onsdag den 4. september 2013

Kokosmakroner med vanilje

 Sidste gang jeg bagte kokosmakroner blev de lidt flade og ikke helt, som jeg gerne ville have dem. Denne gang brugte jeg Smagsløjers opskrift og den gav de fineste kokosmakroner. ja, okay, de kalder dem så for kokostoppe Jeg manglede lige 25 g. kokosmel og tilsatte derfor 1 spsk. mel mere og det gik heldigvis. Jeg lavede dem heller ikke så store og fik næsten 20 små, fine toppe.
Kokosmakroner er sådan en rigtig "mormor-kage" og engang imellem får jeg virkeligt lyst til at lave en portion, så det er ret heldigt at de er så nemme at gå til. Jeg havde hvertfald det hele på lager! De blev rigtig gode, men fik måske lige 1 min. for meget i ovnen, men sådan kan det gå når der både er håndværkere og ringede mobiltelefoner i nærheden.

Kokosmakroner (20 stk.)
2 æg
150 g. sukker
1/2 vaniljestang
250 g. kokosmel
3 spsk. mel
2 spsk. smeltet smør
100 g. mørk chokolade (til overtræk)

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mos dem sammen med lidt af sukkeret med en gaffel, så det fordeles godt.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en ludtig æggesnaps.
Bland herefter kokosmel, mel og smør i. Bland det godt til du har en fast masse.
Form små toppe og stil dem på en bageplade med bagepapir.
Bages ved 175 grader i ca. 10 min. alt efter størrelse.
Lad dem køle helt af på en rist.
Smelt chokoladen over vandbad og dyp bunden af hver kokosmakron i den smeltede chokolade. Jeg valgte at pensle det på. Lig makronerne på et stykke bagepapir og lad dem tørre inden de kommes i en kagedåse.

7 kommentarer:

Marian N. Larsen sagde ...

nøj jeg elsker altså kager med kokos. Jeg har længe eksperimenteret med at bage kokostoppe uden sukker og mel, men det er ikke lykkes ordentligt endnu.

MissMuffin sagde ...

Marian, jeg er faktisk ikke den store kokos-fan, men de her toppe er ikke til at stå for. Kage uden sukker er ikke kage hvis du spørger mig, så hellere undvære :)

A + K = ♥ sagde ...

Yum, kokostoppe er bare så godt og så nemt!

- Anne

MissMuffin sagde ...

Anne, det er de nemlig:)

Kardemommefrøen sagde ...

Uhm, kokosmakroner er godt og ja virkelig nemt...

Lena

Colorful Fun Living sagde ...

Ej hvor sjovt at vi har brugt samme opskrift, og alligevel ligner vores kokostoppe langt fra hinanden (eller Smagsløjers for den sags skyld ;)) Mine er i hvert fald blevet til toppe, må man sige (http://colorfulfunliving.blogspot.dk/2013/09/kokostoppe-med-chokolade.html) men det har nok også noget at gøre med, at kokosmel i Australien er meget fint og slet ikke ligesom i Danmark :)
Hilsen Bettina

MissMuffin sagde ...

Kardemomme frøen, det er de nemlig:)

Bettina, det må man sige! Der er spids på, men som du siger, det må være det fine kokosmel der gør dem så fine og lige..