Jeg har ikke haft meget held med at bage cookies og det er rimeligt dunt, når det er en af favoritterne! Den anden dag kom Line forbi efter nogle af de mange pærer på mit pæretræ i haven. Så jeg blev jo nødt til at bage et eller andet når der nu kom gæster :)
Jeg har modtaget nogle spændende marcipan-nyheder fra Odense Marcipan, som kommer i handlen her i løbet af efteråret. De er egentligt mest tiltænkt konfekt, men nu skulle de testes og det blev i en cookie. Jeg valgte varianten med mint og chokolade, for det er en kombination Line er ret glad for. Smagen af mint var ikke så gennemtrængende, men gav alligevel en snert af mint og den lidt kølige fornemmelse i munden. Helt sikkert et hit, men almindeligt marcipan kan også bruges.
Opskriften er fra Odense Marcipan, men med mine egne tilpasninger.
De bliver virkeligt gode; sprøde og karameliserede i kanterne og bløde og seje i midten. Lige som en cookie skal være efter min mening!
Cookies med chokolade, mint og marcipan (25 stk.)
150 g. smør
150 g. brun farin
175 g. sukker
1 stang vanilje
1 æg
1 tsk. bagepulver
200 g. mel
200 g. marcipan med mint og chokolade
150 g. hakket, mørk chokolade
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mos dem sammen med lidt af sukkeret og bland det så i resten af sukkeret.
Rør smør, farin og sukker godt sammen.
Tilsæt ægget og bland det godt.
Bland mel og bagepulver og rør det i dejen. Rør kun til, at den er ensartet.
Riv marcipanen groft og rør den i dejen sammen med chokoladen.
Form med 2 teskeer ca. 25 kugler. Sæt dem på bageplader med bagepapir. Der skal være rigeligt med plads imellem, da de flyder meget ud.
Tryk dem lidt flade og bag dem i ca. 14-16 min. ved 180 grader.
Lad dem køle lidt af på bagepladen, inden de flyttes til en rist for at afkøle helt.
Odense har lavet 3 slags marcipan, der skal gøre det nemt at lave lækker og velsmagende konfekt; marcipan med mint og chokolade, marcipan med appelsin og marcipan med lakrids. Jeg har kun testet denne, men den er også ret så godt. Blød marcipan, små stykker mørk chokolade og en ret kraftig smag af mint. Jeg er sikker på, at den vil være god til konfekt, så jeg er ind til videre ganske begejstret.
8 kommentarer:
Spændende nyt produkt! Jeg er lige som Line & Odense Marcipan også ret glad for kombinationen af mint og chokolade. Jeg er overbevidst om, at den nye marcipan vil være fantastisk i en klassisk vaniljeis. Uhmnn....
Mmm det lyder sørme lækkert. Kan også forestille mig at den nye marcipan vil være både nem og lækker til konfekt! Uh glæder mig allerede til at lave konfekt... mums.
Åh Sabina <3 de er så meget i min top 3 over bedste cookies ever! De var helt fantastiske :)
Marian, uhm.. choko-marcipan-mint-vaniljeis. MUMS! Skal have fat i en større fryser, så skålen til min ismaskine kan gå deri!
Edith, jeg tror den er rigtig nem at have med at gøre og med sådan et par pakker, lidt chokolade og lidt krymmel vil det være nemt at lave hjemmelavet konfekt..
Line, det er jeg glad for at høre :)
Uhmmm, hvor lyder det lækkert. Er det produkter, der kan findes i butikkerne nu, eller kommer de først senere?
Britta, de blev meget lækre :) De er ikke i butikkerne endnu, men de burde komme omkring oktober, når butikkerne begynder at hive julestadset frem :)
Nøj de ser gode ud. Smagen lyder som et sikkert hit. Tror jeg skal holde øje med hvornår den marcipan kommer i butikkerne :-)
by Busk, slut oktober kommer den først, men bag endeligt de her cookies med almindeligt marcipan og måske lidt ekstra chokolade, for de er vildt gode. Et par dråber pebermynteekstrakt må også kunne give lidt smag..
Send en kommentar