søndag den 12. juli 2009

Regnvejrtur..

Da vi havde spist igår ville vi lige gå en tur med hundene, men så begyndte det ellers at regne. Øv oss.. Men vi tog alligevel en tur ned og gik med hundene ved vandet..
Det bedste ved Voerså er, at det ligger så tæt på vandet og andre dejlige naturområder. Sån en regnvejrs-aften som igår havde vi nærmest havnen og den lille strand for os selv! Vi blev altså også temmeligt våde!

Kristian havde heldigvis fået det lidt bedre da jeg kom hjem igår. Ham og Emma havde vidt bar sovet hele dagen inde på sofaen. Nogen gange er det også bar hvad der skal til. Vasketøjet er igang og så skal jeg li et smut i Fakta og proviantere, ellers er søndagen uden planer...

lørdag den 11. juli 2009

Squashbrød..

Inden jeg kørte hjem til mor rørte jeg lige denne nemme dej sammen, så vi kunne bage et brød derhjemme.
Dejen er meget våd og næste gang vil jeg nok komme bare lidt mere mel i, så brødet ikke bliver helt fladt som dette. Jeg har fulgt de nøjagtige mængder af mel og væske, men det kunne nok godt tåle små 100 g mel mere..
Brødet bliver vildt svampet og saftigt og har en rigtig god smag. Squashen skulle gøre, at brødet holder sig frisk længere og det tror jeg også nok skal passe.
Opskriften er endnu engang fra "Lun på brød og varm på boller" af Rikke Holm- har du den ikke, så er den virkeligt værd at investere i:)

Squashbrød
½ liter vand
600 g hvedemel
200 g speltmel (jeg brugte fuldkornsspelt)
250 g squash, groftrevet
1spsk olie
1 spsk salt
10 g gær (jeg brugte 25 g)

Rør salt, sukker, olie og vand sammen.
Rør hvedemel, speltmel og squash deri- dejen er så blød, at den kan røres med en grydeske.
Lad dejen hæve tildækket et par timer.
Vend den ud på en bageplade med bagepapir og lad den efterhæve ca. 30 min- jeg foldede brødet lidt sammen med en dejskraber.
Bages 20-25 min i ca 20-25 min ved 240 grader.

Frivillig tvang..

Det kan vist kaldes frivilligt tvang:)
Hævnen er sød:)

Når Kristian nu var syg og vi ikke kom til fællesdag i kolonihaven, så kørte jeg hjem til mor for at kigge til makrellen:)
Han er allerede blevet stor og er bar super dejlig- lige til at kysse og kramme selvom det kun kan ske under lidt tvang:)

Loppesager..

Farmor og farfar er et smut hjemme fra sommerhus og da de kørte hjemad kom de forbi et lille loppemarked, hvor farmor lige sku kigge(min farmor kigger ikke bar li, det kan ta 100 år:)).
Hun havde fundet de her jordbærtallerkner og det lille blomstrede fad, som hun har købt til kolonihaven. Normalt kan det være en blandet fornøjelse at farmor har købt noget til en, for hun kan li ALT, men her har hun li ramt rigtigt. Tallerknerne er bar så søde og skabt til kolonihaven. Det lille fad med blomsterne er også rigtig fint, men det tror jeg jeg beholder herhjemme:)
Aftenen igår var super hyggelig. Vi endte med at spise inde i byen og pludseligt havde vi fået et par øl og klokken var blevet rigtig mange. Så ikke meget film der kom ud af det:)
Idag skal vi egentligt til fællesdag i haveforeningen, men Kristian var rigtig dårlig da jeg kom hjem igår. Så har han det ikke bedre må vi aflyse..

fredag den 10. juli 2009

En hurtig overhaling..

Lejligheden har lige fået en hurtig overhaling så jeg kan være bekendt at ha gæster i aften og der er hentet blomster ind fra haven. Roserne hang noget med hovedet i al den regnvejr, så der røg også et par stykker med ind. De giver lidt farve til stuen og dufter skønt!
Jeg elsker friske blomster og om vinteren når det hele er trist og kedeligt udenfor henter jeg gerne en buket hver uge, så vasen altid er fuld. Idag står der blomster mange steder i huset, for haven har rigeligt at tage af.. Om vinteren henter jeg helst på lørdags-torvet inde i byen. Kommer du tidligt er udbudet stort og du får altid et par buketter til fornuftige priser..
Vejret er trist idag, der er ikke mange ophold mellem regnbyerne- perfekt til en filmaften! Nu skal det heller ikke vare længe inden jeg smutter ind og mødes med pigerne så vi kan proviantere:)

Klar igen...

Nøj, hvor var jeg træt da jeg kom hjem igår..
Kl. 21 måtte jeg overgive mig og finde min seng. Jeg har snorksovet lige indtil for kort tid siden, kun afbrudt af at Kristian prøvede at vriste sin dyne fra mig, som jeg åbenbart have fat i med et jerngreb:)
Idag er der heldigvis fredag og det betyder at jeg har weekend når jeg har fri og det trænger jeg til:) I aften kommer der et par tøser og spiser og ser film, så det er bar den perfekte strat på en weekend.
Hvad skal i lave i weekenden?




torsdag den 9. juli 2009

Lang torsdag..

Vågnede til morgen og havde egentligt glemt at jeg havde været ved frisør imorges, så blev helt forskrækket da jeg så kom ud på badeværelset!
Jeg kan stadig godt li håret, men er også stadig lidt skeptisk. Nu må vi se..
Idag er der lang dag på arbejde- jeg er altså ikke særligt vildt med de torsdage, der er ingen dag tilbage når du først kommer hjem kl. 18.. Det eneste positive er, at der er kage om eftermiddagen, haha:)