fredag den 9. december 2011

Julefrokost med pigerne

Det er nogle lidt hårde dage for tiden, for jeg kæmper med en enorm hovedpine og kvalme(nej, jeg er ikke gravid), som bare ikke vil forsvinde. Samtidig begynder projekt-arbejdet at spidse til, så jeg er virkeligt smadret....
I aften skal hovedpine, kvalme og stres dog skylles ned med rigelige mængder alkohol, for jeg er værtinde for en lille julefrokost. Jeg trænger til en lille en', haha!
 De piger, der tog sekretæruddannelsen samtidig med mig på handelsskolen, kommer og spiser og så skal der snakkes, hygges og spilles pakkespil!

Nu regner jeg ikke med, at jeg får taget billeder af maden, så her kommer en lille præsentation af menuen, som ikke har noget med julemad at gøre:)

Velkomst: Peach Melba Fizz og små snacks
Hovedret: Perlespeltsalat med rødbede, feta, persille og granatæble. Roastbeef. Hjemmebagt surdejsbrød og hvidløgssmør.
Dessert: Nødde- og karameldrøm (Islagkage) med frugt og bær

Julemad får man nogle gange rigeligt af her i december, så efter pigernes ønske har jeg lavet en lidt lettere og mere tøset menu.
Ja, og når der så er spist mad, så skal vi som sagt spille pakkespil og dele nogle flasker vin, så det skal nok blive en rigtig dejlig aften! Det her bliver nok også eneste pip fra mig idag, for når jeg kommer fra uni skal der luftes hund, støvsuges, bages brød, lakeres negle, dækkes bord og laves mad...

6 kommentarer:

Luise / sesam, sesam sagde ...

Hej MissMuffin
Det lyder rigtigt hyggeligt! Kommer du måske til at lægge dessertopskriften ud? Det lyder simpelthen så lækkert ;)
Jeg kan for resten supergodt lide din blog. Man kan ikke undgå at komme i julestemning med al din lækre hjemmebag og hyggelige stemningsfulde indlæg :)
Tak for en god blog!
/Luise
http://sesamsesam.tumblr.com/

MissMuffin sagde ...

Luise, det skal det nok blive:) Hvis opskriften bliver en succes, så skal jeg nok gøre det- så jeg må lige se om jeg får tid til at tage et billede også:)
Det er jeg glad for at høre. Julestemningen er godt nok lidt på prøve pga. travlhed, men der skal hygges når der kan..
God weekend..

Dorte sagde ...

Øv med hovedpine osv - stress måske?? Tænker, du har jo altid meget du skal nå - og hovedet er fyldt med planer hmm..... ta en jule slapper og lad tingene ske som de sker - når du ikk det du skal tja - so what?? ;)
Ha en rigtig hyglig aften - og nyd den fuldt ud;)

MissMuffin sagde ...

Dorte, tror måske jeg har sovet forkert, for det var primært nede omkring ørene og kæben det hele strammede- væk er det hvertfald nu. Og hvad der sker, hvis jeg ikke når alt det jeg skal nå? Blir projektet ikke afleveret kommer jeg ikke videre på uni, arbejder jeg ikke får jeg ingen penge til januar og får jeg ikke købt de sidste julegaver, ja så er der nogen i familien der ikke får nogen. Så det er alt sammen noget, der skal nåes:)

Dorte sagde ...

Åh håber ikke du opfattede det som, at jeg ikke forstod skole og arbejde er vigtigt, for bestemt det er;)
Jeg tænkte mere, at du skulle så meget fx. nå at bage, nå at gøre rent - det jeg mente du skulle ta en jule slapper fra - selvom det også er nødvendigt..og svært at lade vær. Det var nu mere hvis du havde det skidt skidt jeg tænkte, måske stresset?? ;) Ikke ondt ment;)

MissMuffin sagde ...

Forstod godt hvad du mente, for du plejer bestemt ikke at være en af dem der ligger belærende eller skrappe kommentarer:)
Rengøring og bagning er bare det eneste sjov der er lige for tiden og det skal der også være plads til, for er der ikke tid til det, så bliver jeg først stresset! Det er nok også normalt nok at være lidt stresset engang imellem- den 22. december har jeg juleferie, og der har jeg givet mig selv fri indtil den 27. december. Det glæder jeg mig til!