Jeg har efterhånden ret meget køkkengrej og snart skal der luges ud, for hvor har jeg mange dimser, som jeg aldrig bruger.
De 2 skrællere her, de er derimod nye favoritter i køkkenskuffen. Små, handy og super praktiske. Og meget skarpe, så pas på fingerne!
GEFU's julienneskærer ordner alt fra gulerødder, agurk, peberfrugt, æbler og asparges i fine, tynde strimler. Det er nemt at lave sprøde salater, en grov tazatiki, fyld til pitabrød eller pynt til smørrebrødet i den helt perfekte tykkelse. Jeg er meget fan! Det kræver lige et par gange før man finder helt ud af at bruge den optimalt, men så kører det også bare:)
Kålskrælleren fra GEFU er kun testet på spidskål. Her er den ikke så god til de tykke, løse og yderste blade, men den snitter den mere faste midte til perfektion. Den kræver også lige et par gange og jeg fandt ud af, at den virker bedst hvis man halvere spidskålet og så skræller det fra kanten. Den kan også godt klarer iceberg hvis man lige er lidt forsigtig. Den bliver uundværlig når der igen skal snittes store mængder hvid- og rødkål:)
Her har begge været i brug til en lækker "sommerslaw" med solsikkekerner ristet i røget paprika. De helt perfekte, tynde og knasende stykker:)
GEFU's nye skrællere får mine varmeste anbefalinger. De er super effektive, nemme at bruge og så fylder de ikke ret meget. De er oplagte til det lille køkken, sommerhuset, campingvognen og kolonihaven. De burde være til at få i Imerco- eller kontakt Hamonoya for nærmeste forhandler.
8 kommentarer:
De ser da virkeligt fikse ud og så er det fedt, de fylder så lidt. Dem vil jeg kigge efter
Mig igen! Ved du hvad de koster? Kan ikke se det hos producenten og kan ikke finde dem på Imerco.dk
Tante Sød, det er de også og de er knivskarpe- ligesom Microplane rivejern!
Åha, det ved jeg desværre ikke, for har vidst slettet mailen der fulgte med. De er ikke helt billige, så mit gæt vil være omkring 150 kr. pr. stk, men det er de også værd..
De ser virkelig smarte ud. Nemme lige at bruge, nemme at gøre rene og fylder næsten intet.
Dem vil jeg kigge efter, jeg tror at de vil blive et redskab jeg ofte vil bruge. Ligesom mit fantastiske microplane rivejern- der næsten er i brug dagligt
Lena
Lena, de er nemlig rigtigt nemme at have med at gøre fremfor en foodprocessor osv.
Den vejledende udslagspris på kålskæreren er 199,00 kr. og 179,00 kr. for julienneskæreren. De kan bl.a. købes i nogle Imerco og nogle Inspiration butikker og Illums bolighus.
Venlig hilsen,
Mette, Hamonoya
Super, tak for svar. Håber min Imerco på Samsø vil tage dem hjem
Taak Mette :) De er alle pengene værd hvertfald :)
Send en kommentar