søndag den 15. juni 2014

Favoritter på blogslisten

Min blogliste er skrumpet en del den seneste tid, men der bliver alligevel læst en god håndfuld hver dag. Lige nu er de her favoritter...
... fordi Acie virker så jordnær. I en verden fuld af tændstikstynde modellaer med lange ben er det rart med en modeblogger med lidt flere former ligesom de fleste andre:) Det kan man forholde sig til!
Her er masser af fint tøj, rejsebeskrivelser, en forkærlighed for ferskenfarvet, flødepasta og lyseblå skjorter, hverdagsliv, lidt boligindretning og masser af personlighed.

... fordi der hos Vanløse Blues laves masser af lækker mad med kærlighed og madglæde. Her er ingen stivelse og stor kærlighed til grøntsager. Jeg finder masser af inspiration til alle dagens måltider her, for det bugner af gode og sunde opskrifter med lækre billeder. Instagram-profilen kan også anbefales, for her er endnu flere mundvandsfremkaldende opskrifter at finde.

.. fordi Emily simpelthen bare er så fin og bloggen virker så personlig. Her er smukt tøj, fin boligindretning, lækre opskrifter, lidt beauty, en sød hund og masser af lækker hverdagsstemning med flotte, flotte billeder.
Meget personlig, meget pæn og meget feminin.

...fordi der hos Simpel Dagbog er masser af sundhed, øko-inspiration og hverdagsglæde at finde.
Gode opskrifter, hverdags-positivitet, sundhed, skønhed, kultur, altanliv og hyggelige billeder.

...fordi alting er så perfekt hos den norske Fotballfrue! Perfekt udseende, perfekt krop, perfekt barn, perfekt mand, perfekt hus, perfekt karriere og perfekt liv. På grænsende til det kvalmende, men alligevel ret så fint, tøset og hyggeligt.
Jeg drages hvertfald imod dette perfekte univers

Ingen kommentarer: