torsdag den 5. juni 2014

Favoritter i juni



På badeværelseshylden: Olien fra Dr.Scheller med arganolie og avocadoolie plejer min sarte hud i ansigtet. Den dufter skønt af citron og kræver kun ganske få dråber.

I boligen: Vores have! Alt gror med rekordfart, fliserne er lune af solen, fugleungerne pipper i kassen og hængekøjen er altid klar på en middagslur.

I maven: Danske jordbær og nye kartofler smager af sommer og solskin. Det fåes ikke bedre!

På velværelisten: Powerwalk med sød veninde og rigelige mængder yoga  er godt for både krop og sjæl. Stresser mig af, giver god søvn og forhåbenligt også et par mindre kilo på sidebenene med tiden.


I kalenderen: Masser af aftaler med veninderne, hvor både kendte og ukendte spisesteder skal besøges med forhåbentligt gode spiseoplevelser til samlingen.

På ønskelisten: Drømmer om at fylde hylden i klædeskabet med lækkert yogatøj fra Moshi Moshi Mind.


4 kommentarer:

Lene B. sagde ...

Det lyder som perfekt juni-hygge og forkælelse for både krop og sjæl. :0)

smil
Lene B.
http://justlove2ndhandbyleneb.blogspot.dk/

MissMuffin sagde ...

Lene, der skal helst være lidt af det hele :)

www.louiogbearnaisen.dk sagde ...

Lyder som den fineste Juni :) Den der med haven hopper jeg med på - mangler bare lige hængekøjen (tjek - føjet til mangellisten!). Og i en kombi med jordbær, veninder og søvn i køjen, så behøver jeg faktisk ikke mere her til sommer :)

MissMuffin sagde ...

Louise, vi har hele 2 hængekøjer, men det er altid fatboy'en vi slås om. Den var dyr, ikke så køn, men bare så dejlig at ligge i :)