Ikke verdens bedste billede, men her kommer den ret så forsinkede opskrift på desserten fra sidste blog-middag:) Jeg kørte et rigtig efterårstema med rodfrugter, svampe og andet godt, så desserten skulle også være lidt efterårs-agtig. Det blev til disse vaniljebagte pærer serveret med nougatis fra Ryå og nogle lidt mislykkede havrekager..
Heldigvis smagte det ganske godt og så er det nemt at lave. Opskriften på havrekager kommer i et andet indlæg.
Vaniljebagte pærer (4 pers.)
4 godt modne pærer
1 vaniljestang
30 g. sukker
½ dl. vand
2 spsk. citronsaft
lidt smør
Tilbehør:
God is, fx. nougat
Små havrekiks
Skrab kornene ud af vaniljestangen og mos dem godt sammen med sukkeret.
Flæk pærene og skrab kernehuset ud med en ske eller en skarp kniv.
Smør et ildfast fad med en smule smør og kom pærene heri med snitfladen op.
Dryp med citronsaft og drys med vaniljesukkeret. Hæld vandet ved.
Bag pærene ved 200 grader i ca. 35-45 min. til de er helt møre.
Serveres lune med is til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar