mandag den 30. september 2013

Coconut Curry Carrot & Apple Soup

En rigtigt varmende og nærende supper fyldt med grønt, æbler og krydderier.
Den er lidt spicy, men ikke mere end den lige varmer godt i kroppen og det kan an da hurtigt komme til at trænge til med de temperaturer vi har efterhånden. Sammen med et godt stykke brød var det en nem og lækker aftensmad..
I opskriften fra The Cafe Sucre Farine er der brugt en gul peberfrugt, men jeg havde en rød, som trængte til at blive brugt. Desuden undlod jeg ingefær, for det kan jeg altså bare ikke li!

Coconut Curry Carrot & Apple Soup (4 pers.)
½ kg. gulerødder
1 stort løg
2 æbler
1 peberfrugt
2 fed hvidløg, presset
1 spsk. rød karrypasta
2 tsk. mild karry
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt spidskommen
1½ tsk. brun farin
saft af ½ citron
1 ds. kokosmælk
½ l. hønseboullion
2 spsk. smør
salt, peber

Fyld:
1 pakke bacon
1 syrligt æble
1 dl. cashewnødder

Skræl gulerødderne og hak dem groft. Skræl løget og hak det groft. Skær æbler og peberfrugt i tern.
Smelt smørret i en stor gryde og svits hvidløg, karrypasta, sukker og krydderier heri et øjeblik og tilsæt grøntsagerne. Svits et øjeblik.
Tilsæt boullion og lad småkoge ca. 25-30 min. til grøntsagerne er møre.
Kom kokosmælken i og lad simre yderligere 5 min.
Blend det hele til en jævn og cremet suppe. Kom den tilbage i gryden, kog op og smag til med citronsaft, salt og peber.
Skær bacon i tern og steg det sprødt på en tør pande. Skær æblet i tern og hak nødderne groft. Svits dem med et øjeblik.
Server med topping og brød.

søndag den 29. september 2013

Min Weekend


 Min søde onkel kom med blomster i ynglings-farve fredag..
Lørdag lokkede jeg Kristian med på shopping og fik både lækker angora-strik og en fin hverdags-kjole. Uh, hvor var der meget fint i butikkerne!
Lørdag aften var jeg alene hjemme og hyggede med læsning, stearinlys og chokolade..
 
Ahh... Weekend.. Hold nu op hvor har jeg trængt. Der sker meget lige nu, både godt og skidt, så når jeg lander foran computeren om aftenen er der rimeligt tomt på øverste etage, så det er lidt sørgeligt med bloggen for tiden.
Her i weekenden har jeg samlet sammen til en ny uge, med få planer og meget tid hjemme i det blå hus.
Jeg har nået lidt rengøring. Ikke så meget, som jeg gerne ville, men her er til at være. Til gengæld har jeg vasket og strøget derud af, nusset lidt i haven og lavet ordentlig mad i den store, røde gryde.
Jeg har også sovet til middag, shoppet, nydt nogle ekstra lange gåture med Dolly i det dejlige efterårsvejr og tilbragt en formiddag med nogle af mine søskende.
Nu er jeg nogenlunde klar til mandag og en ny uge:)
Søndag tilbragte jeg med nogle af mine søskende med smuk gåtur i fantastisk vejr..

torsdag den 26. september 2013

Inspirations-torsdag #1

 

Jeg læser rigtig mange blogs. Rigtig mange. Derfor ser jeg også rigtigt mange smukke og inspirerende billeder, som bare ligger og roder på min computer, for jeg kan ikke lade være med at gemme dem. Derfor vil jeg fremover dele lidt af dem med jer hver torsdag. De fleste har lagt længe i min mappe på computeren eller på Pinterest, så kilden er ukendt. Har jeg kilden sætter jeg et lille link ind under, så det er til at finde tilbage til.
Denne gang er det lyserøde nuancer, fine negle, lækre bør og frugter, varme tørklæder og bløde hyggekroge der inspirere mig:)
Håber I vil nyde de smukke billeder, lækre opskrifter, fine ideer osv. ligesom mig:)

onsdag den 25. september 2013

Efterårshaven..


 Noget af det bedste ved at have sin egen have er muligheden for at "indrette" den.
Jeg er ikke i nærheden af at være færdig, for der mangler stadig masser af planter, krukker, havemøbler, lanterner og den slags, der gør det hele rigtigt fint.

Det knap så sjove ved haven er alt det arbejde med at luge ukrudt, slå græs, klippe hæk og feje blade sammen:)
Haven har længe lignet noget der var løgn med slanger, støv og håndværkernes værktøj udover det hele. Nu er det endeligt ved at være slut, så sidste weekend brugte jeg et par timer på at rydde op, feje og plante lidt lyng i vores nye krukker. Plantorama havde 50% på mange af deres krukker og vi slap med 179 kr. for de 2 store, sorte krukker. Det var til at have med at gøre og sammen med lidt lyng i forskellige nuancer pynter de nu på trappen. Jeg elsker lyng og det passer heldigvis også rigtig godt til det himmelblå hus:) Måske der også sniger sig et par pyntegræskar ind hvis jeg falder over nogen..
Jeg synes, at det er vigtigt at gøre lidt ud af hoveddøren, for det giver hygge og bidrager forhåbenligt til, at gæster føler sig velkommen.
Senere bliver lynget udskiftet af kegleformede buskbom og til jul bliver lidt krukker nok fyldt med mos, kogler og hyacinther. Lige nu hænger der et lille flettet hjerte på døren, men til jul skal der laves en flot krans..
Pynter du op ved din hoveddør?

mandag den 23. september 2013

Om at cirkle om det samme..

Normalt bor vi ret blegt. Hvid, beige, gråt, lidt brunt og så lidt sort som kontrast.
På de sidste har jeg fået sneget lidt farve ind fra samme farvepalet. Lige nu tiltrækkes jeg af alt i de smukke bærfarver i alle nuancer af vinrød, rosa og lilla.
Heldigvis har Kristian ikke sagt noget endnu :)
De smukke puder Sofie syede..
Rosa notesbog med kobberfarvede prikker.
Elsker notesbøger, også selvom jeg aldrig
bruger
dem:)
Vinrød strik, nude tørlæde i strik fra Stylesnob, favoritdufte fra Clean og ynglingslakken fra Essie..
De mange forskellige nuancer af lyng passer smukt til det blå hus..
Ynglings-vase med "Lime Light" Hortensia"
Lyserød klud, lyserød håndsæbe og lyserød hortensia i køkkenet.

fredag den 20. september 2013

Dårlig blogger :)

Ja, det er vidst hvad jeg er denne uge:)
Har ikke glemt bloggen, men har bare ret så travlt og ikke så meget at vise.
Praktikken fylder selvfølgeligt en hel del og jeg har haft et par lange dage, både i går og i dag, så jeg er fuldstændig kvæstet. Det er stadig ikke lige det jeg drømte om, men det er ok og søde mennesker..
Alle de nye indtryk ombineret med begyndende influenza (som jeg vidst har taget i opløbet) og en masse kedelige aftaler efter arbejde, så har det været en hård uge! Mad har vi ikke fået noget særligt af, mest bare rugbrød og rester fra fryseren. Kedeligt, men det var hvad det kunne blive til:)

Weekenden bliver også travl, men vagt i Hjerterummet og barnedåb søndag. Puuh....
Ja, og så skal der lige klemmes lidt rengøring, vasketøj og indkøb ind:)
Lige pludseligt kommer der indlæg på bloggen igen!

søndag den 15. september 2013

Fart på...

Der er fart over feltet herhjemme lige nu.
Efter 2 måneders sommerferie tager det altså lige lidt tid at komme i omdrejninger og finde rytmen igen, så bær over med mig, for det bliver nok lidt sløvt herinde.
I morgen starter jeg i praktik. 37 timers arbejde. Fy for den. Det er ved at være et par år siden jeg har prøvet det sidst :) Det bliver en krævende opgave, for jeg har ingen evner inden for det her meget specialiserede område, men det er bare med at få det bedste ud af det og håbe på at det går!
Samtidig starter jeg op i et lille studiejob, hvor jeg skal være mentor for en nystartet socialrådgiverstuderende. Pyyh... Jeg er sikker på, at der er rimeligt tomt på øverste etage når jeg kommer hjem de næste dage.

Ja, og så er der selvfølgeligt også altid arbejdet i Hjerterummet!
Weekenden er gået med en stor omgang kagebagning og en barnedåb. Derudover er der klemt så meget indkøb, rengøring og vasketøj ind som muligt, så der er forberedt til den nye uge.
Dolly og mig har også gået nogle ekstra gode ture, for hun er heller ikke vandt til at være så meget alene hjemme, så det bliver også en hård omgang for hende..

lørdag den 14. september 2013

Kerneboller med spelt og sirup

Kristian får som regel bare rugbrød med på madpakken og selvom vi herhjemme generelt er glad for rugbrød, så kan det godt blive lidt kedeligt i længden. Derfor bagte jeg disse boller til madpakken, som blev fyldt med mayo, salat, ost, skinke, tomat og agurk.
Dejligt grove og mættende, med en fin sødme fra siruppen. De blev en smule tørre, men det var vidst mest fordi jeg var ved at glemme dem, da jeg lige skulle se på noget sammen med håndværkerne, så de fik li 2 min. for meget.

Kerneboller med spelt og sirup (6 stk.)
25 g. gær
3 dl. mælk
2 spsk. mørk sirup
2 dl. groft speltmel
1½ dl. speltbageblanding fra Urtekram
½ spsk. groft salt
25 g. smeltet smør
hvedemel

Rør gæren ud i mælken.
Tilsæt sirup, speltmel, speltbageblanding og salt. Rør smørret i.
Tilsæt hvedemel lidt af gangen til du får en fast og svampet dej. Ælt den godt.
Lad den hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse, ca. 1 time.
Ælt hurtigt dejen igennem og del den i 6 stykker. Form hvert stykke til en flad, rund bolle.
Kom bollerne på en bageplade med bagepapir og skær et kryds i dem med en skarp kniv.
Lad dem hæve lunt og tildækket i ca. 30 min.
Bag dem i ca. 12 min. ved 210 grader.
Lad dem køle helt af på en bagerist.

fredag den 13. september 2013

Mushroom Quesadilla

Quesadillas er en nem og syndig spise. Normalt plejer vi at fylde dem med salsa, peberfrugter og kylling eller oksekød. Denne gang blev det en mere nordisk version med søde, bløde løg, ristede champignong og tortillas af rugmel. Planen var, at jeg ville lave en salsa til eller en salat med æbler og bacon, men vi var sulte og trætte, så det blev bare lidt cherrytomater, agurk, gulerodsstænger og avocado i skiver. Det smagte nu også ganske godt og Kristian kommenterede slet ikke på, at der ikke var kød.
Inspirationen fandt jeg hos Feastie.

Mushroom Quesadilla (4 slices)
2 rugtortillas
100 g. revet ost
1 stort løg
200 g. champignon
1 spsk. smør
salt, peber og lidt tørret timian

Skær løget i tynde ringe og champignonerne i skiver.
Smelt smørret på en stor pande og steg først løgene til de begynder at blive bløde og klare.
Kom champignonerne ved og rist til det hele har fået farve.
Krydder med salt og peber og drys med lidt tørret timian.

Fordel halvdelen af osten over den ene tortilla. Fordel løg og champignon herover. Drys med resten af osten og kom den anden tortilla over.
Flyt forsigtigt quesadilla'en op på panden og steg den et par minutter på hver side, så den bliver sprød og gylden. Pres let på den under stegningen, så osten fordeler sig og holder sammen på det hele.

Tag quesadilla'en af panden og del den i 4 stykker. Server med det samme.

torsdag den 12. september 2013

Chocolate Chip Cookies

 En god cookies er altid et hit for mig. Uhm, især dem med chokolade og måske lige med et koldt glas mælk til :) Der skulle derfor bages en ny portion til kagedåserne og da jeg lige har købt en ordentlig portion chokolade var det oplagt med en klassisk chocolate chip cookie. Opskriften fandt jeg hos Line. De smager skønt, men er måske en lille smule blødere end jeg foretrækker dem. Måske de bare skulle ha haft 1 min. mere i ovnen. Smagen fejler hvertfald ingenting.
Jeg lavede kun halv portion af Lines version og fik 15 fine cookies.


Chocolate Chip Cookies (15 stk.)
110 g. blødt smør
75 g. brun farin
85 g.  sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 æg
115 g. mel
45 g. havregryn
1 lille tsk. bagepulver
150 g, mørk chokolade, grofthakket
Pisk smør, farin og sukker sammen til det er ensartet og cremet.
Pisk ægget i.
Bland mel, havregryn, bagepulver og vaniljesukker sammen og pisk det i dejen til den er netop ensartet. Den skal være cremet og tung.
Rør chokoladen i med håndkraft, til den er godt fordelt.
Form dejen til runde, let flade kugler og kom dem på bageplader med bagepapir. Der skal være godt med mellemrum mellem hver, for de flyder en del ud.
Bag dem ved 175 grader i 13-14 min. De vil stadig være lidt bløde når de tages ud. Lad dem køle helt af på en bagerist.



onsdag den 11. september 2013

Ølburger med svampe og ost

Ja, det her er en rigtig herre-burger; burgerboller bagt med øl, bøffer med øl-sirup og eneste grøntsag er champignon! Det var en rigtig lækker og syndig sag, som vi helt sikkert kommer til at spise igen. Usundt, men godt:)
Der kunne godt klemmes et enkelt salatblad ind og man kunne spise grøntsager ved siden af, mens bøfferne var på grillen, men det gjorde vi ikke. Jeg fortrød dog lidt, at jeg ikke lavede nogle karameliserede løg til at fylde i, for det havde været rigtig godt! Vi drak selvfølgeligt kold øl til:)

Ølburger med svampe og ost (4 stk.)
Bøffer:

500 g.hakket oksekød
½ dl. friskrevet parmesanost
2 spsk. kethup
salt, peber
1 dl. øl-sirup
 
Fyld:
250 g. champignon
2 spsk. smør
4 skiver god ost
4 burgerboller
kethup
 
Bland oksekødet med parmesan, kethup, salt og peber.
Form til 4 flade bøffer.

Grill dem og vend dem ofte. Pensel dem med ølsirup hver gang de vendes.
Lige inden bøfferne er færdige kommes en skive ost på hver, så den lige får lov at smelte.

Imens tilberedes champignonerne. Skær dem i skiver og rist dem i smørret til de får farve. Krydder med salt og peber.
Fyld burgerbollerne med bøffer med ost, ristede svampe og lidt kethup.

Øl-boller (6 stk.)
25 g. gær
1 dl. lunken vand
2 dl. mørk øl
½ spsk. groft salt
2 dl. rugmel
Hvedemel

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt øl, salt og rugmel. Rør det godt sammen.
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen og ælt til du har en fast, let klistret og svampet dej.
Lad den hæve lunt og tildækket i ca. 1 times tid.
Ælt hurtigt dejen igennem og del den i 6 stykker. Form hvert stykke til en rund, flad bolle og lig dem på en bageplade med bagepapir.
Lad dem hæve lunt og tildækket mens ovnen varmer op til 210 grader.
Bag dem i ca. 12-16 min. til de lyder hule og sprøde når du banker dem i bunden.

Lad dem køle af på en bagerist i min. 20 min. inden du fylder dem med kød og grønt.

