torsdag den 6. maj 2010

Marked i Torrevieja..

Torrevieja er kendt for at rumme europas største grøntsagsmarked og det måtte jeg jo udforske:)
Billeder blev der ingen af, for der var virkeligt mange mennesker!
De små spanske koner var simpelthen vilde og pløjede bar igennem menneskemængden med deres trolleyer som små panserede mandskabsvogne!
Jeg fik hvertfald nogle hak:)
Sån en trolley læsset med k kg appelsiner er hård at mødes med..
Boderne var så lækre og indbydende med alle de friske og lækre (og mega store) grøntsager, men også det spanske brød vakte min interesse. Kød- og fiskeboderne var alt andet end velduftende, men der fandtes mange ting, som jeg aldrig havde set før og det var rigeligt for mig:)
Trods Torrevieja er en turistby var det ikke alle steder de handlende var lige begejstrede for os og jeg vil sige, at det er en god ide at kunne en smule spansk så som tallene, så bliver de straks mere omgængelige.
Vi handlede ved en tandløs gammel mand, som ikke kunne et ord engelsk, men han var til gengæld super sød og tålmodig.
Grøntsagerne er ret billige. Fx. købte vi 2 kg jordbær for 2 euro, hvilket må siges ar være billigt i forhold til de danske priser. Appelsinerne var helt fantastiske! Ville ønske jeg kunne ha haft nogle med hjem!


Spanierne har en virkeligt sød tand, hvilket ikke var at se på deres figur, men supermarkederne og resauranterne bugnede af kager og desserter.
Her fik vi en virkeligt lækker pandekage, fyldt med italiensk vaniljeis og dyppet i chokolade på den lækre restaurant "Puccini".
I supermarkederne var der oftest 2 kæmpe hylder med yoghurt. Yoghurt af den søde, syntetiske slags, som jeg har en stor forkærlighed for, så jeg har spist enorme mængder af yoghurt den sidste uges tid- nu står den på skrump herhjemme:) Umh, hvor var det godt!
Bagere findes der ikke rigtigt, men alle supermarkeder har deres eget brødudsalg, hvor kvaliteten var overraskende god. Brødet var ikke groft som herhjemme, men virkeligt saftigt og lækkert. Så der blev også spist uhyggeligt mange nutellamadder og baguettes med aoili!

4 kommentarer:

Det Stormske Køkken sagde ...

Nøj det ser lækkert ud. Uhm, har virkelig lyst til både vandmelon og pandekager nu :)

Piskeriset sagde ...

To euro for to kilo jordbær... hvis jeg boede der, ville jeg sikkert udvikle frugtallergi med de solide mængder af frugt, jeg så ville spise :-)

Det lyder utrolig dejligt, og sikke mange lækre sager I har guffet. Jeg bliver helt lækkersulten ved tanken :-)

Garn, hund & kat sagde ...

Velkommen hjem fra hvad der lyder til at have været en vellykket ferie. Også rart at Emma har haft det godt :-)

MissMuffin sagde ...

rebelsig, det var virkeligt også lækkert:)
Frugten dernede smagte virkeligt af noget, så der blev spist rimeligt store mængder...

Piskeris, det kunne jeg også sagtens! Priserne i supermarkederne var lidt højere, men på markederne synes jeg at priserne var rigtigt gode- alting sælges så også kun i 1-2-3-4-5 kg. Ikke noget med 500 g salat eller 5 appelsiner. Alt i kilo:)

Sisses mor, det har været rigtig skønt at komme lidt væk fra det hele:)