Kristian har fået lavet en fødevaretest og han tåler ikke mælk, hvede og havre. Det er altså ikke det nemmeste i verden at spise efter!
Da det lige netop er hvede Kristian ikke tåler, så er mange glutenfrie produkter udelukket, da de er lavet på hvedestivelse. Til gengæld må han spise spelt og rug, så vi kan sagtens købe rugbrød til ham. Spelt er ikke det nemmeste at bage med, men det må jeg til at øve mig i :)Samtidig er det mælkeprotein og ikke laktose, som han ikke tåler. Derfor kan vi heller ikke bare købe laktosefri produkter, men kun vegetabilske produkter. Mange af dem indeholder dog også hvede, fx soyafløde, så der skal jeg også lige være opmærksom når jeg køber ind. De sidste gange har det taget noget længere at købe ind end det plejer og skabet bugner nu af rismel, kikærtemel, majsmel, kokosmælk, rismælk, bønnepasta, majslasagneplader og jeg ved ikke hvad!
Værst for Kristian er det vidst at måtte undvære ost, øl(de findes dog hvedefri) og norske klejner! For ikke at tale om de havregryn, han har spist til morgenmad dag ud og dag ind i de sidste 5 år!
Hvor bliver der ikke lavet meget mad herhjemme i tiden, men det skal til at være slut! Især når de fleste hurtige løsninger er udelukket pga. allergien.
Så her kommer ugens madplan:
Mandag: Rester fra søndag- Lasagne med sprød kålsalat.
Tirsdag: Svampe-ratatouille og kartoffelmos.
Onsdag: Kødboller i tomatsauce. Bønnepasta til.
Torsdag: Bagte kartofler med purløg, hakkebøffer og salat.
Fredag: Spiser vi begge ude.
Lørdag: Helstegt kylling, bagte rodfrugter og sovs.
Søndag: Spiser vi hos Charlotte og Carsten.
Hvad skal i spise den her uge?
søndag den 14. december 2014
onsdag den 10. december 2014
Konkurrence: Going home for Christmas? Vind billetter til Anthon Bergs "Den Generøse Julerejse"
Med budskabet "You can never be too generous" ønsker Anthon Berg at sprede generøsitet. Og her til jul fokuserer de særligt på de studerende, da de er dem med mindst overskud på julekontoen og dem, der virkelig har brug for lidt hjælp til transporten hjem. Juletogene transportere derfor 600 studerende hjem til jul den 20. december 2014 helt gratis i samarbejde med Arriva.
Hvad der skal ske på toget er en hemmelighed, men jeg kan løfte sløret for, at der bliver masser af chokolade, julehygge og sjov og ballade. Og alle har til opgave at være søde og hjælpsomme over for hinanden og være med til at sprede generøsitet undervejs. Er det ikke et fint budskab?Sidste år stod jeg på perronen da Juletoget kom ind. Hjerterummet havde nemlig fået al den overskydende chokolade, pynt, tæpper og puder fra toget. Noget der rigtigt spredte glæde i juletiden.
For mig er det vigtigt at gøre noget for andre, uden at det bliver for helligt. Jeg var frivillig i Hjerterummet i 1½ år og det var så spændende, hårdt og givende på en gang. Det er kræfterne ikke til lige nu. Lige nu er jeg frivillig mentor for en ung mand og sammen med Madklubben har jeg et sponsorbarn i Afrika. Små ting, som ikke kræver den store indsats, men samtidig gør en forskel.
Jeg har fået muligheden for at udlodde to biletter til juletoget, så to heldige studerende kan komme hjem til jul. Den ene billet hedder Aalborg-København og den anden København-Aalborg.
Togene stopper i 20 byer, så det er muligt at hoppe på eller stå af på vejen. Se Juletogets rejseplan her.
For at deltage skal du gøre følgende:
- Fortæl mig om hvordan du spreder generøsitet?
Laver du frivilligt arbejde eller husker du altid at smile til kassedamen? - Skriv #goeast for at vinde billetten fra Aalborg eller Esbjerg mod København eller skriv #govest for at vinde billetten fra København mod Aalborg eller Esbjerg.
- Skriv din mailadresse sammen med din kommentar- ellers slettes den.
tirsdag den 9. december 2014
Små glimt
Juletiden giver plads til masser af glimmer..
Jeg er klar til julebag..
Hyacinter er min juleblomst-favorit...
Herhjemme sker der ikke meget mere end de små glimt :)
Dagene forsvinder med hyggeligt samvær, opgaveskrivning og praktiske ting som vasketøj og rengøring. Gode dage, men ikke særligt inspirerende.
I går stod den på madklub og det blev med ostebord og gammeldags æblekage til dessert. Jeg er så uinspireret på madfronten lige i tiden, men der laves stadig masser af klassikere og andre nemme løsninger. Eftermiddagen tilbragte jeg i Ikea med min bachelor-makker og en omgang kødboller.
Nu skal der gang i den store, røde gryde til en omgang kødsauce med masser af svampe og bacon.
