Blåbær og citron er et elsket makkerpar, men jeg synes næsten, at blåbær og lime er endnu bedre! I denne salat er de hvertfald et hit, der tilføre den perfekte mængde syre og sødme til den sprøde spidskål.
Den anden dag vi fik denne superlækre, sprøde og søde salat sammen med en helstegt kylling, lækker sauce og stegte grøntsager.
Salaten er meget enkel at lave. Spidskålen synes jeg er den mindst "kålede" slags kål, så det spiser vi ofte, især om sommeren. Den er dejligt sprød, men ikke alt for kraftig. Selv Kristian spiste ret godt af salaten den aften og det er ikke noget der sker hver dag:)
I en lang periode har jeg ikke rigtigt spist pinjekerner. Hvorfor ved jeg faktisk ikke, så de er tilbage i mine salater for fuld styrke igen.
Spidskålsalat med blåbær og limedressing (2 pers.)
½ spidskål
1 lille bakke blåbær
30 g. pinjekerner
Limedressing:
3 spsk. olivenolie
3 spsk. olivenolie
½ spsk. æblecidereddike
1 spsk. akaciehonning
saft af ½ lime
salt, peber
Skær kålen i tynde strimler og anret den på et lille fad.
Rist pinjekernerne på en varm og tør pande til de har fået lidt farve- pas på, det går stærkt.
Drys pinjekerner og blåbær over spidskålen.
Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber.
Dryp over salaten og server med det samme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar