torsdag den 24. juli 2014

Iste med jordbær og mynte


Med den varme vi har lige for tiden er det vigtigt med masser af væske. Denne iste er super forfriskende og dejlig at slukke tørsten i.

Efter at have tilbragt mange uger på sygehuset uden at have set nogen af mine piger, så er jeg i underskud. Så jeg arbejder hårdt på at indhente det forsømte. Så igår kom Sofie en tur og vi hang ud i hedebølgen i haven med lækre sandwich fra Abbey Road, kage med kirsebær og denne lækre iste. Selv er jeg ikke den store te-drikker, men det er Sofie, så jeg kastede mig ud i en hjemmelavet iste. Det smagte rigtigt godt og jeg tror også, at Sofie synes godt om den. Det bliver snart lavet igen:)
Opskriften er super nem og kan sagtens laves med frosne jordbær, men jeg havde selvfølgeligt hentet fra Føltved. Teen var en rest "Roibuush" med sød smag og som den ikke-te-drikker jeg er, så ved jeg faktisk ikke om det er grøn te. Nu var det den jeg havde :) Jeg erstattede også sukker med kokossukker, for det skulle jo være så godt.
Opskriften er fundet hos Cute Carbs og har bare lagt og ventet i arkivet på en anledning:)


Iste med jordbær og mynte (1 liter)
1 liter grøn te
1 bakke jordbær
1 citron
3 spsk. kokossukker
1 lille bundt mynte
citronskiver og is til servering

Start med at lave teen og lad den trække.
Skær ca. 2/3 af jordbærrene i halve og kom dem i en skål.
Skær citronen i skiver og kom den ved sammen med lidt mynte.
Hæld teen over og tilsæt kokossukker.
Lad det trække min. 5 timer og gerne natten over.
Næste dag sigtes isteen og hældes på en kande. Smag til med sukker.
Skær resten af jordbærrene i skiver og kom dem i isteen sammen med citronskiver, isterninger og lidt frisk mynte.

2 kommentarer:

Camilla sagde ...

Uh, det lyder lækkert og sommerligt. Den må bestemt afprøves
Kan så fortælle at Rooibos slet ikke stammer fra en teplante, men en busk, og rooibos betyder "rød busk" på afrikaans :)

MissMuffin sagde ...

Camilla, det er den også:)
Vidste ikke at der fandtes "teplanter", men spændende at det er en busk der ligger navn til. Teen har også en flot rød farve:)