lørdag den 31. juli 2010

Lørdag på langs....

Jae.... Jeg er stadig syg, men har sovet næsten hele natten, hvilket har hjulpet rigtig godt på det hele...
De sidste par nætters 2-3 timer søvn har virkeligt holdt hårdt..
En dag eller 2 mere på langs, så burde jeg være ovenpå igen...
Desværre betyder det også, at vi måtte aflyse de gæster, der skulle komme i aften, for jeg orkede ikke rengøring, indkøb og madlavning og så at skulle være selskabelig oveni...
Kristian er en knap så engageret sygepasser efterhånden, men det er nok også fordi, at Emma oveni er på vej i løbetid, så hun er helt hysterisk og vil ud hele tiden, så han er vidst lidt træt af os, haha...

fredag den 30. juli 2010

Stadig syg...

Da jeg gik i seng igår aftes, var jeg overbevist om at jeg sagtens ku komme på arbejde idag..
Efter kort tid måtte jeg opgive at sove, så jeg har tilbragt hele natten med genudsendelser og hæklerier..
Endnu en dag skal tilbringes på sofaen, men heldigvis har jeg en sød sygepasser, der har sørget for magasiner og kolde colaer..

torsdag den 29. juli 2010

Blogleg: The wee wee friendbook

Både Sandra og Ditte har tagget mig i denne lille blogleg og jeg leger jo gerne med:

Navn: Sabina

Blog: www.frkmuffin.blogspot.com
Kælenavn: Sisse
Yndlingsfilm: Åha, der er så mange! Elsker actionfilm og gysere..
Fast&Furious-filmene er favoritter. Også film som Gladiator og Troja er noget jeg gerne ser..
Yndlings bog: "Den lille prins" af Jean de Saint-Exupery. Meget smuk og tankevækkende bog!
Yndlings sanger/sangerinde: Åha, ved ikke om jeg har lige en ynglings. Jeg kan både li Shakira, LOC og Celine Dion, men hører også Brinck og James Blunt. Når jeg gør rent høre jeg gerne Duffy eller Aura, så det afhænger meget af humør.
Yndlingsband: Der er vidst ikke lige noget bestemt heller, men jeg synes Alpha Beat er lidt seje!
Yndlings tv-serie: CSI, NCIS og alt hvad der ellers ligner:)
Yndlingsmad: Mad! Jeg elsker mad.. Både mors gammeldaws mad og nyt, spændende mad...
Yndlingsblog: Åha, der er virkeligt mange. Lige nu er jeg ret begejstret for Emilys smukke og stemningsfulde blog, men jeg følger vel en 20-30 stykker, som jeg alle synes er nogle dejlige damer..
Yndlings skuespiller/inde: Hmm.. Heller ikke her har jeg nogen speciel favorit. Jeg kan godt li både Cameron Diaz, Johnny Deep og Orland Bloom..
Yndlingsmusik: Alt muligt! Jeg er måske ikke li til Heavy Metal, men generelt har jeg vidst en ret bred smag, men svaghed for pop.
Hobby: At lave mad og bage.. Læse... Være sammen med vennerne.. Blogge... Emma... Bolig.... Jeg keder mig sjældent:)
Yndlings årstid: Sommer, for jeg elsker varme...
Generelt kan jeg godt lide alle årstider, men hader regnvejr.. '
Jeg elsker, når foråret kommer og alt bliver grønt og det specielle lys og dufte om efteråret. Vinter betyder indendørs hygge og jul... Februar er som regel en trist måned med mørke og kulde, den ville jeg gerne undvære...
Yndlings frugt: Jordbær! Uhm... Frugt er altid godt og noget jeg spiser meget af! Vindruer og mandariner er også et hit..
Yndlings farve: Selvom jeg godt kan li farver, så er det som regel blide nuancer som beige og lyserød der tiltrækker mig...
Tøjstil: Har haft en smule stil-krise efter det nye hår, haha. Men vel feminim og en smule boho. Kan godt lide løse toppe, mønster og farver, men der findes også meget sort, hvid og beige i skabet..
Stilikon: Mine smukke veninder Lotte og Nicole. De ligner altid en million milliard!
Christina min frisør, har en vild stil og en god sans for hvad der klæder mig, så tager også gerne imod hendes råd..
Forbillede: Alle mine dejlige veninder. De har hver især noget, som jeg beundre meget og selv ønsker at indeholde..
Fremtids drøm: Åha, der er så mange... At få et dejligt hus på landet, ikke behøves at arbejde eller bekymre sig om penge ville være det bedste der kan ske mig.
Og så vil jeg håbe, at jeg kommer til at rejse noget mere... Ikke charter, men rigtig se noget af verden. Sandheden er nok bar, at jeg er for pylret og vil få hjemve, haha..
Jeg planlægger aldrig flere år ud i fremtiden, for livet bringer alligevel altid noget andet, end jeg nok lige selv ville ha forudset..

Jeg tagger disse dejlige damer:
Simone
Piskeris
Frk CM
Trine

Håber i har lyst til at lege med:)

Som om det ikke var nok at være lidt småsur og træt...

.... så har jeg fanget en omagng sommerinfluenza:(
Så jeg ligger på sofaen omgivet af snotpapir og med direkte rute til badeværelset...
Flere af mine kollegaer er syge, så kan man så se, hvad der kommer ud af, at de kommer syge på arbejde...

onsdag den 28. juli 2010

Ærtepure..

Uhm, sommermad...
Nye kartofler fra Paps have, fiskefileter, gulerodsråkost, remolade og som et lille tvist en omgang ærtepure..
Ærtepure'en er flot tilbehør med sin grønne farve, men i nogens mund så den ud til at smage ganske frygteligt:)
Jeg synes det smagte godt, især sammen med kartoflerne og selv Emma spiste den sidste lille klat fra min tallerken med største fornøjelse, da hun fik en ½ fiskefilet til aftensmad. Skøre hund:)
Opskriften er fundet på denne herlige blog, hvor der er inspiration til masser af lækker grøn mad...
Dessert bliver endnu engang jordbær med fløde, for sæsonen er snart slut og det er med at nyde de sidste bær, men de stadig er at få...

Ærtepure (stor portion- ca. 4 pers)
1 lille løg

1 fed hvidløg
50g mandler
10g smør
400g fine grønne ærter
50g cremefraiche 38%- ca. 1 lille dl.
1-2 tsk. citronsaft
havsalt
peber fra kværn


Hak løg og hvidløg fint.
Rist mandlerne let gyldne i smørret og tilsæt de to slags løg.
Steg videre uden at løgene tager farve.
Kom ærter og cremefraiche i og varm det hele hurtigt igennem.
Blend det til en grov mos - evt, af 2 omgange og smag til med havsalt og peber.
Jeg valgte at afkøle den, da den virkede lidt grumset da den stadig var lun, men det er nok en smagssag:)

Onsdag...

Nogle gange er det bar godt at gå i seng, selvom klokken kun er 21.
Jeg gjorde det igår..
Endnu en dag hvor trætheden bar er overvældende og jeg er tvær, sur og træt af alt og alle...
Håber idag bliver en bedre dag....

tirsdag den 27. juli 2010

Rumvæsner i drivhuset...

På en af de største (tomatløse) tomatplanter er der pludseligt kommet sån noget her..
Jeg synes det ligner noget et rumvæsen kunne ha efterladt....

Nye lækkerier i garderoben...

Som tak for al hjælpen til guldbrylluppet fik jeg en pæn skilling af farmor og farfar.
Ikke dårligt, for var virkeligt brændt lun på denne smukke kappe, men finanserne var ikke til det her sidst på måneden. Ringede ind og fik den lagt til side lørdag eftermiddag, hvilket var en god ide, for der var ikke flere tilbage, da jeg hentede den igår..
Den bliver super fin som overgangs-trøje til efteråret og en dejlig lun ven når vinteren for alvor kommer over os igen..
Det ses vidst ikke så tydeligt på billedet, men den er hvid og marineblå.
Jeg overvejede også et øjeblik den sikre med hvid og sort, men det er lidt kedeligt og blå er en dejlig afveksling fra al det sorte...

Der var endda stadig penge tilbage, så jeg havde bestemt mig for et ur i vild pink, som er blevet så populært her i det nordjyske.
Da jeg kom ind i butikken kunne jeg dog slet ikke få øjenene fra det her..
Det koster 548 kr og noget mere end det andet, men til gengæld er det her lidt mere tidsløst.
Er vild med de store tal og det lyserøde 7-tal er en rigtig fin detalje.
Generelt havde de utroligt mange smukke ure i denne lille butik i Friss-centeret, de fleste til rimelige penge også..

Nu er jeg en fattiglus igen, haha...

mandag den 26. juli 2010

Knight and Day...

Super god film!
Tom Cruise er (stadig) lækker, Cameron Diaz er smuk som altid og der er masser af action og humor!
Jeg kan godt se en tøsefilm eller en komedie, men hvis jeg selv skal vælge bliver det en god actionfilm med masser af skralderbang eller en iskold gyser. Gysere ser vi dog sjældent i biografen, for Kristian synes det er lidt pinligt når jeg sidder og hviner:)
"Knight and Day" har det klassiske: hemmelig agent møder smuk, uskyldig kvinde som bliver rodet ind i hans kamp for at redde verden fra den nyeste teknologi, som er ved at havne i de slemme drenges hænder..
Masser af slåskampe, skudscener, ting der sprænger i luften, biljagter og romantiske øjeblikke. I like:)

En mandag...

Selvom det er mandag, så er det ikke den væreste af slagsen, for der er lidt at se frem til..
Kristian har igennem arbejde fået biletter til en nye film "Knight and Day" med Tom Cruise og Cameron Diaz, som vi skal ind at se iaften.
Måske ikke en film jeg selv ville ha købt biletter til, men den ser nu meget god ud..
Inden biografturen skal jeg lige ind til byen efter den fineste trøje, som jeg endte med at ringe ind og få lagt til side i lørdags, for jeg fortrød sån at jeg ikke købte den da Dianne og mig var inde i byen...
Farmor og farfar gav mig nemlig en lille sjat penge for hjælpen til guldbrylluppet, så det kan der godt lige blive råd til:) Lækkert...

søndag den 25. juli 2010

Friske forsyninger...

I eftermiddags kørte jeg en smut hjem til mor..
Glemte desværre kameraet og der var ellers mange spændende ting at tage billeder af i Pap's have- og de skøre vovser selvfølgeligt...
Hjem kom masser af hjemmedyrkede forsyninger: peberfrugt, snackpeber, alm. løg og rødløg, agurk og nyopgravede kartofler..
Den største møgunge var også leveringsdygtig i 2 kg jomfruhummerhaler og filet af havørred, så det var ren luksus at slæbe alle de lækre sager med hjem.
Mon ikke jeg tager mig sammen og laver lidt mad den her uge så, det har knebet lidt de sidste dage...

Tidlig morgenhygge...

Det er lang tid siden, at Emma og mig har været på en lang og tidlig morgentur, for mit sovehjerte har været meget godt på det sidste..
Idag kom vi afsted og nød den friske morgenluft. Jeg kunne nok ha sovet lidt længere, men hun har fået sån en mani med at vække mig, hvis vækkeuret ikke ringer, så hun kan komme op i sengen...
Så vi gik tur og hentede morgenbrød hos bageren over for...
Duften af friskbagt wienerbrød er simpelthen alt for stor en fristelse.
Jeg har masser af Nutella på lager, så jeg sprang nu kagen over og nøjes med et rundstykke, for intet slår en Nutellamad:)

lørdag den 24. juli 2010

Hygge...

Ahhh... Shopping med Dianna i formiddags(altså Dianna, ikke fattiglusen her), middagslur med Emma, Kristian laver lige nu lækker pizza og en stak ny dvd'er til underholdning i aften...

Lørdag...

Festen igår gik stille og roligt, men jeg er godt nok træt idag!
Der var masser af mad, masser af taler og de fik simpelthen så mange gaver...
Når de andres hovedpine forsvinder, så skal vi lige ned at rydde det sidste op, for vi nåede ikke det hele igår, men tæt på...
Jeg havde drømt om kolonihave eller måske endda en tur på stranden, men der ser det ikke ud til at blive vejr til. Så bliver det nok bar en tiltrængt dovne-dag på sofaen med film og snoller...
Emma er startet på forhånd, en anelse fornærmet over at hun ikke måtte komme i sengen i nat, haha...

fredag den 23. juli 2010

Gylden fredag...

