tirsdag den 10. april 2012

Knækbrød

Så fik jeg endeligt taget mig sammen til at bage knækbrød og de blev altså bare super lækre! Måske en lille smule for tykke, men så må jeg bare lige gøre mig lidt mere umage næste gang.
De er nemme at lave og herhjemme er ingredienserne altid på lager.
Opskriften fik jeg af naboen, men den ligner vidst meget den, som er set mange steder her i blogland- og man forstår også godt hvorfor.
De skal bruges som en lille snack på madpakken sammen med hummus eller Arlas hytteost med peberfrugt, som jeg vidst er ved at blive en smule forfalden til:)

Knækbrød (ca. 25 stk.)
1 dl. havregryn
1 dl. sesamfrø
1 dl. hørfrø
1 dl. solsikkefrø
1 dl. græskarkerner
3½-4 dl. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
2 dl. vand
1 dl. olie

Bland først alle de tørre ingredienser og rør så vand og olie i til en jævn og ret klistret dej.
Del dejen i 2 og rul hver del ud mellem 2 stykker bagepapir, så tyndt som muligt.
Fjern det øverste lag bagepapir og skær dejen ud i den ønskede størrelse- jeg brugte mit pizzahjul.
Bag dem i ca. 20 min. ved 200 grader til de er gyldne og sprøde.
Lad dem køle helt af på en bagerist og opbevar dem herefter i tætsluttende kagedåse.

6 kommentarer:

Camilla sagde ...

Så sent som i dag stod jeg i Føtex og var ved at købe nogle meget dyre gourmet knækbrød og tænkte... nu må jeg altså snart selv bage nogle, og nu bliver jeg mindet om det igen :o) Gode ser de i hvert fald ud, så NU skal det være!! :o)

MissMuffin sagde ...

De der gourmet nogle fra Urtekram er altså også bare lækre, men de her kan også sagtens være med.
Og mange kan jo variere dem i det uendelige. Lidt revet parmesan eller groft salt som drys ville fx. være ret så godt:)

Mutti sagde ...

Jeg faldt også over nogle lækre (i hvert fald synsmæssigt) i dag, og jeg var liiige ved at putte dem i kurven.
For at gøre madpakken/mellemmaden for den store lidt mere spændende.... Men nej, jeg skal selv :)
Og så smækker du lige denne opskrift op :)

MissMuffin sagde ...

Mutti, de er altså gode, dem fra Urtekram- men også dyre!
Bag istedet dem her, det tager max. 30 min og så er der lækre knækbrød!

Pernille sagde ...

Det er sjovt.. jeg har aldrig før overvejet at bage knækbrød.. men i dag på arbejde blev jeg enig med migselv om at bage knækbrød imorgen på min fridag. Og så kommer man hjem og ser jeg var ikke den eneste der havde den tanke :D

MissMuffin sagde ...

Pernille, jeg har virkeligt taget tilløb til det i sååå laaang tid. Hvorfor ved jeg ikke, for de smager ko skønt!