søndag den 16. juni 2013

Salat med hindbær, agurk og birkes-dressing

Jeg ser altid Go'Morgen Danmark, eller det kører hvertfald altid i baggrunden. En morgen blev der lavet en salat med hindbær og en hindbær-birkesdressing, som jeg fik lyst til at efterligne, for jeg havde en bakke flotte hindbær..
Salaten smager skønt. Havde jeg nu haft et stykke parmesan havde jeg nok høvlet et par gode, store flager over, for det ville lige give det sidste..
Dressingen blev lavet lidt på slump, så prøv dig frem med mængden af olie og citronsaft..
 
Salat med hindbær, agurk og birkes-dressing (2 pers.)
½ bakke feldsalat
1 bakke friske hindbær
½ agurk
1 tsk. birkes

Hindbær-birkesdressing
½ dl. olie (oliven eller raspolie)
½ dl. friskpresset citronsaft
8-10 hindbær
2 tsk. honning
1 spsk. birkes
salt, peber

Skyl og tør salaten. Anret den på et fad.
Halver agurken og skab kernerne ud. Skær den i skiver og fordel den over salaten.
Kom hindbærrene  over og drys med birkes.
Rør olie, citronsaft, honning og birkes sammen. Mos hindbærrene og kom dem i dressingen.
Smag til med rigeligt salt og peber.
Dryp den over salaten eller server den ved siden af.

Ingen kommentarer: