søndag den 27. oktober 2013

Bageglæde og bagelager


Det har været lidt sløvt med bageriet herhjemme den sidste tid. Det er druknet i travlhed. Min praktikplads er jo lidt alternativ, så der er også en køkkenfunktion, hvor jeg ofte er med til at bage brød og boller. Det smitter heldigvis også lidt af herhjemme, hvor der efterhånden bliver bagt hver uge igen. Hjemmebagt brød er virkeligt godt!
Der er mest bagt af alle de rester af mel, frø, kerner, tørrede bær, nødder, chokolade, sirupper osv. som havde hobet sig op i skabe og skuffer. Nu er skabe og skuffer efterhånden tomme og lidt kedelige, så jeg udnyttede Kvicklys tilbud på økologisk mel her i oktober og hamstrede hele 6 poser af lækker økologisk mel. Ølandshveden fra Skærtoft Mølle er favoritten og vildrugen fra Urtekram er ny, så der skal nok snart bages rugbrød eller bare rugboller.

I formiddags havde jeg besøg af pigerne fra Uni inkl. 3 unger til brunch, for det er længe siden vi sidst har været samlet. Så der blev bagt boller af Ølandshvede og nogle lækre snegle, som der kommer en opskrift på en af dagene:)

2 kommentarer:

Lone V. sagde ...

Hej Sabina!

Jeg har efterhånden læst med herinde i lang tid, men efterlader sjældent en kommentar. Jeg er dog blevet så nygerrig efter at høre, hvad det er for en alternativ praktikplads, du har fået. Jeg er selv uddannet socialrådgiver, men sidder nu og skriver speciale på kandidatuddannelsen. Jeg elsker vores fag og dens mangfoldighed, så synes, det lyder top spændende med en alternativ praktikplads, hvad det så end betyder! :-)

De bedste hilsner
Lone

MissMuffin sagde ...

Hej Lone

Min praktikplads er ikke alternativ som sådan, men det er ikke i en forvaltning kan jeg afsløre. Hvor jeg præcist er, det vil jeg helst ikke afsløre endnu, da jeg derude helst ikke skal blive mødt som "MissMuffin" hvis du forstår hvad jeg mener. (Men er du bare ved at revne af nysgerrighed, så send mig en mail, så afsløre jeg det nok:) ). Ellers kommer der nok et indlæg om det til januar hvor jeg er færdig.
Spændende med kandidaten. Mine tanker har også strejfet den et par gange, men jeg tror ikke det bliver før jeg har været ude og arbejde i nogle år.
Tak for din hilsen!