Den anden dag købte jeg en stor bakke øko-æg, for æg har vi altid på lager.
Samme dag kom farmor og farfar hjem fra sommerhus med 15 æg til mig fra den lokale bondemand, så pludseligt havde vi enormt mange æg!
Overvejede straks en syndig chokoladekage, men blev enig med mig selv om et sundere alternativ, nemlig omelet:)
Sammen med en masse forskellige rester grøntsager fra skuffen blev det en ret lækker aftensmad, som evt. kan suppleres med et stykke godt rugbrød, hvis man er meget sulten.
Omelet med parmaskinke, mozzarella og sommergrønt
4 store æg
salt, peber
4 skiver parmaskinke
1 lille kugle mozzarella
1/4 spidskål, hakket
1 lille rød peberfrugt i tern
2 tomater i tern
1 fed hvidløg, presset
2 gulerødder, i strimler
1 tsk gurkemeje
1 håndfuld frisk basilikum
Kom parmaskinken på en bageplade med bagepapir og bag den sprød ved 200 grader i ca. 10 min.
Pisk æggene sammen med salt og peber og kom massen på en varm stegepande med lidt smør.
Steg ved middel varme, til omeletten begynder at stivne.
Smuldr mozzarellaen over og kom den sprøde parmaskinke på.
Lad stege under låg et par min.
Svits grøntsagerne på en hed pande i en smule olie sammen med gurkemeje, salt og peber.
Server omeletten med grøntsagerne på toppen og et drys frisk basilikum.
5 kommentarer:
Hej MissMuffin,
jeg kender godt det med den syndige chokoladekage, men flot at du valgte det mere sunde valg, jeg er ikke sikker på at jeg kunne have gjort det samme :o)
Den ser vildt lækker ud den omelet - omelet er, som du siger, et godt alternativ, det smager altså bare rigtig godt
knus
Camilla
Hej Camilla
Hvis der ikke havde været så varmt, så havde jeg helt sikkert bagt min ynglings-chokoladekage, hvor der skal 8 æg i, men jeg orkede ikke at skulle til at piske, smelte og bage:)
Uhm, chokoladekage...
Omelet er en god og nem ting, det kan jo laves lige som man ønsker..
Knus MissMuffin
Hvor ser det lækkert ud! Skøn blog du har :) Er fast læser nu!
Mums filibaba. Jeg skal da så meget snart lave omelet!
Velkommen til Theresa- dejligt med en "lokal":)
Nam Nam, omelet er virkeligt altid et hit:)
Nemt, hurtigt, billigt og kan varieres på mange måder..
Send en kommentar