En af de gode ting ved efteråret er, at der ofte udkommer en håndfuld gode kogebøger. Når man som mig er heldig at modtage en del af dem i postkassen, så er det bar ekstra godt:)
Paul Cunningham "Privat" er den nyeste i min postkasse.
Maden i "Privat" er "enkelt, rustikt og bistroagtigt,, og smagen er i top. Retterne kan både bruges i hverdagen og når du skal have lidt gæster. De fleste af dem er utroligt lette at lave og tilberede med enkle råvarer, der er nemme at skaffe". Det er jeg måske ikke helt enig i. Der er brugt mange specielle produkter, dyre råvarer og udskæringer, som man ikke bare lige køber i Netto kl. 16.13 på vej hjem fra job. De kræver en indsats under indkøbene. Kalvebrisler, Foie Gras, sølvbeder, hummer og perlehøne er både besværligt at indkøbe, men også ret dyrt.
Udover dette er jeg ret begejstret for bogen. Der er en god, rustik "stemning", den er velskrevet og der er mange spændende opskrifter deri. Nogle lidt for avancerede for en hverdagsaften herhjemme, men mange er også ganske anvendelige.
Afsnittet om desserter er lidt kedeligt. Det er ikke bogens stærkeste side, men til gengæld er der så masser af lækker mad og ind imellem et par gode fif.
Layoutet er lækkert. Godt, kraftig kvalitet papir, gode farver, smukke billeder af maden, små stemningsbilleder af andre ting og fine illustrationer. En lækker bog at kigge i og sådan en der godt må stå fremme på hylden. Jeg er vild med illustrationerne, da de giver personlighed til bogen, men må indrømme jeg tænkte "Jamie Oliver" da jeg så det, for det er også et gennemgående tema i en af hans bøger. Det gør nu ikke noget, for det virker for bogen og den er rigtig gennemført.
Der er flere plusser og et par minusser for bogen.
Derofr får den 5 ud af 6 stjerner.
Lækkert layout, spændende opskrifter og en "god stemning", men også lidt besværlige opskrifter med dyre ingredienser. Ikke en udpræget "hverdags-mad-kogebog", som der ellers ligges op til.
2 kommentarer:
Synes den ser rigtig god ud. Tror den skal på ønskeseddelen til jul :-)
by Busk, den er også rigtig god og der er masser af inspiration at hente:)
Send en kommentar