fredag den 8. november 2013

Nyt og gammelt

De sidste mange år har jeg været glad for at bo med genbrug, Efter vi er flyttet ned i Olivia er der bare kommet rigtig mange nye til og også lidt mere design. Nu er jeg begyndt at synes, at det er lidt for meget, så der skal flere af de sjove og unikke sager ind igen.
 På turene med Dolly kommer vi rigtig rundt i kvarteret og nede i Kortegårdsgade ligger der en lille bitte butik med især franske sager. Det er faktisk bare en ombygget garage, hvor familien sælger ud af deres fund på ferierne i Frankrig. Det er rigtig gode sager og der er især mange lækre lamper og et par fede metalskabe. Priserne er lidt høje, men det er nu sikker nok hvad den slags også koster andre steder.
Til gengæld er de rigtigt søde og der er tændt stearinlys og kaffe på kanden.
Jeg trak Kristian med derned en dag og så kom der da også lidt med hjem.
Dette er en original tegning fra et fransk modehus inkl. franske instruktioner om hvilke stoffer der skal bruges.
Jeg synes, at det er rigtig fint og skal lige have fundet den helt rigtigt plads
Der var 2, så er du hurtig kan du måske nå at snuppe det andet:)Jeg ville nu gerne have dem begge, men blev nok lidt nærig:)
Jeg gav 250 kr. for det.
Denne gamle nummerplade er vidst ikke fransk, men stammer vidst fra Mexico. Jeg synes, at den var ret fed at hænge op på væggen sammen med en masse andre småting, men der mangler stadig lige lidt til en billedvæg, så foreløbigt er den bare lige lagt ned i skuffen sammen med træbogstaverne, de indrammede sommerfugle og en gammel illustration med blomster.
Når der er nok fine ting, så bliver væggen i Høkassen pyntet:)

2 kommentarer:

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

NØJh nogle fine sager søde !!! Jeg er især vild med nummerpladen. Hvad måtte du give for den? :)

MissMuffin sagde ...

Kristine, de er rigtigt fine. 150 kr, så det er ikke så galt. De fås i flere forskellige farver. Der var ikke så mange, så du skal nok snart kigge forbi- der er kun åbent lørdag og søndag!