Søndag havde vi besøg af gode venner og deres børn til en omgang brunch med alt hvad der hører sig til; 2 slags boller, rugbrød, æg, bacon, pølser, pålæg, ost, frugt og grønt, pandekager, smoothie og juice. Ikke så dårligt:)
Bollerne ser måske nok meget grove ud, men består nu mest af hvede og så en god portion af de valsede ruggryn fra Skærtoft Mølle. Koldhævede selvfølgeligt. Maltsirup tilfører udover den flotte farve også lidt sødme og "rugbrøds-smag" til brød og boller. Det forhandles i flere store supermarkeder- Skærtoft Mølle producere bla. maltsirup.
Maltboller med valsede ruggryn (10-12 stk.)
15 g. gær
8 dl. koldt vand
1 spsk. groft salt
4 spsk. maltsirup
5 dl. valsede ruggryn
hvedemel
lidt valsede ruggryn til drys
Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, maltsirup og de valsede ruggryn. Rør det godt sammen.
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen til du har en fast, sej og stadig ret klistret dej.
Kom dejen i en stor skål smurt med olie. Dæk den med husholsningsfilm og lad den hæve på køl natten over.
Fordel dejen på bageplader med bagepapir. Brug 2 skeer eller bare dine hænder dyppet i vand til at forme bollerne. Drys med valsede ruggryn.
Lad bollerne efterhæve mens ovnen varmer op til 220 grader.
Bag bollerne i ca. 15 min. De skal lyde hule og sprøde når du banker dem på bunden.
Lad dem køle af på en rist.
5 kommentarer:
De lyder fantastiske ! :-)
/Linda
De er også super gode- især med masser af ost på!
De ser superlækre ud. Vidste faktisk ikke at maltsirup kan farve så meget. Jeg plejer at bruge brændt maltmel :-)
Piskeris, maltsirup farver rigtig meget og smager ret tydeligt igennem. Jeg har også maltmel på lager, men det faver og smager ikke helt så kraftigt..
Jeg brugte også maltsirup, men mine blev ikke så mørke som dem du har lavet.
Send en kommentar