tirsdag den 12. maj 2015

Anmeldelse: "Lykken er Is" af de skønne chokoladepiger (Politikens Forlag)

Der er simpelthen landet så mange fine kogebøger i min postkasse og jeg har ikke nået at skrive om en eneste af dem. Det bliver heller ikke dem alle sammen, men dem der skiller sig ud som de bedste. Dem er der nu også en god håndfuld af :) Herunder "Lykken er Is" af de skønne chokoladepiger Anne au Chocolat og Maja Ambeck Vase.
Bogen minder meget om deres første "Lykken er chokolade" i både design og opbygning, hvilket jeg bestemt ikke synes er en dårlig ting. Det virker og er samtidigt ret troværdigt i forhold til pigernes stil.

Opskrifterne er mange og lækre. Fra helt enkle og basis-isopskrifter til lækre desserter og flotte islagkager. Der er rigtigt mange af opskrifterne, som jeg rigtigt godt gad sætte tænderne i! Det eneste man lige skal være opmærksom på er, at opskrifterne kræver en ismaskine. Og her undre det mig lidt, at pigerne ikke har brugt plads på at skrive om ismaskine/ikke ismaskine og hvad man skal være opmærksom på, når man køber en ismaskine. Jeg synes det er ret relevant og det manglede jeg i bogen.
Jeg mangler også en ismaskine. En god en :) Så jeg kan lave den der Snickers Islagkage!!!

Bogen er super flot. Billederne er så stilrene og holdt i kølige, rene nuancer, der harmonere godt med bogens indhold. Selvom det er de samme farver der går igen igennem hele bogen, så bliver det ikke for kedeligt eller ferskt.
Bogen er udkommet og koster 250 kr. for 184 sider. Et godt køb hvis du er vild med at lave is!

Ingen kommentarer: