torsdag den 28. august 2014

Bananbrød med honning


De fleste kender nok til, at der lige pludseligt ligger et par overmodne bananer i frugtskålen, der virkeligt trænger til at blive brugt. Hvad er mere oplagt end at bage en lækker banankage til forkælelse af dig selv, din familie eller måske kollegaerne?


Opskriften på dette bananbrød fra Smagsløjer har længe ligget i arkivet. En oprydning i køkkenskabene afslørede en del honning, så det var en oplagt mulighed at få lavet bananbrødet. Det smager rigtigt godt og får en fin karameliseret overflade, men den slår nu ikke min egen opskrift på banankage. Konsistensen er efter min smag lidt for tung.


Bananbrød med honning
3 modne bananer
100 g. havregryn
150 g. hvedemel
100 g. blødt smør
2 æg
150 g. honning
100 g. sukker
1/2 tsk. vaniljepulver
1/4 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
 
Mos bananerne-
Pisk dem sammen med smør, æg, honning, vanilje.  
Vend først havregrynene i og derefter melet i
Hæld dejen i en brødform med bagepapir eller i en smurt silikoneform.
Bag kagen ved 200 grader i ca. 55 min. Den skal stadig være en smule klæg indeni.
Lad kagen køle lidt af i formen inden den vendes ud på en bagerist for at afkøle helt.

Ingen kommentarer: