så meget, der skal forberedes, da jeg er så heldig at have (gratis) kantine på min praktikplads. Yay.

MissMuffin sagde ...

Bitten, de er både flotte og så smager de af noget. Uhm.. De kan fåes i Salling til en 20'er for 750 g:)
Lækkert med gratis kantine! Især hvis den er god:)