Øl-sirup
2 dl. mørk øl
2 dl. rørsukker

Kom øl og sukker i en lille gryde og kog det op.
Lad det koge ved svag varme til konsistensen er tyk og sirups-agtig.
Lad den køle lidt af.

mandag den 9. september 2013

Kylling med svampe og vindruer

Ikke en særligt fotogen ret, men utroligt lækker og velsmagende. Selv Kristian roste den!
Efteråret sniger sig langsomt ind på os, så den anden dag kom der gang i de store, røde gryde, som er perfekt til simremad.
Jeg faldt over nogle øko-kyllingeoverlår, som var sat ned pga. datoen, så de røg med hjem og i gryden. Du kan også bruge kyllingelår eller kyllingebryst, men det lidt mørke kød og benene er med til at give ekstra smag til retten fremfor bryststykkerne.
En anden gang vil jeg nok tilsætte ekstra champignon og lidt flere druer, men det er smag og behag.
Vi fik aspargeskartofler, et drys persille og en salat til. Kartoffelmos eller ris vil også være godt dertil.


Kylling med svampe og vindruer (4-6 pers.)
6 kyllingeoverlår
250 g. champignon
150 g. vindruer(uden kerner)
1 stort løg
1 spsk. dijonsennep
1½ dl. god hønsebouillion
2-2½ dl. piskefløde
olivenolie, salt, peber

Krydder kyllingelårene med salt og peber.
Varm lidt olie op i en stor gryde og brun kyllingen godt. Hak løget og kom det ved.
Skær champignonerne i skiver og halver druerne.
Tilsæt champignon, vindruer, fløde, bouillion og sennep. Krydder med salt og peber.
Lad det hele småsimre i ca. 45 min. til kyllingen er helt mør.
Smag til med salt, peber og lidt sennep.

Serveres med det samme.


søndag den 8. september 2013

Lilla Musthaves..

 Jeg er ret begejstret for Kähler. De laver virkeligt nogle fine ting!
Farverne på lågkrukkerne "Bellino" er virkeligt fine, men den blommefarvede serie fra "Mano" er heller ikke til at stå for. Ikke, at jeg har tallerkner derfra i forvejen, men sådan en blommefarvet sag kunne sagtens bruges som et lille fad herhjemme :)
Lågkrukkerne kan kun gemme på en ting; chokolade!
Herhjemme bliver det bourdoux, rosa og lilla der kommer til at få plads herhjemme, for de "larmer" ikke for meget og her vil Kählers nyheder jo lige passe ind, så når de rammer butikkerne bliver jeg nok nød til at kigge lidt nærmere på dem:)

lørdag den 7. september 2013

Risotto med kantareller, squash og sprødstegt parmaskinke

Jeg er ret vild med risotto og ret vild med svampe, så Svamperisotto er selvfølgeligt en af mine favoritter. Denne version er lavet med kantareller, squash og lidt citronskal. Fuld af smag, enkelt og lækkert, kun toppet med lidt sprødstegt parmaskinke og et drys persille.
Jeg har jo fået ny ovn og den er lidt vild, så da jeg åbnede lågen ind til parmaskinken kom der en ordentlig røgsky ud (selvom den ikke var det mindste brændt!) og det aktiverede så brandalarmen, som er koblet til vores alarmsystem. Det har i ikke lige prøvet før og alt var kaos med en bange hund, en forsvundet mobiltelefon og forvirrede håndværkere. Så sirenen hylede løs på alle etager mens alarmen skreg "Brand i andet rum"! Da jeg endeligt fik snakket med alarmselskabet fik de mig guidet til at afbryde alarmen, men så fik jeg samtidig aktiveret tyverialarmen. Puuh, der var kaos lige op til spisetid, haha! Lidt pinligt og ret uheldigt at det lige skal ske den dag håndværkerne arbejde over!
Nå, men tilbage til risottoen; lav den, den smager så godt!