Jeg synes godt nok, det har været varmt i nat...
Søvnen har ikke været for god og jeg er også tidligt oppe, endda helt frivilligt:)
Så har jeg også god tid til at bage de gulerodsbrud, som Kristian skal have med på arbejde istedet for rundstykker..
Farmor og farfar har frabedt sig æresport og morgenvækning, men vi har alligevel aftalt, at vi skal spise morgenmad derinde, så jeg skal tidkigt igang alligvel idag..
De får gaven fra morgenstunden, for så håber jeg at jeg kan få lokket farmor igang med at bruge digitalkameraet allerede under festen:)

torsdag den 22. juli 2010

Forlænget weekend.. I like....

Jeg har fri idag!!! AAAAHHHHH......
Har sovet lidt længe, hvilket bestemt ikke var tosset, for jeg er så træt hele tiden...
Farmor og farfar bor jo inde ved siden af og de har guldbryllup imorgen.
Derfor har jeg taget et par fridage, så jeg kan hjælpe med alt de praktiske, så de ikke bliver helt kuldrede...
Så idag står den på bordækning og indkøb af drikkevarer, så det skulle være til at overkomme.
Først skal jeg lige ind til byen, for de skal have et digitalkamera fra min mor, brødre og mig, men jeg mangler li en taske dertil.
Min farmor er vild med at tage billeder, men vil ikke af med hendes gammeldags kamera, som efterhånden kun hænger sammen med lidt gaffatape!
Nu får hun et digitalkamera, så jeg håber hun vil bruge det, for det er i længden meget smartere:)

onsdag den 21. juli 2010

Tomateventyr...

Ja, eller det er vidst lidt overdrevet...
Jeg har 10 planter... Og 2 tomater... Ikke flere end det....
Er ikke helt sikkert på, at jeg får det afkast jeg havde drømt om!
Vand har de altid og idag har de delt en kandefuld øko-gødning, så må vi se om de bliver lidt mere produktive...
Men de vokser, det skal de alligvel ha ros for...
Og de 2 melonagurker, de har bredt sig utroligt meget udover det hele...
De er fulde af blomster og har været det længe, men heller ikke der ser der ud til at være nogen gevindst..

Sweet dreams...

H&M og Nordhjem frister godt nok med smukke sager, nu her hvor jeg også lige synes, at soveværelset trænger til en lille opfriskning.

tirsdag den 20. juli 2010

Ynkelighed....

Puuh... Jeg er begyndt at lide i varmen.....
Elsker de varme temperaturer, men kan ikke rigtig holde til dem i længden...
Jeg er træt, uoplagt og irritabel. Ikke just min bedste side..
Jeg drikker vand, spiser masser af frugt og grønt, tager kølige bade og prøver at få så meget søvn som muligt.
Lige meget hjælper det, føler mig bar som en zombie..
Oveni spasser mine hormoner selvfølgeligt fuldstændig, med uren hud, smerter, oppustedhed og svedeture (yep, den kan man godt få som 23-årig)...
Godt jeg har fri torsdag og fredag....

Ananassalsa-salat til madpakken...

Madpakken er som regel dagens højdepunkt, men det holder ikke med de flade madder.
I det nyeste nummer af SpisBedre er der en lækker opskrift på ananassalsa med bønner, men vi skal ikke rigtig have varm mad denne uge pga. tidspres, så derfor bliver den lavet om til ananassalsa-salat, med lidt salatblade i.
Dertil minirugbrød, lidt dåsetun, avocado og en klat hummus.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg synes om det der hummus, men nu får det li en chance til:)
Jeg undlod hvidløget og halverede mængden af chili, for det duer ikke li til min madpakke, men ville sikkert være skønt som tilbehør til kød eller fisk.
For at få lidt mere knas tilsætter jeg nok lidt solsikkekerner eller sesam...

Ananassalsa-salat (2 pers)
2 store stilktomater
½ rødløg
1/4 frisk ananas
½ rød chili
200 g blandede bønner fra dåse
saften fra ½ appelsin
saften fra ½ lime
2-3 spsk raspolie
1 tsk urtesalt
lidt peber
evt. sambal oelek
lidt basilikumblade hvis de er på lager
1 håndfuld salatblade  pr. pers

Halver tomaterne, fjern kernerne og skær den i små tern.
Pil løget og hak det fint.
Fjern skræl og stok fra ananassen og skær den i små tern.
Fjern kernerne fra chilien og hak den helt fint.
Skyl bønnerne godt og lad dem dryppe af.
Vend appelsinsaft, limesaft, salt, peber olie og evt. lidt sambal oelek.
Smag til og vend sammen med frugt og grønt.

mandag den 19. juli 2010

Mandelcookies med pinjekerner...

