onsdag den 7. december 2011

Småkager med Pistacie

Usaltede pistacienødder er tit meget dyre, men jeg har været heldig at finde 50 g. til 20 kr. i Salling, så der kan jeg godt være med. Derfor skulle disse småkager med pistacienødder smages, så de blev bagt i søndags...
De er nemme at lave og smager skønt!
Opskriften er fra SpisBedre, nr. 11/2009. Jeg har virkeligt en milliard gamle madblade til at ligge, men engang imellem bliver de li hevet frem til ny inspiration:)


Småkager med pistacie (35-40 stk.)
50 g. usaltede pistacienødder
125 g. smør
1 dl. sukker
3 dl. hvedemel
½ tsk. natron
1½ spsk. lys sirup
1 tsk. revet appelsinskal

Hak nødderne groft i en foodprocessor.
Kør alle ingredienserne til en ensartet dej i foodprocessoren. Sammel den med hænderne og del den i 2. Tril hvert stykke til en pølse på ca. 3 cm i diameter. Pak dem godt ind i husholdningsfilm og læg dem på køl i mindst en time.
Skær pølserne i ca ½ cm. tykke skiver og læg dem på 2 bageplader med bagepapir.
Bag dem ved 200 grader i ca. 6-7 min.
Lad dem køle helt af på en rist inden de kommes i en tætsluttende kagedåse.
Nogen kan godt li lugten i bageriet:)

7 kommentarer:

Anna Banana Butterhair sagde ...

Hold da op ja det var billigt for pistacie nødder! Er det længe siden du har købt dem, eller tror du man kunne være heldig at de stadig har dem? Har nemlig et par projekter der involvere de smukke grønne nødder, men de har simpelthen været for dyre at kaste sig ud.

MissMuffin sagde ...

Det var i sidste uge, men jeg tror nu ikke at det var et tilbud, så mon ikke de stadig er at få...

Kristine L. Hansen (CookieCrumble) sagde ...

Uif hvor ser de skønne ud - og smukke ikke mindst!

Hmm - måske man skulle trisse et smut forbi salling ? :)

MissMuffin sagde ...

Kristine, der var nu også nogen knapt så smukke imellem, men de blev gemt væk under fotograferingen. Gør li det- man ved aldrig hvornår man får brug for pistacienødder!

C'est La Vie By G. sagde ...

De ser super lækre ud! Og hvor er Emma bare den mest fotogene hund altså :)

MissMuffin sagde ...

Susi, det må være de der store øjne- og det faktum, at hun nærmest altid ligger stille, haha..

loppemor sagde ...

hej sikke nogen lækker kage uha de er god er ved og bage den for anden gang de er et stort hit her i huset :)