torsdag den 20. juni 2013

Grovboller med mandler, tranebær og kokos

Lige for tiden er jeg ret glad for tranebær og nødder i mine boller. Det giver bare masser af smag, konsistens og så passer det super godt til både salt og sødt pålæg. Især til ost:)
Disse boller har jeg tilsat lidt kokosmel. De giver en lille smule sødme og fremhæver nøddesmagen rigtig godt. Jeg har også læst, at kokosmel skulle være ret godt i rugbrød, men jeg er en elendig rugbrøds-bager, så det har jeg ikke testet.


Grovboller med mandler, tranebær og kokos (10 stk.)
15 g. gær
5 dl. vand
2 tsk. salt
1 tsk. rørsukker
1 dl. mandler, grofthakkede
1 dl. kokosmel
1 dl. tørrede tranebær
4 dl. grahamsspeltmel
Hvedemel

Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt salt, sukker, mandler, kokosmel, tranebær og grahamsspeltmel. Rør det godt sammen,
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen og ælt dejen til den er fast, smidig og let klistret. Ælt den godt og længe. Dæk skålen til og lade den hæve på køl natten over.
Form dejen til boller med våde hænder og stil den på en bageplade med bagepapir.
Lad den efterhæve lunt og tildækket mens ovnen varmer op til 230 grader.
Skru ned til 210 grader og bag bollerne i 10-12 min. til de lyder hule og sprøde når du banker dem på bunden.
Lad dem køle af på en rist.

2 kommentarer:

Charlotte den 2. sagde ...

Hvor ser de boller lækre ud - elsker rustikt bagværk - tranebær har jeg endnu ikke prøvet i bagværk - nu må jeg altså igang.
Charlotte

MissMuffin sagde ...

Charlotte jeg elsker tranebær i bagværk. Generelt har jeg fået en ret stor svaghed for tranebær:)