Der er ikke så mange på arbejde de her dage, så jeg synes vi fortjener lidt sødt..
Her til aften har jeg bagt cookies, som skal med på arbejde imorgen.
De blev ikke helt så sprøde som håbet, men har en dejlig karamel-agtig smag.
Dejen bliver som sej karamel, men jeg tilsatte 1 ekstra lille æg, for ellers kunne min elskede foodprocessor slet ikke køre dejen rundt og det passede vidst meget fint.
Opskriften er fra Jamie Olivers nyeste kogebog "Jamies Amerika".

Mandelcookies med pinjekerner (18-24 stk)
150 g mandler med skal
1 håndfuld pinjekerner (jeg brugte 60 g)
110 g rørsukker
75 g mørk muscovadosukker
100 g blødt smør
1 stort æg (evt. lidt ekstra)
2 spsk lys sirup
1 tsk. vaniljeekstrakt
150 g hvedemel
1 tsk. natron
35 g havregryn.

Opvarm ovnen til 180 grader.
Kom mandler og pinjekerner i et stort ovnfast fad og rist dem til de bliver gyldne, ca. 5 min.
Tag dem ud og hæld dem i en foodprocessor- gem en lille smule til senere.
Blend til konsistensen er som grove krummer og kom smør, æg, mel, sirup, sukker, muscovado, vanilje og natron.
Blend til en jævn konsistens.
Skrab dejen ud i en stor skål og bland havregryn i.
Hak resten af nøddeblandingen groft og rør det i.
Kom bagepapir på 2 bageplader og sæt 18-24 klatter med 2 spiseskeer.
Glat dem ikke ud, men sørg for god afstand imellem, så de kan flyde ud under bagningen.
Bag dem 10 min ved 180 grader til de er gyldne i kanten- de må gerne være lidt bløde i midten.
Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af på en rist.
Kan opbevares i en lufttæt dåse i en uges tid...

GULD...

Min nye store kærlighed..
Uhm, hvor er den god.
Det næsten ulækkert, men kommer jeg først igang kan jeg sagtens spise hele pladen selv. Og ja, vi snakker den store af slagsen...

Mandag...

Sån en weekend smutter altid alt for hurtigt...
Rengøring og hentning af ny bil er det eneste der er er sket denne weekend.
Og så har jeg vidst fået sovet nogenlunde ud. Sidste uge var jeg bar så træt!
Kristian var til GrønKoncert igår, så han har en fridag idag.. Tror det er tiltrængt, for han var ikke helt appelsinfri da han kom hjem igår:)
Det betyder, at jeg kan tage den nye bil på arbejde idag. Den er noget anderledes end peugoten, men tror nok vi skal blive venner...
Ha en god dag!

søndag den 18. juli 2010

Flittig...

De seneste uger høje temperaturer har sat aktivitetsniveauet betrageligt ned og alt udover støvsugning og vasketøj har været på standby. Idag gik den ikke mere og trods varmen har jeg været flittig:
Der er vasket 6 maskiner tøj, 1 pekingeser og tæpper, dyner og puder hænger til udluftning. Det nyvaskede sengetøj er tørt. Dejligt at jeg fik presset igennem, at der skulle nye tørresnorer op!
Alle køkkenskabe og køleskab er vasket af og sorteret. Ovnen skulle være taget, men jeg er løbet tør før ovnrens, så det må vente til en anden dag. Snart, for den trænger..
Badeværelset er gjort rent, der er tørret støv af og gulvene er vasket. Trægulvene har endda fået af den rigtige træsæbe, noget der måske godt kunne ske lift oftere...
Snart skal der hentes lidt blomster i den fælles have, for der er ikke andre end mig hjemme til at nyde dem alligevel, så det går at der tyndes lidt ud.
Eftermiddagen står på afslapning.. Et fodbad og måske skal der hækles lidt.
Der er også købt ind til at bage cookies, men nu må vi se om jeg orker...
Først skal de sidste håndlæder og viskestykker lige på plads...

Hvis jeg var en by, så var jeg...


Ja, hvis jeg var en by, så var jeg Møgeltønder!
Nøj, hvor er der hyggeligt dernede, men vi havde desværre ikke tid til at nyde byen, kun til en hurtigt tur igennem byen i den nye bil inden vi skulle videre...
Kristian er som barn kommet meget i Møgeltønder, da hans stedfar var gode venner med lengreve Hans Schack, der boede på Schackenborg frem til 1993, hvor Prins Joachim overtog slottet.
Jeg har aldrig været der før, så vi smuttede en lille tur forbi, da Kristian har mange gode minder fra de ferier- men tror mere det skyldtes al slikken fra grænsehandlen og ikke det historiske eller kulturelle:)
Byen er fuld af små snoede gader med brosten, små velholdte huse med klatreroser, hyggelige spisesteder og selvfølgeligt Schakenborg Slot, der er godt gemt bag træerne.
Kommer vi på de kanter en anden gang, så skal vi helt sikkert bruge lidt tid i byen og spise på en af de små hyggelige cafeer.

lørdag den 17. juli 2010

Mød den yngre model:

Her er hun så, den yngre model som den lille peugot måtte se sig udskiftet med. En lækker lille Audi A3, som jeg er ret sikker på vi bliver glade for. Masser af plads og så aircondition, det er læks:)

Sån en tur til Åbenrå med indlagt søndagstur i det sønderjyske og en smule grænsehandel er virkeligt en udmattende affære, så herhjemme er vi faktisk bar splattet ud i sofaen.
Lige nu er der flere kilo nutella på lager og under sengen er der masser af cider og sodavand. Ikke tosset:)
Jeg skal se dyner tidligt idag, for jeg trænger virkeligt for tiden!

Farvel lille peugot...

Tak for alt.
Tak for du lærte mig at køre bil, da jeg aldrig troede det ville ske.
Kristian er hård.
Det på tide at udskifte dig med en yngre model.
Sådan er mænd sommetider.
Det sker, at kærligheden forsvinder når du begynder at trænge til en opstramning.

Jeg håber du får det godt hos dine nye ejere, når vi om nogle timer aflevere dig i Åbenrå.

fredag den 16. juli 2010

Weekend-travlhed...

Ikke hos mig, men hos de små grådige humlebier, der er helt lysegule af pollen efter hvert besøg i de smukke stokroser.
Sidste sommer var næsten alle stokroserne lyserøde, kun et par hvide og et par pink var der imellem.
I år er der næsten kun de hvide, et par lyserøde og så en enkelt lille pink imellem.
Ude foran står der også en enkelt rød. Den er virkeligt flot og helt enorm.
Næste år vil jeg have stokroser i kolonihaven, rigtig mange håber jeg.

Kan jeg tage frø af dem vi har herude, eller hvordan gør man?

Ovenpå igen...

En god nats søvn kan altid udvikle mirakler, så idag er jeg vidst lidt mere omgængelig:)
For at sikre den gode udvikling har jeg også staretet dagen med en Nutellamad, selvom det er forbeholdt ferier, men nogen gange skal der li lidt Nutella til:)
God weekend til jer alle:)

torsdag den 15. juli 2010

Crappy day...

Bar en af de dage hvor man skulle være blevet hjemme..
En af de dage, hvor jeg bar har lyst til at tude elller ødelægge et eller andet..
Hverken tårekanaler eller porcelæn er blevet ødelagt, men nu er jeg også så godt som på vej i seng, efter en langsommelig arbejdsdag, hvor opgaven bestod i at kopiere 1500 bilag og derefter folde dem enkeltvis. Baah, ikke lige frem noget der fremmer humøret...
Nu gider jeg ikke mere, skal bar i bad og i seng.Punktum.
Så vågner jeg forhåbenligt med et lyst og venligt sind imorgen tidlig..

Stuffed Tomato Tortillas

Ugens grønne aftensmad blev tortillas med avocado fra Jamie Olivers "Jamies Amerika"..
Smuk bog og imellem alt det underlige mad, gemmer der sig også en del lækre opskrifter..
Det her er en af dem, som selv Kristian spiste godt af:)
Jeg måtte lave lidt om i opskriften efter hvad jeg nu havde, men det smagte stadig rigtig godt og er en anderledes måde at spise avocado på..
Kan dy få koriander, så brug det, men jeg måtte bruge basilikum, for Netto ligger ikke inde med særligt meget andet:)
Serveres med lime i både, chilisauce og masser af salat.
Kristian fik også en kyllingedelle fra igår, for han er jo ikke vild med det ugentlige grønne indslag:)

Stuffed Tomato Tortillas (2-3 pers)
Tomatsauce:
2 fed hvidløg
1 dåse (400 g) flåede, hakkede tomater
friskpresset saft af 1 lime
salt, peber

Tortillas:
3 modne avocadoer
1lime
8 tortillas- jeg brugte fuldkorn
1 lille bdt koriander eller basilikum
100 g ost
1½ dl creme fraiche
½ tsk chilipulver
½ tsk spidskommen

Pil hvidløget og skær det i tynde skiver.
Steg hvidløgsskiverne i en smule olivenolie til de netop får farve og hæld tomaterne ved sammen med limesaft.
Lad simre 10 min og smag så til med salt og peber.
Flæk avocadoerne, fjern stenen og tag kødet ud med en ske.
Mos det godt sammen med saften af 1 limesaft, spidskommen, chilipulver og hakket koriander/basilikum.
Hæld halvdelen af tomatsaucen i et ildfast fad.
Fyld hver tortilla med en 1/4 af avocadomosen, en smule ost og en smule cremefariche.
Luk dem godt sammen og lig dem op i fadet.
Hæld den resterende cremefraiche og ost over, afslut med resten af tomatsaucen.
Gratiner retten ved 200 grader i ca. 15 min.

onsdag den 14. juli 2010

Aftenstur...

Efter aftensmad smuttede vi ligesom rigtig mange andre til Blokhus og nød den gode musik, det gode vejr og en kæmpe is:)
Brinck vandt sidste års melodi grand prix og har lavet kendingsmelodien til tv-serien "Anne Phil".
Kristian havde noget før han blev kendt fundet noget af hans musik ved et tilfælde. Synes han laver noget rigtig godt musik, så jeg har også haft hans cd længe Nå ja, så er han da oss en rigtig lille snack at se på:)
Det var lidt svært at komme til at se noget ordenligt, for der var masser af mennesker og vilde kvinder, der synes han var meget sød, så det var jeg ikke alene om at synes:)
Efter et par timers musik smuttede vi lige ned til stranden for at blive luftet inden vi vendte peugoten hjemad..
Nu er jeg også godt træt!

Onsdag...

Hmm... Lidt regnvejr var nok lidt tiltrængt, men nu må solen altså godt komme igen!
Det her gråvejr, det passer sig ikke til juli måned..
Eneste plus er, at det er lidt nemmere at få en god nats søvn..
Jeg håber vejret klarer op i løbet af dagen, for vi har snakket om, at køre en lille tur til Blokhus i aften, hvor Brinck spiller på torvet..
Så kunne vi li snuppe en lille is og nyde musikken i solen, men nu må vi se om den vil være med.
Ellers sker der ikke meget her i Nørresundby, for det er lidt hårdt at være startet på arbejde igen:)

tirsdag den 13. juli 2010

Lang vej...

Jeg synes, at jeg hækler og hækler, men det er ligesom bunkerne af lapper ikke vokser særligt meget..
Omkring de 30 styks ligger der og så en 10 stykker, der ikke er særligt pæne...
Der er stadig lang vej til det tæppe, som det en dag skal ende ud i:)

Luk mig uuuud!

Emma er en utålmodig dame:)
Når hun er med i bilen er hun i hendes kasse, så der ikke er snot og pekingeser over hele bilen.
Først hadede hun sin kasse, men nu elsker hun den, for kassen er li med udflugter:)

mandag den 12. juli 2010

Omelet med parmaskinke, mozzarella og sommergrønt...

Den anden dag købte jeg en stor bakke øko-æg, for æg har vi altid på lager.
Samme dag kom farmor og farfar hjem fra sommerhus med 15 æg til mig fra den lokale bondemand, så pludseligt havde vi enormt mange æg!
Overvejede straks en syndig chokoladekage, men blev enig med mig selv om et sundere alternativ, nemlig omelet:)
Sammen med en masse forskellige rester grøntsager fra skuffen blev det en ret lækker aftensmad, som evt. kan suppleres med et stykke godt rugbrød, hvis man er meget sulten.

Omelet med parmaskinke, mozzarella og sommergrønt
4 store æg
salt, peber
4 skiver parmaskinke
1 lille kugle mozzarella
1/4 spidskål, hakket
1 lille rød peberfrugt i tern
2 tomater i tern
1 fed hvidløg, presset
2 gulerødder, i strimler
1 tsk gurkemeje
1 håndfuld frisk basilikum

Kom parmaskinken på en bageplade med bagepapir og bag den sprød ved 200 grader i ca. 10 min.
Pisk æggene sammen med salt og peber og kom massen på en varm stegepande med lidt smør.
Steg ved middel varme, til omeletten begynder at stivne.
Smuldr mozzarellaen over og kom den sprøde parmaskinke på.
Lad stege under låg et par min.
Svits grøntsagerne på en hed pande i en smule olie sammen med gurkemeje, salt og peber.
Server omeletten med grøntsagerne på toppen og et drys frisk basilikum.

Ugens madplan:

Mandag:  Omelet med parmaskinke og mozzarella
Tirsdag:  Pitabrød med kyllingedeller og alverdens fyld
Onsdag:  Wraps med avocado og tomat. Masser af salat til
Torsdag: Rester fra fryseren: Grøntsagslasange til mig og kødboller i tomatsauce til Kristian, for jeg arbejder jo sent.
Fredag:  Får en veninde på besøg- laver nok en kyllingesalat og måske lidt dessert.
Lørdag:  Skal vi nok hente ny bil i Åbenrå, så der gider jeg ikke lave mad!
Søndag:  Grill i kolonihaven hvis vejret er godt / burgere herhjemme (Ikke alligevel, for Kristian er til GrønKoncert)

Send mere ferie...

Det var så den sommerferie!
Nu er det mandag og jeg starter på arbejde igen...
Heldigvis er jeg på toppen igen efter udskejlserne i weekenden, så mon ikke det er til at klare.
Kunne dog godt li bruge lidt mere ferie, men jeg har været væk fra min pind i 3 uger nu, så jeg er ret sikker på, at der er noget, der trænger til at blive kigget på:)
Ha en god dag:)

søndag den 11. juli 2010

.........

Jeg drikker aldrig igen...

lørdag den 10. juli 2010

Hede...

Puuh, hvor har der været varmt i dag og er det stadig!
Til stranden og i kolonihaven kom vi aldrig, for vi havde en tid hos vores søde frisør i eftermiddags, så vi fik ikke taget os sammen til en masse...
Ude har vi kun været i små bidder, for selv for Emma blev varmen for overvældende og hun er ellers noget af en hardcore solbader..
Christina har nu fået mig lokket med hende og nogle af hendes kollegaer i byen i aften, for Kristian skal alligevel se fodbold..
Lidt sjov og ballade skal min ferie afsluttes med, for allerede mandag er årets sommerferie slut. Suk....
Om lidt må jeg hellere komme i bad...
Det er næsten for varmt til at få en tøjkrise, så jeg håber at beslutningen falder nemt idag, haha...

Cherry on Top Adward

Søde Irene har givet mig denne fine lille adward:)


Reglerne er følgende:
-Link til den søde blogger, der har tænkt på dig:)
-Vis adwarden frem på din blog
- Fortæl om 3 ting, som du er glad for ved dig selv
-Vis et billede, af noget du elsker.
-Send adwarden rundt til 5 andre bloggere


3 ting, som jeg er glad for ved mig selv:
- Jeg er (næsten) altid glad og tager ikke tingene så tungt
- Jeg er god til at sige fra
- Jeg har pæne hænder


  Jeg elsker at hygge med Kristian og Emma i kolonihaven ligesom igår, selvom den også stod på den evige ukrudtsbekæmpelse:)

Adwarden giver jeg ikke videre til nogen bestemt, for der er så mange skønne bloggere, der fortjener den: Mette Lykke, Mrs. Cakeaholic, Hanne K, Piskeris, Ditte, Lone, Trine, Linebinevaskemaskine, Madame, Lone Landmand, VillaVillaKulla, Garnfreak, Et Øjeblik, Nicoline, Newyorkerbyheart, bitten, Vibeke, Annette og mange, mange flere:)