Risotto med kantareller, squash og sprødstegt parmaskinke (2 pers.)
2½ dl. risottoris
ca. ½ l. god hønsebouillion
½ squash
2 forårsløg
1 fed hvidløg, presset
1 bakke kantareller
6 skiver parmaskinke
1 spsk. fintrevet citronskal
½ dl. piskefløde
½ dl. friskrevet parmesan
2 spsk. smør
½ bdt. persille
friskkværnet peber
olivenolie

Skær squashen i små tern og forårsløgene i ringe.
Svits hvidløg, forårsløg og squash i lidt olivenolie.
Kom risene ved og svits dem med et øjeblik. Tilsæt bouillionen lidt af gangen og rør ofte i risene. Bliv ved med at tilsæt bouillion til risene er ved at være møre og de ikke optager mere væde.
Rør fløde, parmesan og citronskal i. Krydder med peber og smag til. Lad det simre et par minutter.
Imens ristes parmaskinken i ovnen og kantarellerne rengøres. Steg dem i smørret sammen med lidt salt og peber.

Server risottoen med parmaskinke, stegte kantareller, hakket persille og lidt friskrevet parmesan.

fredag den 6. september 2013

Hverdagsglimt

 En lille pelskugle nyder sofalivet...
 Begge vinduer i stuen er nu udstyret med et lyshus fra Lene Bjerre og Dronning Ingrid i potterne..
Kurven er et kup fra Rema1000..
 De smukke roser i haven blomstre stadig..
 En sofa kræver masser af bløde puder. Jeg elsker mine, som er syet af en veninde..
 Blomster fra haven..
Mine sædvanlige smykker...
Musik, müesli og grønne planter i køkkenet..
 Flere blomster fra haven og masser af citroner..
Min nye "mailbox" i køkkenet..

torsdag den 5. september 2013

Anmeldese; 5:2 Kuren Af Michael Mosley og Mimi Spencer (Politikens Forlag)


Bogen:
Bogen er ikke en kogebog. Der er lidt opskrifter, men de er lidt kedelige og det samme er billederne.
Selve bogen er også lidt kedelig, men det kan ikke være anderledes, for det handler om principperne bag, forskning, erfaringer med faste og kroppens kemiske og biologiske reaktioner. Lidt tørt stof, men det er serveret i et let forståeligt sprog, således at man får et godt indblik i hvad 5:2 diæten kan. En rigtig god bog hvis man har lyst til at læse noget litteratur på dansk om 5:2 diæten og der er meget relevant læsning før man går i gang. Michael Mosleys udgave af 5:2 diæten er dejligt simplificeret; 2 faste dage om ugen, hvor kvinder må indtage 500 kcal. og mænd 600 kcal. Dagene må ikke ligge lige efter hinanden og man bør man bør max indtage 2 måltider på fastedagene. Enkelt og nemt, også i forhold til at få det integreret i hverdagen.
Har man lyst til at kaste sig ud i at faste, så synes jeg hvertfald at den er uundværlig:)
Jeg giver bogen 5 ud af 6 stjerner.
Den kan det, som den "skal" og er skrevet i et godt sprog, men den er også lidt klinisk og kedelig.


Mine erfaringer:
Jeg har nu fastet 4 dage og er i gang med min 5. fastedag.

De første par gange synes jeg ikke rigtigt, at jeg fik noget ud af det, hverken vægttab, regulering af appetit, pæn hud eller øget velvære. Min hud slog endda ud med urenheder og eksamen efter et par gange, men det er nu gået i sig selv igen.
Jeg havde bestemt mig for at give det 2 uger og dermed 4 gange, men efter de sidste par gange har jeg mærket forskellen. BUM. Så er det sagt, selvom jeg ikke troede det skulle komme ud af min mund!

