Her i februar begynder man for alvor at savne sol og forår, der kan forvandle den triste have til et hyggeligt sted at være.
Olivia er et byhus og de betyder også, at haven ikke er så stor og at den er lang og smal. Den er allerede skønt indrettet med få bede, en overdækket pavillon i bunden af haven, et par frugttræer, stedsegrønne buske, små stier, hængekøje og komposten gemt bag en fin hæk. Meget grøn og meget nem at holde.
Jeg er begyndt at planlægge, hvad der skal ske i haven, for jeg vil godt bytte lidt af det grønne ud med blomster. Jeg elsker blomster og håber på, at man kan udvikle grønne fingre, for det har jeg bestemt ikke! I år bliver der nok mest blomster i krukker, for vi skal have gravet nogle buske op for at gøre plads til bede og der skal bygges højbed. Så er der da hvertfald klart til næste sæson..
Kristian er ikke meget for det, men jeg vil så gerne udstyre hvert vindue i stueetagen med en altankasse i støbejern. Hvor fint ville det ikke se ud med et mix af blå, hvide og lilla blomster, der matcher husets blå farve?! Nu må vi også lige se, om der overhovedet kan blive råd:) Hus, hegn og vinduer skal nemlig helst males...
Ellers skal haven bare fyldes med flotte blomster. Især roser. Jeg elsker roser, især klatreroser og de mere busk-agtige typer, så denne sommer skal der flytte et par stykker af den slags ind. Drømmer også om pæoner, stjerneskærme, lavendel, brudeslør, dahlia og ærteblomster. Der skal selvfølgeligt også tilføjes lidt af det, der kan spises; salat, krydderurter, spiselige blomster, tomater og blåbær.
Noget kommer til i år, andet må komme med tiden.
8 kommentarer:
Skønne billeder. Nu bliver jeg også hensat i sommerdrømme...
Er også så småt begyndt at overveje hvad der skal plantes i vores mini have til foråret. Der går jo heller ikke længe inden vi kan plante små frø indendørs! :-)
Skønne billeder du har fundet. Og sjovt for mig at læse om, da jeg er præcis samme sted som dig. Aldrig haft have, og en have der er ret stor, men også lang og INTET i den andet end græsplæne. Jeg har dog ikke nær så store ambitioner som dig, da jeg ved, jeg ikke overkommer at holde det. Jeg må vist starte med at indrette min veranda i år bare!
Fantastiske drømme du har :) Det ser bare SÅ idyllisk ud og jeg kan lige forestille mig det hele sådan som du beskriver det - årh hvor ville jeg gerne have en have! :D
Årh de drømme havde jeg også engang, nu er realiteterne mere tydelige og højbede er vejen frem for mig :)
Glæder mig til at se hvad du finder på/penge til, til foråret :)
Jeg er sikker på, at det kommer til at blive super godt :o) Jeg er også gået i have-tanker, men jeg tror dog ikke, at de alle bliver realiseret i år. Jeg føler lidt som om jeg lige skal lære haven (og planterne) at kende inden jeg laver for meget om :o) Men det er i hvert fald nogle smukke inspirationsbilleder
Edith, de er fundet på Pinterest- der er simpelthen det ene smukke billede efter det andet at finde!
Tante Sød, jeg ved heller ikke, om mine ambitioner lige er store nok:) Meen, det er heller ikke planen, at det hele skal ske i år. Hvis vi nu bare kan få lavet de ting på huset, der skal laves, så skal vi nok få tid og overskud til at nyde haven og så må vi se hvor lidt og hvor meget vi orker..
Agnethe, jeg vil også gerne ende med, at det hele bliver ret så idyllisk:) Vi har også savnet haven, især til gæster og gril!
Rebelsig, jeg typen, der er lidt ligegald med, at det er besværligt, bare det er pænt, haha! Min køkkenhave bliver dog også i højbede, for det tror jeg bliver nemmest for mig at styre. Største ønske er altankasserne, men også det dyreste:)
Camilla, vi har jo set haven et par gange da vi købte huset og den er bare grøn med grønt på. Smukt, men lidt kedeligt, så jeg regner med at gå i gang allerede her til sommer..
Hvor skønt at du er flyttet i hus. Og ja det er nu have drømmende pressser sig på.
Mette, huset er desværre fuld af fejl, så ind til videre har fornøjelsen været begrænset..
Send en kommentar