torsdag den 15. december 2011

Gammeldags Peberkager

I lang tid har der lagt en peberkagedej i køleskabet og kigget på mig, men jeg har ikke haft tid til at bage dem. I mandags skulle det så være, men det gik ikke for godt. De første 2 plader blev kulsorte, så alle mine fine hjerter, snefnug og grisebasser måtte i skraldespanden:( Kun kagekonerne overlevede, men de smagte til gengæld også vildt godt! Jeg tror altså godt, at man kan sænke ovntemperaturen lidt, for det er svært at undgå de mørke kanter og det er ærgeligt.
Kagerne var tilpas krydrede og dejligt sprøde, så det er en super opskrift, som er fundet hos Anarkisten.

Gammeldags Peberkager
100 g. smør
150 g. mørk sirup
125 g. brun farin
1 dl. piskefløde
1 spsk. stødt ingefær
1 spsk. stødt kanel
1 tsk. stødte nelliker
1 tsk. hvid peber
1 tsk. natron
1 knsp. fint salt
4-500 g. hvedemel


Krydderier, natron, smør, sirup og farin kommes i en skål og piskes til det er lyst og luftigt.
Fløden piskes stiv og røres i.
Melet røres lidt, lidt ad gangen, til du har fast, men ikke tør dej.
Det er ikke sikkert du skal bruge al melet.
Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg den på køl et døgn. Den kan holde i 2-3 uger på køl.

Rul den tyndt ud på et meldrysset bord og stik figurer ud eller brug et glas til at stikke runde småkager ud med. Tag kun den mængde dej ud du skal bruge, så er den lettest at arbejde med.
Bag kagerne 5-7 minutter ved 250 grader og lad dem køle af på en rist. Pas på, de bliver lynhurtigt mørke! 

Opbevares i kagedåse. Bør spises pyntet med glasur:)
Jeg lavede dejen helt tilbage til da jeg sidst så madblogger-pigerne. Som værtindegave pakkede jeg halvdelen af dejen fint ind sammen med nogle udstikkere, så der blev til en lille værtindegave.

7 kommentarer:

Heidi sagde ...

God ide med sådan en værtindegave, og hvor er de fine de "homemade with love" mærker du har - hvor har du fundet sådan nogle henne? :O)

MissMuffin sagde ...

Heidi, dem har jeg lavet selv:) Et Manillamærke og så et stempel til 12 kr. fra Søstrene Grene:)

Linebinevaskemaskine sagde ...

ih de er fine :) jeg har sådan en lyst til sådan nogle kager og et stort glas mælk!

MissMuffin sagde ...

Line, så må du igang i køkkenet:) Jeg har en dej til cookies i køleskabet, men orker nærmest ikke bage dem- er det ikke det man kalder et luksusproblem:)

Heidi sagde ...

Ejj, hvor fint :O) Sådan et stempel må jeg vist på jagt efter :O)

Camilla sagde ...

Min fantastisk flotte værtindegave ligger desværre stadig og griner af mig i køleskabet... men måske i dag er dagen, hvor jeg faktisk kan få tid til at bage dem - det må være min plan for i dag :o)

MissMuffin sagde ...

Heidi, det er desværre ved at være noget tid siden og jeg hapsede også det sidste i bunken:)

Camilla, det fik min også lov til at gøre længe! Men kan ik få tid til det hele:)