lørdag den 28. marts 2009

Pollo Scarpariello

Til aften har vi fået denne lækre ret, Pollo Scarpariello, som oversat fra italiens vidst betyder "Skomagerens kyllingeret". Den oprindelige opskrift var til 6 pers, så jeg halverede den, men der er masser af mad til imorgen også.

Pollo Scapariello(4 pers)

8 kyllingelår
mel
smør
olivenolie
½ løg
½ rødløg
2 fed hvidløg
1 dl hvidvin
Saft+skal af 1 citron
4 dl hønseboullion
2 tsk rosmarin
1 tsk timian
4 tomater

Vend kyllingelårene i lidt mel, og krydr med salt og peber.
Brun dem i lidt smør, og tag dem op af gryden.
Skær løg, rødløg og hvidløg i tern.
Svits dem i lidt olivenolie sammen med 1 tsk rosmarin, og kom kyllingelårene tilbage i gryden sammen med citronsaft.
Hæld vin, boullion og rosmarin ved.
Lad simre under låg ca 20 min.
Smag til.
Skær tomaterne i skiver, og kom dem ved. Lad simre med et par min til de er gennemvarme.
Hæld det hele op i et fad, og kom lidt ekstra citronsaft, citronskal og timian over.

Server med ris og godt brød, så der er noget til at dyppe i den lækre sauce/stegevæde.
Retten smager rigtig godt og jeg kunne sagtens finde på at servere den for gæster, for det nemt, flot og har en god smag.
Der skulle være brugt frisk rosmarin, 4 kviste, men det kunne jeg ikke opdrive, så jeg har smagt mig frem til de ovenstående mængder.

Til dessert skal vi have jordbærkager fra bageren, min ynglingskage:)

2 kommentarer:

Pernille på 1. sagde ...

Uhm den ser rigtig lækker ud din kyllingeret, den skal jeg helt sikkert have afprøvet. Men i morgen der bager jeg dine boller, de så bare så fantastiske ud og jeg jeg har tjekket at jeg har det hele i køleskabet :)

Hvor er det en sød hund du har

Kan du have en rigtig dejlig aften

MissMuffin sagde ...

Hej Pernille..

Den smager også skønt, vi har heldigvis også til aftensmaden idag.
Bollerne er også rigtig lækre, de smager af ost og er lidt seje, perfekt med pålæg!

Jeg er også glad for min lille Emma:)

Tak for besøget!