tirsdag den 3. juni 2014

Lun kartoffelsalat med masser af grønt


Nye kartofler. En af mine livretter, nænsomt kogte og med en klat smør og et drys groft salt. Uhm.. Næsten lige så godt som slik:) Her i godt selskab af sommergrønt :)

Nu fik jeg vidst styr på blogger og billeder igen, så de næste dage skulle der gerne komme lidt på bloggen igen- hvis altså den 4 timers skriftlige jura-eksamen i morgen ikke tager livet af mig!
Denne lune kartoffelsalat er perfekt til sommerens grillede kød og fisk, men jeg kunne også sagtens nøjes med et par spejlæg dertil:) Havde Kristian nu ikke været lidt kræsen, så havde jeg nok også tilsat en håndfuld solsikkekerner og et ordenligt drys persille:)

Lun kartoffelsalat med masser af grønt (2 pers.)
1/2 kg. små, nye kartofler
½ bdt. asparges
300 g. cherrytomater
3 håndfulde frisk spinat
1 lille salatløg
25 g. feta
20 g. smør
salt, peber

Skrub kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra.
Skær asparges i mundrette stykker, halver tomaterne, skyld spinaten og skær løget i tynde strimler.
Smelt smørret på en stor pande og steg løget heri til det begynder at blive blødt og klart.
Kom kartoflerne ved og steg yderligere et par minutter.
Tilsæt asparges, tomater og spinat og steg til, at spinaten er faldet helt sammen.
Krydder med salt og peber.
Kom det hele over i en skål og drys med smuldret feta. Serveres straks.

2 kommentarer:

Camilla sagde ...

Mmmm - det ser SÅ lækkert ud! Det må prøves, for nye former for tilbehør er altid velkomment :o)

MissMuffin sagde ...

Det er super lækkert og mon ikke også at den unge mand hos jer vil spise det :)