søndag den 15. november 2015

Et lille sneakpeak på mit nye hjem..




Jeg har også allerede haft fint besøg af  Dolly flere gange :)

Så er jeg flyttet ind i mit nye hjem. Her mangler stadigvæk en helt masse af både kedelige og knapt så kedelige ting, men jeg føler mig allerede rigtigt godt tilpas her.
Der er virkeligt travlt med hussalg, flytning, oprydning, papirsnusseri og al den slags der ellers hører sig til, når man har solgt et hjem og flytter hvert til sit.
Kristian har købt en fin ejerlejlighed, men der kan han først flytte ind til februar, så han flytter ind her når huset er overtaget- nogen skal jo også passe hønsebasserne ind til da. Heldigvis er vi så gode venner, at vi kan hjælpe hinanden, så det skal nok gå for de par måneder.

12 kommentarer:

katten89 sagde ...

Hvor ser dit hjem skønt ud! :) Og hvor må det være dejligt for jer at I er så gode venner trods det hele! Du formår altid at indrette dig så hyggeligt!

Tante Sød..og den sure øko-citron... sagde ...

Det ser dejlig ud, fin lys sofa du endte med at vælge. Tillykke med du kan se fremad

Rebekka sagde ...

Jeg ved godt at det egentlig ikke vedkommer mig, men føler jo alligevel at jeg kender til dig gennem bloggen :) Men nu spørger jeg altså og så må du jo selvfølgelig undlade at svare, hvis det er for personligt. Hvem af jer besluttede at gøre det forbi og hvorfor? Du virkede så glad og for kort tid siden købte i huset sammen? Jeg er klar over at bloggen kun viser en side af livet, men jeg er så uforstående og vil så gerne blive klogere. Måske andre kan lære af din erfaring. Håber ikke jeg har stødt dig med min kommentar:)

Garn, hund & kat sagde ...

har Dolly Flyttet hjem igen? og hvordan med frede? dejligt hønsene har det godt

Anonym sagde ...

Jeg har fulgt bloggen, og har altid nydt dine fine ord og smukke billeder. Især af Dolly, der slænger sig i alverdens kroge i huset :-)
Jeg håber du er faldet godt til i din nye lejlighed, og er ved godt mod. Må jeg spørge om Dolly ikke skal bo ved dig? :-)

MissMuffin sagde ...

katten89, tak :) Ja, det er det også. Kristian er min bedste ven og det menneske, der kender mig allerbedst på mange måder.

Tante Sød, tak :) Den er rigtigt god at slænge sig i, men kræver et andet sofabord, da den er temmeligt lav :)

Rebekka, det er okay når du spørger så pænt. Kort tid er det faktisk ikke. Vi har haft huset i 3 år, men ja, det føles faktisk slet ikke som så lang tid.
Det var primært min beslutning. Vi har- og har haft- det rigtigt godt sammen, men hvis man ikke plejer det følelsesmæssige aspekt i et forhold, så ender det mest med et venskab og et godt arbejdsfælleskab. Og det er desværre der hvor vi er endt. Og det er vi for unge til at skulle gøre resten af livet. Der er selvfølgeligt også andre aspekter i det, men det er nok lige en tand for privat til at blive delt her:)
Kristian og jeg har kendt hinanden i 11 år, så det har selvfølgeligt også været en beslutning, der har været længe undervejs.

Garn, hund og kat. Dolly skal bo sammen med Kristian efter hans ønske. Så skal jeg "bare" være hundepasser, når han har brug for det. Derfor er hun kun på besøg i lejligheden, så hun vænner sig til den, når de begge flytter ind om kort tid. Frede skal på landet og hønsebasserne overtages af de nye ejere.

Anonym, hun er en rigtigt hyggefis ja :)
Men nej, hun skal ikke bo hos mig. Kristian vil gerne have hende med og han er heller ikke helt så slem som mig til gerne at ville ud om aftenen efter arbejde. Og min regel er, at han hunden været alene om dagen, så skal den ikke være alene om aftenen. Så når Kristian skal noget, så passer jeg hende. Så hun bliver en slags "dele-hund"

Anonym sagde ...

Tillykke med dit nye hjem, og respekt for at I håndtere skilsmissen så ordentligt. vh Maria

malou darling sagde ...

Hej søde fantastisk blog du har
Jeg har skrevet et ærligt indlæg som går ud til alle som har en blog håber at du vil kigge ind og læse det <3
Med venlig hilsen Malou http://malouchristensen.dk/2015/11/16/vi-blogger-fortjener-kredit/

LottePigen sagde ...

smukt med smukt på :D held og lykke med det hele

Mette sagde ...

Uanset hvor du bor tænker jeg, at du får dig indrettet rigtigt dejligt.

Jeg glæder mig over at læse at Dolly skal være der, hvor der oftest er en hjemme. Jeg har det på nøjagtig samme måde. Når jeg har været på arbejde hele dagen skal Lillebror ikke også være alene hjemme om aftenen.

MissMuffin sagde ...

Maria, jeg synes ligeså godt vi kan få det bedste ud af det og derfor gør vi os umage for at enes- men det er da også pissesvært.

Malou, tak :)

LottePigen, tak :) Her skal nok blive fint med tiden.

Mette, det tror jeg også. Min base er vigtig for mig.
Jeg tror, at det er den bedste løsning, også selvom hun er meget knyttet til mig. Kristian får nogle rejsedage og der træder jeg så til. Fordelen ved, at hun skal bo her i nogle måneder bliver så også bare, at hun vil føle sig tilpas med at være her og overnatte her når det er. Så vi hjælper hinanden med at dække ind og håber på, at hun kommer til at trives med det..

Rebekka sagde ...

Mange tak for svaret, det gav mig en større forståelse for situationen :) Hold da op, 3 år! Tiden går alligevel stærkt ;) Jeg håber du bliver glad for din nye bolig. Held og lykke med det hele!