fredag den 22. februar 2013

TEST: Skærtoft Mølle Ølandshvedemel

 
 Jeg har jo indgået et lille samarbejde med Skærtoft Mølle, så jeg er så heldig, at jeg får lov at teste deres nye produkter. Den anden dag modtog jeg denne fine æske- det er altså en ret lækker måde at modtage en pose mel på:) I æsken lå det nyeste produkt fra Skærtoft Mølle og min ynglings-mel over dem alle; Ølandshvedemel. Skærtoft Mølles er stenkværnet og fintsigtet. Stenkværnet/stenmalet mel betyder, at i processen fra korn til mel kværnes kornet, således at både skal og kim bevares. Det sikre, at både fibre og vitaminer bevares bedst muligt.
 Ølandshveden er en gammel kornsort, som vi først for nyligt er begyndt at dyrke igen. Heldigvis for det! Jeg har længe været fan og ofte bages der en omgang Ølandsbrød eller bare Ølandstykker efter samme opskrift. Kristian er fan og jeg er fan!
Nu kræver denne opskrift både surdej og langtidshævning, så det er en længere proces. Nogle gange vil man bare gerne kunne trække en nybagt bolle ud af ovnen inden for rimelig tid. Imorgen kommer der derfor en opskrift på nemme og rimeligt hurtige ølandsboller, uden en masse surdej og andet besværligt.


Jeg kan kun give melet fra Skærtoft Mølle 6 stjerner ud af 6 mulige.
Det er økologisk, emballagen er pæn og melet har den der særlige blødhed og nøddeagtige smag, som Ølandshvede nu engang har. Nu håber jeg bare på, at Skærtoft Mølle også laver en fuldkornsversion snarest:)

Ingen kommentarer: