fredag den 12. oktober 2012

Ovnbagt hokkaido med ahornsirup og solsikkekerner

De smukke, orange græskar tiltrækker mig altid når jeg er på torvet, men jeg tror aldrig, at jeg bliver rigtigt vilde med dem. Den søde, lidt flade og tørre smag er bare ikke lige mig.
Alligevel måtte jeg lige prøve denne her fra "Suveræne Salater Året Rundt". Græskar er stadig ikke favoritten herhjemme, men det her er alligevel en af de bedre opskrifter med græskar. Så er du vild med græskar skal du lave sån en omgang her. Vi fik den sammen med ovnbagte kartofler og rodfrugter, der blev vendt med frisk timian og granatæble, hakkebøffer og en sprød salat.

Ovnbagt hokkaido med ahornsirup og solsikkekerner (2 pers.)
1/2 hokkaidogræskar
2 spsk. olivenolie
1 1/2 spsk. ahornsirup
1 tsk. chilipulver
25 g. solsikkekerner
1 tsk. æbleeddike
50 g. flødeost

Flæk græskaret, skrab kernerne ud og skræl det evt. Skrællen kan spises, men jeg foretrækker den uden.
Skær græskaret i tynde både.
Bland olivenolie og ahornsiru. Pensel græskarskiverne med blandingen på begge sider og læg dem på en bageplade med bagepapir. 
Drys med chilipulver.
Bag ved 225 grader varmluft i 20 min. Fordel solsikkekernerne over og bag yderligere i 5 min.
Anret skiverne på et fad med solsikkekernerne, dryp med æbleeddike og fordel små toppe af flødeost over. Spis med det samme.
Salaten her er også fra "Suveræne Salater Året Rundt" og består af spinatblade, æble, trænebær/rosiner og et drys lakridspulver. Lakridspulveret var meget mildt, så den kunne godt ha brugt et drys mere:)

9 kommentarer:

Heidi Kokborg sagde ...

Jeg elsker hokkaido og får det gerne flere gange om uge om efteråret og vinteren, så jeg skal helt sikkert prøve opskriften! :)

MissMuffin sagde ...

Heidi, så er det lige en opskrift for dig er jeg sikker på:)

Unknown sagde ...

Jeg lavede faktisk lige præcis disse 2 salater i søndags - umm jeg syntes de begge var skønne og komplimentere hinanden rigtig godt - jeg er helt vild med hokkaido og lavede endnu en salat fra Suveræne salater året rundt igår - også med hokkaido, nemlig hokkaido med persille og laks - hold nu op jeg syntes den var go, bedste måde jeg har fået hokkaido på til dato.
Jeg er helt vild med bogen og har planlagt mange salter der fra i den kommende tid.

God weekend
kh Maria

MissMuffin sagde ...

Maria, jeg elsker også bare bogen:) I aften står den faktisk også på salat derfra:) Må dog indrømme, at jeg bare ikke er så vild med græskar, men håber det kommer:)

Unknown sagde ...

Den står også på salat derfra hos mig i aften, jeg skal lave savoykål med æble, valnødder og ravigottedressing - hvilken en skal du lave?

Piskeriset sagde ...

Mmm, dejlig form for tilbehør! Jeg er ret glad for hokkaido kan anbefale at lave en krydret mos af det - gerne med hakket bredbladet persille - og vende det i pasta. Det lavede jeg på et tidspunkt, og både gæsterne og jeg guffede det i os :-)

MissMuffin sagde ...

Maria, den lyder også spændende. Vi har fået bøfsalat...

Piskeris, jeg har også lavet noget ligende engang med ok resultat, men jeg synes bare det er meget blødt og sødt. Græskar er bare så smukke, så jeg gad godt være vild med smagen..

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

Guf hvor ser det lækkert og "varmt" ud. Jeg har endnu ikke fået brugt de smukke græskar i mad endnu, meeen mon ikke der skal laves en lille tærte eller to snart ;)

MissMuffin sagde ...

Kristine, hvis man er til græskar er det helt sikkert sagen:)