Det er ikke såå slemt at være sulten og kroppen vænner sig til det efter nogle gange. Det er selvfølgeligt ikke særligt sjovt at faste, men det er til at holde ud. Jeg er træt på fastedagene og er gået lidt tidligere i seng, men der har også været fastedage, hvor jeg har knoklet i haven eller med malerarbejde, eller hvor jeg mentalt har brugt en masse energi i fx Hjerterummet, uden at det påvirkede mig.
Jeg har tabt mig et par cm. lige mit på topmaven og det er jo positivt, så jeg håber det fortsætter den vej. Mange andre oplever ret hurtigt nogle rigtigt flotte vægttab, mens det går lidt langsomt hos mig, måske også fordi jeg ikke skal tabe en helt masse og fordi jeg mest har fokus op min mave. For mig er det følelsen af "lethed" i kroppen efter fastedagene, der er vinderen. Jeg føler mig generelt meget bedre tilpas i min egen krop. Da vi havde været på Restaurant Snerlen fik jeg virkeligt alt for meget god mad og vin og dagen efter fik jeg også for meget mad, så min krop havde nærmest "tømmermænd" i flere dage. Efter en fastedag følte jeg mig igen tilpas og let i kroppen. Jeg spiser ikke helt lige så meget og min sukkertrang er også en lille smule mindre. Der ryger både stivelse, fedt, sukker og alkohol ind på mine spisedage, men jeg forsøger som altid at spise nogenlunde sundt. På fastedagene går jeg efter mad med mest muligt fedt, fibre og protein, så jeg får mest muligt mæthed for kalorierne. Æg, tun, kylling, skyr, knækbrød, grøntsager, bær, avocado og en lille smule smør, nødder eller olie. Ikke noget med Nupo-barer, lightprodukter og den slags.

Andre relevante oplysninger:
Bevæger man sig ind i den danske facebook-gruppe for 5:2 diæten bliver det straks anderledes besværligt for flyver det om sig med TDEE, insulinresistens, fare for hormonforandringer hos kvinder og alt muligt, der lige pludseligt forvandler 5:2diæten fra noget nemt og enkelt til noget besværligt. Så vil du begynde med at faste vil jeg anbefale dig at vente nogle gange inden du melder dig ind, for der er virkeligt nogle "kloge hoveder" derinde der gør det hele meget svært at forstå. Sådan er det med alting, de findes også indenfor LCHF og alle andre livsstile. Når det er sagt, så er der en god stemning i gruppen, meget opbakning at hente og en del inspiration til ret lækre faste-menuer. Den er bare forvirrende for nybegyndere.
Klidmoster har også en fasteblog, hvor der er meget inspiration at hente.
For at tælle kalorier bruger jeg enten denne kalorieberegner eller så en app der hedder "Shape Up". Jeg bruger den KUN på fastedagene og tæller ikke kalorier de andre dage.

onsdag den 4. september 2013

Kokosmakroner med vanilje

 Sidste gang jeg bagte kokosmakroner blev de lidt flade og ikke helt, som jeg gerne ville have dem. Denne gang brugte jeg Smagsløjers opskrift og den gav de fineste kokosmakroner. ja, okay, de kalder dem så for kokostoppe Jeg manglede lige 25 g. kokosmel og tilsatte derfor 1 spsk. mel mere og det gik heldigvis. Jeg lavede dem heller ikke så store og fik næsten 20 små, fine toppe.
Kokosmakroner er sådan en rigtig "mormor-kage" og engang imellem får jeg virkeligt lyst til at lave en portion, så det er ret heldigt at de er så nemme at gå til. Jeg havde hvertfald det hele på lager! De blev rigtig gode, men fik måske lige 1 min. for meget i ovnen, men sådan kan det gå når der både er håndværkere og ringede mobiltelefoner i nærheden.

Kokosmakroner (20 stk.)
2 æg
150 g. sukker
1/2 vaniljestang
250 g. kokosmel
3 spsk. mel
2 spsk. smeltet smør
100 g. mørk chokolade (til overtræk)

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mos dem sammen med lidt af sukkeret med en gaffel, så det fordeles godt.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en ludtig æggesnaps.
Bland herefter kokosmel, mel og smør i. Bland det godt til du har en fast masse.
Form små toppe og stil dem på en bageplade med bagepapir.
Bages ved 175 grader i ca. 10 min. alt efter størrelse.
Lad dem køle helt af på en rist.
Smelt chokoladen over vandbad og dyp bunden af hver kokosmakron i den smeltede chokolade. Jeg valgte at pensle det på. Lig makronerne på et stykke bagepapir og lad dem tørre inden de kommes i en kagedåse.