mandag den 11. november 2013

Efterårskrans

 
I haven har vi en rådhusvin, der står med kæmpe store, grønne blade hele sommeren og sensommeren. De sidste par uger er bladene begyndt at falde af i røde, gule og brune nuancer. Super flotte og lidt synd bare at smide på komposten. Hvertfald dem alle sammen.
Ude i skuret havde jeg en tynd halmkrans og en rulle tynd ståltråd. Efter 10 min. havde jeg en fin og dekorativ krans til hylden i carporten.
Jeg er ikke så god til at finde pynt til haven, selvom jeg gerne ville. Det ender altid med blomster i krukker og så ikke så meget mere. Måske lige en lanterne eller to :)
Lige nu er jeg ret så forelsket i de her svampe i beton, men jeg kan ikke lige overskue at kaste mig ud i projektet!

Resten af søndagen tilbragte vi i haven. Der skulle beskæres træer. Meget beskæres. Så selvom det vidst er ved at være i sidste øjeblik, så fik vi det gjort. Hvis der ikke kommer blogindlæg de næste dage, så er det nok ikke kun travlhed, men fordi min højre arm og dermed "save-armen" er ved at falde af. Ja, for vi har desværre ingen motorsav og måtte klare det hele med de almindelige save. Puuh, for en omgang! Men nu kan vi se bunden af haven og forhåbenligt er der masser af lys i pavillionen næste sommer..

Ingen kommentarer: