Denne jordbærsæson har været lang, men lige om lidt er det slut med de røde, søde og sunde bær. Jeg har virkeligt spist min andel af de lækre bær både naturel, i salater, smoothies, kager, desserter, koldskål og med iskold fløde. De søde bær bliver til en rigtig lækker salat sammen med en skvæt balsamico, rigeligt med friskkværnet peber, basilikum og små kugler af mozzarella. Vi fik den til en grillet bøf sammen med en sprød, grøn salat og tzatiki. Nemt og lækkert!
Strawberry Caprese Salad (2 pers.)
½ bakke jordbær
1 lille potte basilikum
1 bæger mini mozzarella
½-1 spsk. god balsamico
1 spsk. olivenolie
friskkværnet peber
Skyl og nip jordbærrene. Skær dem i tynde skiver og anret dem på et lille fad.
Dryp med olivenolie og balsamico. Kværn peber over.
Top med mozzarella og basilikum og server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar