tirsdag den 6. november 2012

Status: Farmor-tendenser

Hmm... Måske Kristian har ret?! Måske jeg i virkeligheden har potentiale for at ende som mine søde farmor, der virkeligt har ALT FOR MANGE TING! Som i virkeligt mange ting. Kristian var i chok første gang han besøgte farmor, haha..
Status er nu, at jeg har pakket 3 flyttekasser. Og man kan ikke se at der er fjernet noget herhjemme. Kristian kunne ikke engang se det.
Skal jeg nogensinde flytte igen vil jeg købe et minimalistisk hus og få en mnimalistisk stil. Så er der ikke så mange krummelurer at male og male uden om og ikke så mange ting at pakke!
Er dog mere bekymret for status: 3 flyttekasser pakket og vi skal flytte fredag? Hmm...
Skal vidst lige igang med noget seriøs nedpakning af lejlighed hvis det skal væe realistisk!

Bortset fra den lidt tvivlsomme status hjemme i lejligheden, så går det i det mindste fremad i huset. Vi er stadig en lille bitte smule presset i forhold til at få malet færdig. Sån går det, når man pludseligt ikke kan lide farven og stuen skal males om.
Vi har dog indhentet det meste malerarbejde med min mors hjælp, men vi når ikke det hele inden vi flytter ind. Det går nu også nok.
Igår fik vi installeret alarm og jeg ved ikke hvad af Dansikring og idag kommer vores nye møbler fra IdeMøbler. Sofa, sofabord og spisebord. Lækkert :)
Lidt mere bekymrende er, at jeg har fået en mistanke om, at huset nærmest må hænge sammen med dobbeltklæbende tape! Hold nu op hvor har sælger bare klistret alt ind i det skide tape, haha..

Frede og Emma er kommet så langt, at de kan sidde og glo på hinanden med et par meter imellem, men Frede er ikke begejstret. Emma er stadig meget forelsket:) Til gengæld elsker Frede mig, hans madmor, der gavmildt deler ud af pommes frites og andre gode sager.

4 kommentarer:

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

Hvor er det skønt at høre, at I trods problemer er godt på vej igen. Jeg glæder mig SÅ meget til at se det færdige resultat.

Mht. minimalistisk stil, så kan du altså godt spare dig. Jeg vil mene, at vi bor ret minimalistisk, men hold nu kæft hvor kommer jeg altså også i probs, når vi engang skal flytte. For selvom det ydre skriger af minimalisme, så kaster skabene op af nips og samle-sager! DOooh. Jeg tror bare det er en kvinde ting? :D haha.

MissMuffin sagde ...

Ja, men idag kom der så bare endnu flere problemer, suk:) Det er da åbenbart temmeligt hårdt at være husejer:)
Ja ja, men herhjemme er der intet der skriger minimalistisk- hverken overflade eller skabe, haha:) Uha, jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte!
Kritian mener også det er en kvindeting, men hvor har han dog selv meget ragelse:)

Anonym sagde ...

Det lyder ikke godt med dobbeltklæbende tape flere steder - og jeg som troede, det kun var noget tæppemanden brugte til at fastgøre gulvtæpper med ude i kanterne. Det kan blive dyrt at købe hus, især hvis de tidligere ejere har formået at skjule ting, som man ikke havde mulighed for at konstatere inden købet. Jeg håber, at der ikke er gemt for mange kedelige overraskelser i det dejlige hus. Heldigvis behøver man ikke at godtage enhver form for skjulte fiksfakserier.
Elsebeth

MissMuffin sagde ...

Elsebeth, udover lidt for meget dobbeltklæbende er tingene som de skal være. Kommer der noget, som ikke står i tilstandsrapporten har vi en ejerskifteforsikring der tager sig af den slags..