Jeg har ikke udsalgs-shoppet en masse, for jeg havde brugt så rigeligt med penge da jeg købte min lækre læderjakke nr. 2:)
Meen, da jeg så denne fine taske til mit kamera, så kunne jeg ikke modstå. Jeg hader nemlig det store nylon-helvede fra Canon, som jeg normalt opbevarer det i. Det sq svært ikke at ligne en tysk turist med det over armen, haha..
Tasken er fra det danske mærke Black Secret og koster hele 899 kr. Det er dyrt.
Jeg var dog så heldig at spotte den på Nelly.com med 50%. Selvom 450 kr. selvfølgeligt også er mange penge for sån en lille taske, så er kameraet betydeligt dyrere og det skal altså ikke ligge og rode i tasken mellem alt det andet skrammel, når jeg ikke orker den store taske fra Canon.
Kristian går virkeligt meget op i beskyttelse af alting- selv vores bilnøgle har et beskyttelsescover(!) - så han ville godt sponsorere sin Odds-gevinst, for han synes tasken var en god løsning. Så jeg måtte ikke slippe ret meget selv og det var jo dejligt:)
Tasken er i 100% læder, ligesom jeg godt kan li det.
Efterhånden er jeg blevet ret snobbet og køber kun sko og tasker i ægte læder. Det er dyrere, men holde bedre og bliver oftest kun pænere af at blive brugt, i modsætning til al det falske læder.
Den kan knappes op både foran og bagved og så er der selvfølgeligt lynlåsen, så det er nemt at få kameraet ud. Remmen er justerbar og kan tages af, så tasken kan også bare bruges som opbevaring, når kameraet bare skal ligge i den store taske.
Jeg har testet, at begge mine objektiver kan være deri. De helt store teleobjektiver kan selvfølgeligt ikke, men det kunne de nu heller ikke i den gamle taske og jeg ejer ikke et. Endnu:)
Tasken blev desværre hurtig udsolgt på Nelly.com, men jeg kan se at den fåes til fuld pris andre steder på nettet.
Se selv- den er ret stor og ikke særligt køn:)
4 kommentarer:
Hvor er den bare smuk! Hvordan med alt dit ekstra udstyr, er der også plads til det deri, eller er det kun kameraet der kan være der? :)
SUK jeg er misundelig :D
Man er ikke en snob, fordi man er kvalitetsbevidst!
Elsebeth
Kristine, der kan kun være kameraet deri, men det er også det formål den er indkøbt til:)De ekstra objektiver, kabler osv. er der sjældent nogen grund til at slæbe med rundt, så de kan blive hjemme:)
Elsebeth, måske ikke:)
Hvornår er de købt? Kan man stadig finde det inde i nelly? For jeg kan ikke finde linket. :-)
Send en kommentar