onsdag den 29. februar 2012

Arvegods

Mange af mine ynglings-ting er arvestykker.
Især er jeg glad for sølvtøjet og et lille bord jeg har fået af mormor, stellet jeg har fået af farmor og karlekammerskabet og juleskeerne fra Kristians mor.
Mormor er god til at tænke på mig, når det kommer til arvestykker fra mine oldeforældre. I lørdags fik jeg denne gamle kulspand, der stammer fra min morfars mor. Jeg kom vidst lige tids nok til at redde den fra min misundelige mor:)
Jeg elsker den allerede! Nok har vi ikke ligefrem brug for at opbevare kul, men den passer perfekt til opbevaring af magasiner og reklamer, som ellers tit ender med at ligge i vejen.
Selvom jeg knapt kan huske mine oldeforældre, så betyder det alligevel lidt, at have nogle ting, der har gået i arv i familien. Mange af tingene er helt unikke og bliver meget mere hyggelige, når de har en historie.
Jeg har også en del loppefund, som jeg er ret glad for. Selvom jeg ikke kender deres historie, så har de alligevel patina og sjæl.

Men, mit allerbedste "Arvegods" er altså Emma:)

2 kommentarer:

Ann sagde ...

Det er rigtig rigtig fint:)

MissMuffin sagde ...

Tak:)