Lidt nyt til jobstart er flyttet i skabet; blød skindnederdel og et lunt tørklæde.
Bunken af pakker vokser- jeg mangler faktisk kun en enkelt :)
Julepynten i Olivia er afdæmpet. Disse søder hjerter er fra Søstrene Grene.
søndag den 7. december 2014
Der gik nogle dage...
Formene er fra dekorationsshoppen.dk, hvor du også kan købe fine festartikler:)
.... med ingenting :) Derfor har der også været lidt stille her. Jeg har købt julegaver, skrevet opgave og bare hygget herhjemme med store mængder risengrød, berlinere og jule-tv :)
Lørdagen var anderledes produktiv, for i dag skal vi til barnedåb og jeg skal have kage med, så jeg har brugte det meste af dagen i går på at bage mudcakes, marengs osv. Med nye, kraftige springforme, som jeg har fået af Dekorationsshoppen.dk. Smed faktisk de gamle ud, for de her virker meget bedre og kraftigere, hvor de gamle simpelthen var så tynde og efterhånden ret skæve!
Næste uge står på retning af opgave, for det er gået ret godt med den og er vi heldige kan vi aflevere en uges tid før! Så bliver der tid til julebag og julerengøring:)
onsdag den 3. december 2014
Kalenderlys 2014
Jeg laver altid både et kalenderlys og en adventsdekoration til jul. Vi har ikke sååå meget juelpynt herhjemme, men jeg trives ikke rigtigt med den slags. Elsker dog bare når andre pynter op på gammeldags maner med masser af rødt, gran og halv-uhyggelige nisser :)
I år kom kalenderlyset fra Netto i en gammel bageform sammen med mos, lidt gran, gamle grene og lærkekogler. Ja, og en lille fugl:) Lyset og fuglen er det eneste jeg har købt, alle materialerne er samlet i skoven og haven og formen havde jeg i gemmerne..
tirsdag den 2. december 2014
Små Glimt
Den bedste berliner ever! En grå eftermiddag med sådan en basse, stearinlys og boligmagasiner er et hit..
Dolly ligger på lur i det varme skind..
De første julegaver er indkøbt og pakket ind..
De sødeste rosetter, som skal hænge på mit juletræ..
Har forsøgt mig med den sunde miso-suppe, men jeg er vidst ikke helt fan..
Alle planterne må vige for julepynten og er flyttet i spisestuen..
Det varme tøj og lidt cookies blev pakket til en tur i skoven..
mandag den 1. december 2014
Adventsdekoration 2014
Husk dekorationer med mos, gran og grene bliver meget brandfarlige i takt med at de tørrer ud, så hold godt øje med dem!
Jeg kan godt lide de traditionelle grankranse, men jeg er ikke særligt god til at binde dem. I år blev det til en dekoration i et gammelt metalfad med mos, husløg, lærkekogler og friske blomster.
Jeg er selv ganske tilfreds med den, men jeg ved også godt at det er en lidt dyr måde at lave dekoration på og den skal også "vedligeholdes" igennem julen. Vi har bare ikke så meget andet pynt end den, så den skal være flot og fylde!
Grenene i midten er fra et birketræ, der nok var sygt eller sådan noget, men den er virkeligt dekorativ. Har du ikke lige sådan en fyldes der bare op med flere husløg, kogler og blomster.
I stedet for at købe de små bakker med husløg købte jeg en stor af dem til udplantning og delte den. Det kræver lige lidt mere arbejde, men kostede til gengæld så også kun 10 kr. Jeg overvejede også at købe noget mistelten, for det ville give lidt liv og lidt "tilfældighed" dertil, men det kan man jo gøre som man synes :) Desværre var jeg løbet tør for glimmer, for lidt glimmer på koglerne ville have været rigtigt godt- og julen er jo den tid hvor det er helt okay at give den ekstra gas med glimmeret :)
Materialer:
1 stort fad
evt. plastic til afdækning af fad
4 hvide bloklys
1 oakke oasis
Mos
6-8 husløg
1 bdt. roser
1 bdt. nelliker
små kviste med lærkegrene
Start med at afdække fadet med plastic for at beskytte mod vand og rust.
Skær oasisen ud i flade blokke og lad dem suge vand i 5-10 min.
Sæt de fire lys på fadet og placer oasisen rundt omkring dem. Kom mos på, så det dækker oasis og fadets bund. Her kan det ikke betale sig at være nærig, for mosset vil krybe sammen når det tørrer indendørs.
Fordel herefter husløg, roser og nelliker. Sørg for at stikke blomster i oasis, så de holder bedre.
Afslut med lidt lærkekogler.
For at holde dekorationen pæn og mindske brandfaren bør du et par gange om ugen give dekorationen vand fra en forstøver og hælde lidt vand i fadet, så både mos og oasis holdes fugtigt.
Bruger du ikke friske blomster behøver du ikke oasis, da mos optager fugt fra overfladen.
Abonner på:
Opslag (Atom)


.jpg)




.jpg)
.jpg)


.jpg)








.jpg)
.jpg)
.jpg)