mandag den 5. maj 2014

Squashgetti med kylling, champignon og asparges

Nem og lækker hverdagsmad med masser af dejlige grøntsager.
Har du ikke allerede en spiralizer, så kan jeg kun anbefale dig at købe en til grøntsags-spaghetti og smukke salater.

Jeg er blevet rigtigt glad for min spiralizer og pludseligt bliver der også spist en del mere squash herhjemme.
Denne ret er nem at lave, mætter godt og smager lidt af sommer. Har du ikke en spiralizer, så brug en tyndskræller til at lave tynde strimler af squash.

Squashgetti med kylling, champignon og asparges (2 pers.)
1½ squash, i tynde strimler
300 g. kylling, i strimler
200 g. bacon, i tern
250 g. champignon, i skiver
6 asparges, i skiver
6 soltørrede tomater (i olie)
1 dl. friskrevet parmesan
½ dl. fløde
½ dl. hakket persille
salt, peber

Kom baconen på en kold pande og skru op på middel varme. Steg den til den er sprød og tag den af panden. Lad lidt af fedtet blive på panden og steg kyllingen heri til den er gylden og sprød. Kom champignonerne ved og steg yderligere 2-3 min.
Tilsæt squash,asparges, fløde og halvdelen af parmesanen. Lad det simre et par minutter.
Skær de soltørrede tomater i tynde strimler og kom dem ved.
Smag til med salt og peber.
Kom det hele op i en skål og drys med resten af parmesanen og persille.




4 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Den ser superdejlig ud. Perfekt og mættende hverdagssalat. Hvad syntes Kristian om den? :-)

Det Stormske Køkken sagde ...

Uhm, det ser bare lækkert ud og nemt til de travle dage :)

MissMuffin sagde ...

Piskeris, det er det nemlig. Tror at han til enhver tid vil foretrække almindelig pasta, men han spiser det godt nok uden brok :)

Rebelsig, det er det nemlig :)

Unknown sagde ...

Hvor ser det bare lækkert ud :)