søndag den 11. august 2013

Travl søndag

Morgenturen med hende her er overstået. De tidlige morgener er skønne lige nu, kølige og lyse. Til efteråret bliver det nok noget andet, for jeg er temmelig mørkeræd:)
En lille morgenmad er også spist; yoghurt med muesli, friske hindbær og hakket, mørk chokolade. En skive vandmelon og et glas vand med citron. Jeg bliver altid så sulten efter gåturen, men idag blev det kun en lille portion, for senere skal jeg spise brunch sammen med Lise og Marie på Søgaards Bryghus. Og der er buffet:)

Dagen idag bliver generelt travl, men sådan er det, når man gerne vil det hele. Efter brunch en lille tur i Ikea efter ting til Hjerterummet. Vi malede dernede i går sammen med nogle af gæsterne og det blev bare rigtig fint. Malingen var sponsoreret og det er virkeligt fedt, at så mange hjælper vores lille forening- hvor jeg nu er endt som næstformand i bestyrelsen!
Efter Ikea skal jeg videre til fernisering, hvor "De Brændte Børn" udstiller og Lisbeth Zornig er gæst. Hun er ret sej!
Ja, og derefter skal jeg lige et smut på stadion og se AAB mod OB. Ikke fordi, at jeg er særligt fodboldinteresseret, men en af mine søde veninder er kærester med en af spillerne, så Kristian og mig er inviteret med i dag. Det er nu hyggeligt nok, selvom jeg knapt forstår hvad der sker på banen :)

4 kommentarer:

Eeyorenyk sagde ...

Rigtig god søndag. Lyder som den dejlig og hyggelig dag du får, trods mange planer. :)

Selv sidder jeg i Paris og vi skal ud og nyde vores sidste hele dag hernede, inden turen går hjem i morgen aften.

hulebo sagde ...

Håber du får en dejlig søndag - jeg ville have det præcis som dig på et stadion, hi hi ;-) Kh Hulemor

A + K = ♥ sagde ...

Lyder som en dejlig dag du har foran dig - jeg skal til Chill i parken i Karolinelund, så jeg håber vejret holder sig pænt i Aalborg (:
Min kæreste og vores fælles venner, inviterer mig også ind imellem med på stadion - jeg fatter heller ikke en dart af spillet, men hey - der er kolde fadøl (; God tur.

- Anne

MissMuffin sagde ...

Eeyorenyk, åååh Paris. Det gad jeg godt. Har aldrig været der. Så skulle jeg hvertfald se Eiffeltårnet og spise en masse macarons:)

hulebo, den har været lang, men rigtig god. Dejligt at tilbringe tid med dejlige mennesker og samtidig være lidt kulturel:)

Anne, det var heller ikke dumt, så I var heldige med vejret. Håber der var noget godt musik!
Ja, og så er der popcorn! Super god opfindelse :)