Hvis jeg nu ikke var til bryllup i Greve i weekenden, så skulle jeg helt sikkert forbi Karolinelund og "Stafet For Livet". "Stafet For Livet" er et arrangement afholdt af Kræftens Bekæmpelse, hvor der rundt omkring i landet afholdes en lang række fine arrangementer. Her i Aalborg byder "Stafet For Livet" bla. på musik, dans, fitnestræning, foredrag, lyscermoni og fællessang. Se programmet HER. Der er selvfølgeligt også mulighed for at deltage i stafetten!
I Karolinelund er der også mulighed for at købe en masse lækre snacks, hvor alt overskud går til Kræftens Bekæmpelse. Der er både lidt til den sunde tand og lidt til den søde tand. Mange af produkterne er sponsoreret af lokale virksomheder som fx Ryå Is, Muffins fra Kageriet, Bolcher fra Bolcheriet i Løkken, chokorug-snacks fra La Bonta osv. Der vil også være mulighed for at købe frugt, grønt, vand, smoothies, saft, æblemost og meget mere. Det er frivillige, som har stået for indsamlingen og afviklingen af dette arrangement, så hjælp dem med at samle ind til det gode formål!
De fleste af os har mistet nogen til kræften eller kender nogen, der kæmper med denne frygtelige sygdom. Jeg har både mistet nogen til kræften og kender nogen, der er er syge af kræft. Derfor støtter jeg også Kræftens Bekæmpelses arbejde, for jeg ville ønske, at ingen skulle slås med denne sygdom. Så husk også, at Aalborgs Cupcakemafia er at finde på Nytorv d. 5. oktober igen i år, hvor vi sælger lækre cupcakes til forel for Lyserød Lørdag- Kræftens Bekæmpelses arbejde omkring brystkræft.
Så få en god dag sammen med kæresten/vennerne/familien og støt samtidig det gode formål:)
1 kommentar:
Fantastic!
Send en kommentar